Kurver Hvorfor og hvordan?

Hvorfor højdekurver? Højdekurver ændrer sig ikke – tætheder vokser op, træer fældes, moser kan i perioder være større eller mindre end tegnet, men bakkerne ligger fast. Kurvebilledet rummer MANGE informationer – husk at bruge kurvebilledet også selvom det gemmer sig bag tætheder, stier, marker, osv. Det man burde se på er nok nærmere… Det første man ser er oftest… Kort: Tisvilde Hegn

Rude skov uden højdekurver – læg mærke til hvor mange områder der fremstår helt blanke. Fuldstændigt tømt for informationer er kompasset eneste løsning når kurverne mangler Til gengæld kan vi navigerer i stort set alle dele af skoven ved brug af kurvebilledet alene

Hvordan gør jeg? Umiddelbart er der fire metoder, der er værd at kigge på: Forenkling af kurver Kurver som ledelinjer Vejvalg i kurver Posttagning på kurver

Forenkling af kurver For at kunne løbe hurtigt og sikkert gennem områder med mange kurver, er det vigtigt, at kunne danne sig et groft overblik over kurvebilledet – simpelthen for at have en fornemmelse af hvor terrænet går op og ned. Dette er måske det allervigtigste at kunne/det mest brugbare, når det kommer til kurveorientering! Løsningen er: Kig efter de sluttede ringe – bakketoppene er oftest det, der er tydeligst både på kortet og i skoven.

Eksempel – forenkling Vi forestiller os at vi skal krydse området ved at løbe langs den røde streg. I Første omgang kunne en grov forenkling se således ud… Et lidt mere detaljeret bud på forenklingen kunne være… Men det er måske lige lidt for få detaljer at have med. Kort: Äspet-Yngsjö ved Furuboda, Åhus

Kurver som ledelinjer Kurver kan i mange tilfælde bruges som ledelinjer, men til forskel fra de klassiske ledelinjer (stier, grøfte, bevoksningsgrænser, osv.) skal der ligge flere kurver relativt tæt på hinanden, for at de kan bruges. Når det er tilfældet, kan kurverne følges som andre ledelinjer, bruges som opfang (ofte gode opfang, da de kan ses på lang afstand) eller bruges til at pege i retning mod posten Løsningen er: Dan dig et overblik over om kurverne kan lede dig i retning af næste post, inden du løber ud på strækket. Godt eksempel på hvordan man bruger kurver som en ledelinje til at finde post 2 Eksempel på hvordan man ikke skal prøve at bruge kurver som ledelinjer – bare nej! Kort: Geel Skov, Søllerød

Eksempler - ledelinjer Her kommer to eksempler på kurver som ledelinjer En af de mest brugbare metoder, er at lade kurverne ”pege” os i den rigtige retning. Post 2 her er ikke den sværeste at finde, men læg mærke til hvordan man nemt kan tage den via slugten fra vest. Slugten ”peger” lige ind i posten. I det andet eksempel ser vi på kurver som opfang. På strækket her er det relativt let at løbe på kompasset indtil man rammer kurverne markeret med den grønne streg. Men selvom man er meget præcis med kompasset, er der stor fare at lave en parallelfejl og løbe forbi posten. Det er ikke anderledes end alle andre typer opfang, men med kurver bliver man hurtigt straffet med mange ekstra højdemeter, hvis ikke man er forsigtig. ? ? Løsningen er selvfølgelig at med vilje sigte enten højre eller venstre for posten, så man ved hvad vej man skal dreje, når man rammer kurven. Kort: Geel Skov, Søllerød

Vejvalg i kurver Særligt når man løber i terræner med mange bakker, er der to ting, der er vigtige at overveje i vejvalgene. På hvilket vejvalg får man færrest højdemeter? Har jeg mulighed for at tage højdemeterne på sti? (man kan tabe meget på at tage stejlere stigninger i terræn) Løsningen er: Kig altid hele strækket igennem – og giv dig god tid på de lange stræk. Lad være med at tage post 12 fra stien nordøst for posten – herfra er der både mange højdekurver og rigtigt tæt. Det tager laaaang tid at komme den relativt korte afstand op til posten – tro mig, jeg prøvede det… Kort: Linå Vesterskov ved Silkeborg, DM Lang, H21, 2009

Eksempel – vejvalg Lige på er kortest, men absolut ikke hurtigst! Løb syd-om af skovvejen eller Nord-om af stien. Kort: Ravneholm, Søllerød

Posttagning på kurver Faren er, at man let kommer enten for langt ned eller for langt op, og på den måde kommer til at løbe unødvendige højdemeter – og det koster! Løsningen er: Find et helt sikkert postangreb/indløbspunkt. Det kan ofte være en fordel at tage poster oppefra, da man her har meget bedre overblik, end hvis man kommer nedefra.

Eksempel – posttagning på kurver Måske tænker man: Jeg skal bare holde højden – men det kan være rigtigt svært… På skrænter kommer man nemt til at løbe lidt nedad, fordi det går hurtigere. En løsning kunne være med vilje at løbe lidt op ad bakken, hen til tætheden og angribe posten herfra.

Opsummering Der er fire metoder der er gode at have styr på når man løber i terræner med mange kurver: Forenkling af kurver Kurver som ledelinjer Vejvalg i kurver Posttagning på kurver Og sidst men ikke mindst: Kurvebilledet rummer mange informationer – Husk at bruge det også selvom det ligger gemt bag tætheder, stier, sten, osv.

En hurtig opgave! Kig på strækket og: Løsning på næste slide Skitser en forenkling af kurvebilledet Forklar hvordan du kan bruge kurverne til at finde posten Tegn det vejvalg du vil løbe Løsning på næste slide Kort: Geel Skov, Søllerød

Løsning (-sforslag) Først forenkling: Her er kurvebilledet egentlig ret enkelt. På strækket ser man, at der er to store slugter, der går mod vest, og kortudsnittet kan groft forenkles således: Mit vejvalg bliver altså: Lidt mod vest og følge kurven ind i posten. Ud fra post et vil måske lige runde kurven, så mit vejvalg får en svag s-form (her overdrevet en smule for forståelsen). Alternativt kan man løbe øst om kurverne for at undgå stigning. Da kortet her er fra Nordsjælland, er kurverne dog ikke så høje, at det er det værd. Desuden bliver postindløbet noget dårligere. Dernæst, hvordan kurverne kan bruges: Man kan se at posten ligger på en ret stor skrænt (markeret med den grønne streg – ca. 5 kurver). Den er et markant opfang, og derfor kan man sagtens bare løbe lige på. Sådan! Du er nu ekspert i højdekurver – held og lykke i skoven  For at undgå parallelfejl kan man sigte lidt mod venstre (vest), og følge kurven ind i posten. Så har man også renden (se kortet) lige før posten, der fungerer som et fint indløbspunkt. Kort: Geel Skov, Søllerød