Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

”Det er ligesom om, man går rundt med en konstant byrde på skulderen ”Det er ligesom om, man går rundt med en konstant byrde på skulderen. Og når man så kommer til netværksmøderne, så lægger man byrden på bordet og deler ud. Så man ikke er alene om at bære byrden.”

Empiri Optagelser af netværksmøder på DIGNITY Tolket gruppeinterview med forældre Enkeltinterviews med fagpersoner

Hvorfor inddrage? Mål? Middel? Til hvad?

Empowerment som udviklingsmål ”At sætte i stand til”, ”bemyndige” Et magtteoretisk opgør med umyndiggørelse Mål om kontrol over egne betingelser

Empowerment En udvidende handleevne, der opstår, når man anerkendes som en værdifuld bidragyder i udviklingen af og kontrollen over de deltagelsesforhold, der opleves som relevante for eget liv.

Empowerment En udvidende handleevne, der opstår, når man anerkendes som en værdifuld bidragyder i udviklingen af og kontrollen over de deltagelsesforhold, der opleves som relevante for eget liv.

Empowerment En udvidende handleevne, der opstår, når man anerkendes som en værdifuld bidragyder i udviklingen af og kontrollen over de deltagelsesforhold, der opleves som relevante for eget liv.

Deltagelsesforholdets struktur

Hvem?

Hvem? Hvad?

Hvem? Hvorfor? Hvad?

Hvem? Hvorfor? Hvordan? Hvad?

Hvem? Hvorfor? Hvordan? Hvad?

Et forælderperspektiv: ”Jeg er tung med problemer. Og vi skal alle sammen deltage… Og være fælles om……. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg føler mig ligesom en handikappet – jeg kan ikke bidrage med noget. Sådan har jeg det hver gang.”

Hjælpearbejdets dilemma

Fagpersonernes perspektiv: ”et tvunget tillidsforhold” / ”skæv fortrolighed” ”Det pæne møde” og de truende perspektivforskelle

”Viljen til deltagelse” ”Fordi man får nogle forklaringer med lige pludselig! Det er jo svært at anerkende nogen, som man ikke ved noget om. Og hvor man kun kan tillægge dem nogle.. havde jeg nær sagt – fiktive motiver – ud fra ens egen fortolkning (…) Og det betyder jo også, at… at hvad kan man sige.. at… jamen, jeg jo også kan flytte mig fra at tænke ’Er det bare noget med, at de ikke vil? Er det noget med, at de ikke orker?’. Nej! Det er det ikke. De vil faktisk rigtig gerne! Orker de? – nej, det gør de ikke. Nej.. Okey. Så kunne man vælge at sige – ’de vil gerne, de orker ikke – tag jer sammen mand!!’…. Ej okey; De orker ikke, fordi der er en, der har haft det så skidt, at han har ville tage sit eget liv, og mor har haft en stofskiftesygdom og har ikke turdet gå hjemmefra.”

Brobyggende handlegrunde ”Det er jo klart, at det giver os et billede i forhold til, at når Aisha har bekymringer – så er det virkelige bekymringer. Og det er ikke bekymringer, som de andre har, med ’Åh nej! Nu kan jeg ikke finde min adidas-trøje!’ eller ’Min kanariefugl er syg!’. Det er: ’Er min far i live, når jeg kommer hjem?’”

Netværksmødet som grænsepraksis

Betydning for samarbejdet: Gensidig tillid og respekt for hinandens praksisbetingelser Øget engagement i fælles hverdagspraksis Relevant og udvidende understøttelse af barnets deltagelse

”Det er godt, fordi de personer som kommer til møderne, de ved ikke, hvordan man lever livet, og hvordan man har det. Så de dømmer personen efter, hvad de har læst i papirerne. Men når de kommer til møderne, og ser og hører forskellige mennesker tale om forskellige ting, så får de en bedre forståelse for vedkommendes situation (…) Da de kom til møderne og fik forståelse for vores situation, har de efterfølgende ydet mange forskellige slags hjælp – meget mere end før.”

Børns deltagelse som fælles tredje Sikrer støttens relevans for barnets erfaring Legitimerer perspektivforskelle som en ressource i samarbejdet Anerkender forældre som værdifulde bidragydere Muliggør fælles håb og samtidig en italesættelse af, hvordan den aktuelle deltagelse begrænser disse.

  ”Familien ligner en flod, og hver eneste af de her personer i netværket, de skaber en lille åbning, der gør det muligt for vandet at løbe videre uden forhindring.”