Stress, tid og psykisk nedslidning Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund Lektor, Henrik L. Lund Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde universitet Et øjeblik så skal jeg være der! Leve i nuet – næsten lykkedes Lige før man når målet er det mest anstrengende TIGA

Det frie og autonome individ Ny dagsorden for det moderne samfunds tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt: Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men disponerer samtidig for psykisk sygdom Dilemmaet sat på spidsen: Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt” Industrisamfundet opbyggede en masse grænser i arbejdet 2. nye frihedsgrader i arbejdet for almindelige medarbejdere, selvudfoldelse, større værdighed, mening i arbejdet og mulighed for engagement i arbejdet. tilbydes vidtgående frihedsgrader, personlig udvikling, gode karrieremuligheder og som symbol på, at man er en moderne virksomhed med en moderne ledelsesform. Vi bevæger os mod det grænseløse arbejde. - Og hvad er resultatet: Stadig flere medarbejdere bliver stressede, brænder ud, bliver langtidssyge, bliver deprimerede og har vanskeligt ved at finde balancen mellem arbejdet, familien og andet liv. ond cirkel i det moderne arbejdsliv, karakteriseret ved længere arbejdstid, færre rettigheder, ubegrænsede præstationskrav og usikre ansættelsesforhold Der er noget i det gode, nye og spændende grænseløse arbejde, der ikke er, som det skal være.

Hvad er stress? Det kommer an på hvem du spørger I stressforskningen er der stor uenighed om hvad stress er for en størrelse Forslag til hvad der skal gøres stritter i alle mulige retninger Litteraturen er fuld af indre modsætninger

Stressforskningens paradigmer Belastningsparadigmet Copingparadigmet Personlighedsparadigmet Det psykofysiologiske paradigme Det anerkendende paradigme Det konstruktisvistiske paradigme Det benægtende paradigme Mennesker der søger hjælp i stressforskningen sendes ud på en ørkenvandring

Det der stort set er enighed om Stress er ikke en sygdom, men en naturlig fysiologiske reaktion på stressorer Stressorernes intensitet og varighed er den afgørende faktor for om stress fører til sygdom Den menneskelige organisme har begrænset kapacitet til at håndtere stress – derfor kan særlig intensiv eller langvarig stress fører til døden

Stressreaktionernes faser Første fase: Alarmstadiet = overlevelse og er hverken skadeligt eller belastende Anden fase: Modstandsstadiet = En masse kropslige gener, ændret personlighed, koncentrations- og hukommelsesproblemer Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare for blodpropper, mavesår og psykosomatiske smerter Stress udhuler organismens fysiske og psykologiske ressourcer

En anderkendt dansk stressmodel

Perception af situationen

Perception af situationen

Stress og tidens betydning Tid er afgørende for at forstå stress Tiden er formbar og interventioner i tiden kan reducere stress Tiden som indgangsvinkel til stresshåndtering ændrer fokus fra individet til et kollektivt anlæggende Ændrede måder at relatere sig til tiden handler både om at passe på sig selv og på hinanden – være opmærksom på hinanden

Social acceleration som samtidsdiagnose Tidssociologerne siger: Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egen kontrollens fjende nummer 1 Behov for at forstå hvordan det moderne arbejds- og familieliv gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber livskvalitet gennem formning af tiden Tidsbesparende opfindelser fører ikke til kedsomhed Arbejdskraftbesparende teknologi skaber ikke mindre arbejde blot højere produktivitet Travlhed, forjagethed, Kronisk mangel på tid Længes efter de tidskvaliteter der er forbundet med nærvær, koncentration og fordybelse

Tidssociologiske begreber og nedslag Lineær tid og cyklisk tid Hurtig tid og langsom tid ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid Fragmenteret tid og sammenhængende tid Mellemrumstid Polykron tid – flere ting på én gang Flow Tiden som form og oplevelse Det vi kikker efter i empirien Tiden er relativ Oplever tiden forskelligt Vi jonglerer med tiden

Samtidens tid som form og oplevelse ifølge tidssociologerne Social acceleration gennem Konstant øjebliksorientering Polykronitet Kompression af tiden Desynkronisering Fragmentering af tiden Disponerer for stress Grundlaget for at forstå GLA temporalitet

Acceleration skaber fremmedgørelse fra eget liv Når vi overskrider vores naturlige rytme så føler man sig ikke hjemme i eget liv Vi fremmedgøres fra vores egne handlinger Fremmedgørelse gennem forbrug Acceleration af social forandring overstiger vores mentale kapacitet Søger evigt liv ved at udleve flere liv i livet før døden Vi tror vi opnår kontrol og selvbestemmelse gennem hastighed

Acceleration forandrer vores perception af omgivelserne Accelereret forbrug Accelereret kommunikation Accelereret transport Accelereret produktion og arbejde - Accelerationen forandrer vores måde at forholde os til andre mennesker, ting, kroppen og os selv - Gennem langsom tid får vi en mere meningsfuld relation til verden – resonans og stressbuffer gennem dybe og nære relationer

Tidsmiljø – hva’ snakker du om? Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang det er muligt Ligesom arbejdsmiljø – noget der intuitivt giver mening

Typiske træk ved værdierne i det moderne liv Social og humanistisk orientering – dårlig samvittighed over ikke at gøre nok for andre Høje ambitioner for såvel personlig som fagligt udvikling Vi omgives af stærke udviklingskulturer Krav om selvrealisering, sundhed, samarbejdsevne, humor mm Selvledende og selvforvaltende mennesker Idealisering af passionerede overskudsmennsker Kontekst

Typiske træk ved hverdagslivet indhold og organisering Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse Mange sfærer og dialog med mange aktører Løbende planlægning Jonglering med tiden Meget relationelt arbejde

Typisk udsagn ”Der er mange facetter i arbejdet og i det øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

Tidspuslespillet Familie-arbejdslivs balance Familie-arbejdslivs interaktion Dobbeltoptimerings strategier Følelser af altid at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Typisk udsagn om WLB ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser) Ujævne rytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen) Opgaver der kræver fordybelse ligger i hjemmet – ikke så underligt at der er man W/L balance problemer

Typisk udsagn om overload ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre” Dårlige overgange

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøet Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tiden Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Tiden som kerne i det moderne liv Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest) Høj kontekstbevidsthed – ikke forholde os til tiden efter forgodtbefindene Der er ingen klare grænser mellem arbejdet som proces og som produkt Aktiviteterne skal samordnes i tid og rum – eksplosion i antallet af interpersonelle relationer

Kravene til den moderne medarbejder og familiemenneske Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom Mentalt tilgængelig

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

Beskyttelsesparadigmet Større regelmæssighed i mødetider og steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen – familielivet i hjemmet) Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighed Restituerende og reelle mellemrum og pauser (kollektive) Pålægge kolleger og familiemedlemmer at sænke ambitionerne Genstrukturering af tidsanvendelsen Udvikling og fastholde fælles tidsstruktur

Udviklingsparadigmet Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet En hverdag med mange fælles rytmer og møder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner Supervision på håndteringen af tidsrøvere Plads til mere langsom tid Plads til temporal diversitet Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling og fælles horisonter Social praksis omkring brug af IKT som ikke fragmenterer og skaber acceleration Balance mellem kerneopgave og biopgaver

På samfundsniveau Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber Reembedding af psykosociale eksternaliteter