Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan man opretter en cache
Advertisements

Lærersamarbejde i Aarhus
Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Lektion 15 – Afgøre om fare for sammenstød
Vektorer i planen Regneregler Definition Begreber Definition af:
Kort og infrastruktur Jordens form og størrelse:
Regelaften Regeludvalget De nyeste ændringer Hulspilsregler
Kurver Hvorfor og hvordan?.
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Forsiden 1.Denne knap bruges når du vil taste dagens resultater ind. 2.Denne knap skal kun bruges hvis du allerede har gemt data og du finder ud af at.
Bølger – Lys Redegør for bølgeudbredelsens centrale begreber herunder interferens. Redegør for gitterligningen og for det tilhørende forsøg. Redegør for.
Vejret Vandet i luften.
Forholdsregler under nedsat sigtbarhed
Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Reduktion AM 2009.
Yachtskipper /2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Fart, distance, vind & strøm Navigation 2: Stedbestemmelse
Lektion 6 - Tid, fart og distance
Navigationsinstrumenter
Definitioner 5 Når både mødes 3 (Afsnit C+D)

Yachtskipper /2013 Navigation - 1. del.
Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens.
Misvisning og deviation
Formularer (Access, del 3)
Kort, satellitbilleder og GIS - 1
Kort, satellitbilleder og GIS - 1
Stedlinje er en linje på jorden hvorpå skibet befinder sig.
Lektion 8 – Bestiksejlads
Lektion 11 – Brug af GPS navigator, waypoints
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Bestiksejlads og sejladsplanlægning
Når felter forandres 2 Fysik – kemi i 9..
En ny himmel Epicykelmodellen
22 spørgsmål til mundtlig overhøring til duelighedsprøven
Reduktion AM 2009.
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Sportsmanship Hovedregler Definitioner
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Yachtskipper /2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier
1 Kap. 12.Evalueringsmetoder, Torge 6.1 Anomale tyngdefelt: T=W-U.
Synsvidden = 2,08 • (√H + √h) sm
Konstant acceleration
Induktion.
Galakser 2014 F3.
Jeopardy Tidszoner Jorden Vejret Jorden m.m.
Geografisk Information
1 Målebordsblade Korttegning ved hjælp af ensvinklede trekanter.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslev Seminarium 2004 Euklids Geometri geometri uden tal.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Ergonomi & Forflytningsteknikker
Jorden som køleskabsmagnet
Landinspektør Robert Jakobsen
Videnskabeligt projekt
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Målestok forhold Lars Alexander Clark.
Magnetisme Fysik – kemi i 9..
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Radar.
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Præsentationens transcript:

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning Kursudledning

Det vigtigste instrument: Kompasset Udsat for magnetiske påvirkninger fra: Jorden Skib Ladning Deviation holdes inden for rimelige grænser, undersøges løbende og én gang årligt fuldstændig undersøgelse Misvisning Deviation

Hvad er magnetisme? Jordmagnetismen er den magnetisme, der skabes i jordens indre, og som kan registreres overalt på jordes overflade og et stykke ud i verdensrummet Skibsmagnetismen opstår som følge af jordmagnetismens påvirkninger på skibets magnetiske jerndele og på grund af påvirkninger fra elektriske felter i skibet

Jordens magnetfelter Magnetisk sydpol tiltrækker nordpolsmagnetisme Magnetisk nordpol tiltrækker sydpolsmagnetisme

Afstand mellem magnetisk pol og geografisk pol  Wikipedia: Den magnetiske nordpol befandt sig på 83°1' nord, 117°8' vest i 2005. I 2009, stadig placeret indenfor det arktiske område som Canada gør krav på, befandt den sig på 84°9' nord, 131°0' vest, den bevægede sig mod Rusland med en hastighed på ca. 55-60 km per år.

Den magnetiske pol flytter sig

Hvad er misvisning? Den retning, hvori en kompasnåls nordende peger, når den ikke er påvirket af andre magnetkræfter end jordmagnetismen ... .... kaldes den misvisende nordretning - M Den vinkel, som den misvisende nordretning M danner med den retvisende nordretning R ... ..... kaldes misvisningen

Hvad er misvisning? Misvisningen Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Misvisningen kan være Ø eller V Misvisningen østlig Misvisningen vestlig Retvisende nordretning Kurslinie

Misvisningen ændrer sig, når man ændrer position

Kompasrose - type 1 Stjernen repræsenterer rv. nord Yderste ring er rv. retning Inderste ring viser magnetisk retning Misvisningen er angivet med årstal Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen

Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen Kompasrose - type 2 Stjernen repræsenterer rv. nord Ringen er rv. retning Misvisningen er angivet med årstal Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen

Hvad er deviation? Den retning, hvori en kompasnåls nordende peger om bord, når den er under påvirkning af både jord- og skibsmagnetisme ... .... kaldes den devierende nordretning - D Den vinkel, som den devierende nordretning D danner med den misvisende nordretning M ... ..... kaldes deviationen

Hvad er deviation? Deviationen Misvisningen Retvisende nordretning Devierende nordretning Misvisningen Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Deviationen kan være Ø eller V M R D + Deviationen østlig Deviationen vestlig Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Husk om misvisning og deviation !!! Misvisningen afhænger af, hvilket sted på jorden du befinder dig Deviationen afhænger af dit skib og hvilken retning skibet stævner DEFINITIONER: Gå så hjem og lær: Nav. 1 side 71

Deviationstabeller

Devierende misvisning Summen af misvisning og deviation Husk: De rigtige fortegn Eksempel: Misvisning 5° Ø = + 5° Deviation 12° W = - 12° Devierende misvisning er: + 5 - 12 = - 7 = 7° W

Yachtskipper 3 2012/2013 Terrestrisk navigation: Stedlinier

Terrestrisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: Sømærker Punkter, pynter og fyr på land

Sejladsmetoder Fører frem til det gissede sted Bestikregning Fører frem til det gissede sted Observationer af genstande Fører frem til det observerede sted

Forskellige stedlinier Stedlinie ved mærke Stedlinie ved pejling Stedlinie ved afstand radar kimingsafstand ved højdevinkel ved gisning Stedlinie ved horisontal vinkelmåling Tværs og passere Lodskud

Hvad er en ”stedlinie” ? En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

Hvad skal vi bruge det til ?: At finde vores ”sted” En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse

Stedlinie ved ”mærke” - den bedste ! To genstande overet kaldes et mærke Stedlinie: Man trækker en linie direkte i søkortet gennem de to genstande til den side hvor skibet befinder sig Mest pålidelige af alle stedlinier Bagpunkt - skal være højere end forpunktet Forpunkt

Stedlinie ved ”pejling” - den hyppigst anvendte Stedlinie: Man retter pejlingen til en genstand for misvisning og deviation (til retvisende) og trækker gennem genstanden den kompaslinie, der er modsat skibet Større fejl jo længere genstanden er væk Reelt bestemmer man retningen af en storcirkel

Stedlinie ved ”afstand” Stedlinie: Kender man genstandens afstand til skibet kan man tegne en cirkelbue med genstandens plads i centrum - cirkelbuen er en stedlinie for skibet Faktisk svarer en cirkel i kortet ikke til en cirkel på jorden Metoder: Radar, kimingsafstand, højdevinkel og gisning

Stedlinie ved ”horisontal vinkelmåling” Stedlinie: Man bestemmer den horisontale vinkel mellem to genstande - den cirkelbue, som går igennem de to genstande og rummer den målte vinkel, en en stedlinie for skibet Faktisk svarer en cirkel i kortet ikke til en cirkel på jorden Stedlinien er ikke påvirket af fejl ved misvisning og deviation

Stedlinie ved ”lodskud” Stedlinie: Hvor havbunden er jævnt skrånende, kan søkortets dybdelinier anvendes som en form for stedlinie Usikkert - men anvendeligt i f.eks. tåget vejr

Begreberne: ”tværs” og ”passere” En genstand haves om tværs: Når vinkelret på den styrede kurs En genstand passeres: Når vinkelret på den beholdne kurs Ingen strøm og afdrift: Man passerer samtidig med at have om tværs