Hvad Videnskaben …ikke har svar på! www.larskryger.dk

?1) Kik lige på følgende 2 udsagn? Videnskaben siger: 1) Ved ”Bigbang” blev universet, tiden og materien til ud fra en enkelt singularitet. Og 1. Mosebog 1:1 siger: 2) I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Umiddelbart ser de begge ud til at være et postulat. Begge giver en ultrakort forklaring. Men hvilken passer bedst til den videnskabelige regel om at ”ingenting sker af sig selv”? 1) Den første forklarer ikke hvorfor, hvem/hvad? Ej heller hvor singulariteten kommer fra? Er det mon ikke ren spekulation? 2) Den anden angiver klart en årsag, nemlig Gud! www.larskryger.dk

?2) Ekspanderer Universet?... Man observerer at stjerner, galakser og galaksehobe tilsyneladende bevæger sig bort fra hinanden i større og større tempo. Nogle konkluderer derfor at Universet ekspandere som den højre søjle illustrerer. Det er vel lidt lige som at køre bil ved at kikke i bakspejlet? Hvem siger at galakserne opfører sig ens i hele universet? www.larskryger.dk

?2) …målestokken for ekspansion?... Menneskene har beskæftiget sig med astronomi i ca. 1000 år. De resultater men har erhvervet sig i denne periode ekstrapolerer man så 15 milliarder år tilbage i tiden. Et forhold på 1:15 millioner? Det svarer til at du har en nystartet virksomhed, og efter 30 dage tegner du en kurve for virksomhedens udvikling. I din ukuelige optimisme ekstrapolerer du nu denne kurve efter samme forhold, for at se hvad din omsætning vil være om (30 x 15 millioner/365) 1.232.877 år???? Jeg tror det er klart for enhver at det er umuligt. www.larskryger.dk

?2) …ekspansion eller andre muligheder? Nogle astronomer tror på det pulserende Univers, (vist som det decelerererende). Nogle astronomer tror på at tid og rum krummer visse steder (underbygges af det vi ser ved sorte huller og store stjerner). Belært af alt andet i skaberværket, hvor alting kører i kredsløb (eks. vandet, vore grundstoffer går i genbrug) eller i perioder (eks. planeter, sommer/vinter). Bibelen fastslår i Prædikerne 1:4: En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig. Skal jorden bestå, skal Universet også. Kunne det tænkes at Universet pulsere mellem to yderpunkter (uden nogen brag) som et pendul? Eller kunne det være et stort kredsløb hvor vi via en krumning i Universet pludselig er på samme sted om rigtig mange år? www.larskryger.dk

?3) Hvordan virker tyngdekraften?... Tyngdekraften (masse-tiltrækningskraf-ten), det er da nemt, ikke? Når man kender Newtons 3 love, så kan man simpelt beregne f.eks. tiltrækningen og bevægelser mellem planeter... …og dog, forstår vi ikke hvordan den virker på de mindste bestanddele i stof (atomare niveau). Man har efterhånden styr på 3 af de 4 former for tiltræk-ning (elektromagnetisme, stærke og svage kernekræfter), men ikke selve tyngdekraften - set med en kvanteme-kanikkers øjne. Forsøger man at ”kvantefiserer” tyngdekraften, giver det mange ”uendeligheder” som er total meningsløse. Her er et område hvor vi simpelthen ikke ved nok endnu! www.larskryger.dk

?3) ...Hvordan virker tyngdekraften? Videnskaben har dog bøvlet med dette problem de sidste 100 år. Og man her ikke fundet de ”vises sten”, en af de metoder man har kikket på de seneste årtier er ”superstreng”-metoden, som heller ikke er uden problemer. Kvantifiseringen af de 3 størrelser som omtalt på forrige side har givet gevinster. F.eks. stammer udstyr som MRI skannere, elektronmikroskober, laser mm. fra denne forskning. Nu bliver det spændende, superstrenge er med vores nuværende viden ren ”Sciensfiction”, idet man arbejder med op til 11 dimensioner, ud over dem man normalt arbejder med, nemlig de 3 rumdimensioner plus tids-”dimensionen”. Hvis det lykkes at kvantefiserer tyngdekraften efter denne metode, vil resultaterne givetvis blive spændende. www.larskryger.dk

?4) Singulariteter/sorte huller...? En singularitet er et matematisk punkt hvor en funktion går mod uendelig eller hvor alting går ”amok”. Der er visse steder i Universet med en stor koncentration af masse, man kalder det en ”Gravitionel singularitet” eller et ”Sort hul”. Iflg. Einsteins Relativitetsteori er der steder i rummet hvor der findes så store masser at det forvrænger tid, lys mm. Det er det man siden har fundet (og betragtet) nemlig ”sorte huller”. Billedet for oven viser en computermodel af det sorte hul vi har i vores egen mælkevej, man ser yderst en normal stjernehimmel, så kommer en strømhvirvel af stjerner på vej mod det mørke center. Det mørke centers diameter er et udtryk for hvor stor masse der befinder sig i centrum, idet denne masse suger lyset tilbage. Helt inde i midten er der så en singularitet med ”ingen ud-strækning” og stor masse. Så her virker fysikkens love ikke mere, og det giver frit slag for fantasien….. www.larskryger.dk

?4) ...Singulariteter/sorte huller?... Så ud over det faktum at der findes sorte huller, og at der ikke hersker ensartede love for tid og rum overalt i universet. Så må man nok sige at videnskaben er alt andet end eksakt på dette felt, man kommer med den ene teori efter den anden for lige som at gøre sig fri af Gud. Man taler om stråling (Hawking radiation) ud fra hullerne, selv om intet andet undslipper??? Man taler om ”sorte” og ”hvide” sorte huller, hvor de hvide kunne være udgangen og de sorte indgangen??? Det at materien kollapser, så massen går mod uendeligt, samtidig med at udstrækningen er nul, har fået mange til at tænke på, om der her skulle være en genvej til et parallel-univers, eller til et andet sted i universet hvor denne materie ”genfødes”??? Ja der mangler ikke TEORIER, men facts... www.larskryger.dk

?4) ...Singulariteter/sorte huller? … så selv om vi lever i en tid hvor vi ved (tror vi da) mest om alt, så har vores viden altså også nogle ”sorte huller”. Så mange af de teorier der skal under-bygge vores astrofysike viden er altså kun teorier. Så lad os prøve at kaste et par teorier mere op: - Hvad om man sammenligner de sorte huller med bobler i en væske i bevægelse, det er det samme stof der cirkulerer og genopstår nye steder. - Eller hvis vi også inddrager flere end de kendte dimensioner, kunne det så være de steder hvor vores dimensioner berører de andre (som flader der berører hinanden i f.eks. en kasse)? Man kan altså vælge en teori som udelukker Gud (som mange videnskabsmænd gør), eller man kan vælge nogen hvor der også er plads til Gud. Det der er forkert er når man fremhæver en teori som en bevist kendsgerning. www.larskryger.dk