Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Børns sociale liv med digitale medier
Book-trailer i 5.a Læringsmål Hvad skal eleverne lære?
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Digitalisering og medialisering
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Anvendt medialisering ved Fredda Galea
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Videoredigering Hvorfor Udstyr Software Filming og Redigering Visning og Respons.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Undervisningens medialisering og ny mediepædagogisk praksis
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Mediepædagogisk vejledning
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Mål og metoder i filmpædagogisk arbejde. Den filmpædagogiske trekant.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
EU Kids Online arch/EUKidsOnline/Home.aspx.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Præsentationens transcript:

Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder Kolding, d. 3. oktober 2012

Medier som vinduer og rammer

Digitalisering og medialisering Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

Gendering ICT in Everydaylife http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings-ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ http://www.sifo.no/page/Publikasjoner/Publikasjoner_rapporter_siste/10081/78239.html http://www.sifo.no/page/Publikasjoner//10081/78148.html

Local Discourses on Gender and ICT (I) Børnene har meget udstyr til rådighed – køn har ingen betydning i den forbindelse Kønnet brug af computer Drengene spiller mere end pigerne Pigerne bruger medier mere differentieret Facebook spil tiltaler begge køn Drengene foretrækker krigsspil, pigerne foretrækker enkle internet spil

Local Discourses on Gender and ICT (II) Kvinder og mænd bruger samme mængde tid på computer dagligt Mænd (fædrene) bruger medier mere differentieret end kvinder (mødrene) Mænd vurderer deres computer-kompetencer anderledes end kvinder Mænd er mere optaget af funktionelle sider af mediebrugen Kvinder er mere optaget af de sociale aspekter

Den digitale hverdag i et kønsperspektiv Køn er et relationelt fænomen ”At gøre køn”, ikke noget man er eller har, men noget som skabes individuelt og i fællesskaber – i form af iscenesættelse og i relationer (kontekstbundet) Køn varierer med kontekst Digital mediebrug er en kønnet praksis Digital mediebrug er en (ny?) arena til udøvelse af køn, til meningsudveksling om køn og til forhandling om køn Maskulinitet og femininitet fungerer som symbolsk kapital

Udfordringer…

UNDERVISNINGENS MEDIALISERING Det mediepædagogiske håndværk UNDERVISNINGENS MEDIALISERING Undervisningsdesign (lærer) Læringsdesign (lærer+elever)

Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

Understøttelse af praksis i indskolingen Som afslutning på et forløb i faglig læsning i 2. kl.: Indsamle viden om dyr og producere en fagbog. Introduktion: Gæt et dyr. Fortæl om et dyr du kender godt. Fortæl om dyretsom om du fortæller til en blind, men sig ikke dyrets navn. Varighed 1 minut . Optagelse: Easi Speak. Ingen redigering og afspilning på computer. Indsamling: Danske Dyr, søger billeder i de rigtige formater på Google og gemme dem. Produktion: De udvalgte billeder lægges i rækkefølge, der skrives tekst på billederne, indtales lyd og vælges underlægningsmusik og vælges passende overgange mellem billederne. Photo Story. Om arbejdsformerne: ”Børnene skal arbejde to og to”. ”I indskolingen har vi altid i stort set alle fag arbejdet værkstedsorienteret”.

Udfordring af praksis i udskolingen Pia Bajlum Esbensen (2012): Somebody I used to know - et multimodalt forløb i 8b.

UDVIKLINGSPROJEKTET SVENDBORG KOMMUNE 2011-2013 Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere.   Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat. http://ordtilbillede.blogspot.com/

Visionen Brugen af visuelle, digitale værktøjer fremmer elevers faglige læsning .... det kan projektarbejde understøtte … og det udfordrer skolen som organisation

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer Informationssøgning Wordle.net Sortfix Produktion og præsentation Prezi Bambuser YouTube Wix Analyse og brainstorming MindMeister Kommunikation og samarbejde Blogger Wikispaces Skoleintra Dropbox You Tube / Skole Tube Facebook Mail Sms  

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis) Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis) Fokus skal flyttes til arbejdsformer Fokus skal flyttes til roller og positioner

Læringsrum og læringsformer Det innovative læringsmiljø Roller og relationer Ressourcer og læremidler

Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012 Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012): Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis http://medialisering-svendborg-2012.wikispaces.com/ http://mediepiloternesvendborg.blogspot.com/ http://www.youtube.com/watch?v=J_iIGmYv8XA http://medieminuttet.blogspot.com/

Læreren siger? I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne... Læreren siger? I skal lave en fremlæggelse... Eleven skal tænke: Online officepakke Eleven skal tænke: Mindmeister Læreren siger? I skal skrive eller regne... Læreren siger? I skal opsamle og lave logbog... Eleven skal tænke: Blog Eleven skal tænke: Prezi Læreren siger? I skal dokumentere eller evaluere... Læreren siger? I skal søge Info... Eleven skal tænke: You tube eller bambuser Eleven skal tænke: Google

SPØRGSMÅL Diskuter følgende ”Medialiseringsbud”: 1. Du må max bruge 5 til 10 % af din undervisningstid på tavle til bænk undervisning. (i følge den omvendte læringstrekant). Resten af tiden skal bruges til målsætning, undersøgelse, bearbejdning, formidling og evaluering.   2. Du skal lade eleverne vælge de digitale tjenester, der understøtte ovenstående aktiviteter i undervisningen. Her får du brug for en medievejleder og elever fra Mediepatruljen. Eleverne fra Mediepatruljen er måske allerede repræsenteret i din klasse. 9. Du er som lærer af skolens ledelse forpligtet på at udfordre din undervisning med digitale værktøjer. Du kan få hjælp af læringscentret medievejledere til at udfordre dine årsplaner medialt.