Livsstil efter og under kræftbehandling Informationsmøde om kropsforandringer og livsstil efter behandling for kræft i endetarmsåbningen. 19.januar 2009 kl. 16.30 – 17 i konferencerum 1 Karen Trier Sygeplejerske Sundhedscenter for Kræftramte

Jørgens første besøg i sundhedscentret Opereret for tarmkræft, fået stomi og fjernet endetarmen – langvarig indlæggelse Fået kemoterapi – mange bivirkninger Tabt 17 kg – 190 cm/58 kg Haft sin egen forretning, som han måtte lukke for et år siden, da han fik insulinkrævende sukkersyge Blev skilt, flyttet i lejlighed Tidligere stort alkoholforbrug – men ”det smager ikke mere” Ryger 40 cigaretter dagligt

Jørgen under og efter brug af sundhedscentret stort vægttab tab af muskelmasse og kræfter, forringet funktionsniveau får dagpenge, overvejer pension har bivirkninger til kemoterapi ønsker at holde op med at ryge individuel tid hos diætist træning 2 ugentlig rådgivningssamtale med socialrådgiver individuel undervisning af sygeplejerske tilbydes gruppebaseret rygestop Taget på, flere muskler, øget funktionsniveau, velreguleret sukkersyge gymnastik en gang ugentligt, meldt sig ind i træningscenter godt humør og mod på livet – vil finde en kæreste!

Budskab En ændret livsstil under og efter en kræftdiagnose og behandling kan medfører oplevelse af øget livskvalitet

Livsstil Kost Rygning Alkohol Motion

Viden medfører ikke ændret livsstil Begribeligt Håndterbart Meningsfuldt Start med at gøre mere eller mindre af noget

Kræftbehandling Operation Strålebehandling Kemoterapi

Følger til sygdom og behandling Angst og frygt for at sygdommen har spredt sig, kommer igen, at man skal dø Psykisk sårbarhed Tab af kontrol Social isolation stigmatisering Trussel på egen identitet

Følger til sygdom og behandling Afføringsrelaterede problemer Øget hyppighed Tømningsproblemer Stomi-relaterede gener Urologiske følgetilstand Seksuel dysfunktion Forringet livskvalitet

Følger til sygdom og behandling Diarre Appetitløshed Påvirkede slimhinder Forbrændt hud Føleforstyrrelser Påvirkning af blodlegemer Hårtab Træthed Midlertidige eller kroniske

Har en ændret livsstil indflydelse på livskvalitet? Fysisk aktivitet har en positiv effekt på oplevelsen af angst, depression, træthed og livskvalitet Psykosocialstøtte øger livskvaliteten 70 % har brug for rehabilitering heraf har en tredjedel et stort behov

En ændret livsstil Betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer (KRAM) Der er sammenhæng mellem livsstil og udviklingen af kræft Kan forebygge andre livsstilssygdomme Sukkersyge Knogleskørhed Hjertekarsygdomme

Kost 20-40% af alle kræfttilfælde forebygges ved ændret kost og motion Fordobling af frugt/grønt medfører nedsættelse med 15-30% af kræfttilfældene En tredjedel af kræftpatienterne er underernærede Mange af os kender begrundelserne for ike at stoppe rygning- vægtøgning!

Rygning Betydning for udvikling af kræft Komplikationer i forbindelse med behandlingen – bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling (cellerne mindre modtagelige) Nedsætter appetitten Rygestop kan forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret, mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom og opstående af ny Rygestop øger livskvaliteten

Alkohol Øget forbrug kan medfører komplikationer til behandlingen Nedsætter appetitten Nedsættelse af overforbrug vil umiddelbart forbedre det generelle helbred (immunforsvar, sårheling, stresspåvirkning) Max 2 genstande dagligt for mænd Max 1 genstand dagligt for kvinder

Motion Positiv effekt på livskvalitet kondition og muskelstyrke træthed og kvalme angst, depression og psykisk velbefindende Ingen signifikant effekt på kræftudvikling eller prognose ½ time dagligt

Motion skal ske under hensynstagen til…… Funktionsniveau Sygdom Behandling

Konklusion Kost Rygning Alkohol Motion spis sundt stop 1-2 genstande dagligt ½ time daglig

Det nye sundhedsvæsen Hospital Kommune Egen læge

Hvad skal kommunen? Sundhedsloven: Borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme et kommunalt ansvar Sundheds- og Omsorgsudvalget(Kbh): Patientrettet forebyggelse varetages af sundhedscentre

Hvad er Sundhedscenter for kræftramte? Landets første sundhedscenter for mennesker, der er berørte af kræft Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune Består af Rådgivningsenheden og Rehabiliteringsenheden Startet 1. april 2007 www.kraeftcenter-kbh.dk 21 21

Tilbud i Sundhedscenter for kræftramte? Rehabiliteringsenhed: Kontaktperson Fysisk aktivitet Kostundervisning Patientundervisning Rygestop Samtalegruppe for brystopererede Dans og madlavning Rådgivningsenhed: Personlig samtale Selvhjælpsgrupper Samtalegrupper Café: Åben rådgivning Mødested Kreativt værksted Foredrag og kurser

Sundhedscentrets formål At kræftpatienter og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og –behandling

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen 2004)

Hvem må komme i Sundhedscentret? Rehabiliteringsenheden Kræftpatienter bosat i Københavns Kommune Kræftpatienter fra Frederiksberg (Marts 09) Patienter med Lungekræft Brystkræft Tarmkræft I løbet af 2009 alle kræftpatienter Rådgivningsenheden Alle kræftpatienter Pårørende Efterladte Cafeen Åbent fra kl.10-15(14) alle er velkomne

Hvor ligger sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte Ryesgade 27 2200 København N www.kraeftcenter-kbh.dk