Amerikanisering

Indhold Hvorfor studere amerikanisering? Tidslinje over amerikaniseringen Typer af amerikanisering Økonomi og politik Årsager Kulturelt 50’erne: Rock’n roll 60’erne og 70’erne: Ungdomsoprør 80’erne: Yuppies 80’erne: Tidlig Hip Hop 80’erne og 90’erne: Gangsta’ Rap 90’erne til i dag: Kommerciel Hip Hop Konklusioner

Hvorfor studere amerikanisering? Dele af jordkloden, eller hele jordkloden er historisk set altid blevet præget af én eller flere dominerende stormagter. Efter 1945 rejser USA sig som en globalt dominerende økonomisk, politisk og kulturel supermagt. Intet andet land i verdenshistorien har nogensinde før præget kloden så massivt… på godt og ondt.

Historisk perspektiv - Før-globale stormagter - Ca. 6.000 år før Kristi: Menneskelige civilisationer opstår. Frem til ca. år 1500 efter Kristi: De regionale stormagters tid. Lille global berøring. Asien: Kina, Korea, Japan, Indien Amerika: Aztekere, Inkaer, Mayaer Mellemøsten: Bl.a. Perserriget Europa: Ægypten, Grækenland, Romerriget, middelalderens riger Ca. 1500 til 1814: Før-globale imperier. Tiltagende global berøring. Kolonialismen. Europa: Spanien. Delvist også England. Resten af verden: Intet tilsvarende.

Historisk perspektiv - Globale stormagter - Ca. 1814-1945: De globale stormagters tid. Imperialismen. England: Det geografisk største imperium nogensinde Delvist også Frankrig, USA, Japan 1945-1991: Supermagternes tid. Den kolde krig. USA og Sovjetunionen 1991 - …: ”Hyper-magten USA”? Hvad med Kina og Indien?

Amerikanisering - Amerikansk indflydelse på godt og ondt - POSITIVT 1945-1950: USA som sejrherre efter krigen. Europas beskytter mod Sovjet. 1950-1980 KULTURELT Rock’n Roll, hippier, fredsbevægelser Amerikansk ”forbrugerisme” dyrkes i Europa. 1945 1950 1960 1970 1980 1960-1970 POLITISK Ungdoms- og protestbevægelser. Kritik af Vietnamkrigen 1970-1980 POLITISK Voldsom Vietnam-modstand Politisk skandaler (Watergate) Hemmelig krig NEGATIVT Indhold

Amerikanisering - Amerikansk indflydelse på godt og ondt (fortsat) - POSITIVT 2000- … KULTURELT Stadig amerikansk dominans 1990-2000 POLITISK og KULTURELT Massiv bølge af hiphop-kultur Hollywood blockbuster Serie og soap Populær præsident 1980-1990 KULTURELT Yuppie-kulturen Skate- og hiphopkultur 2008 - … POLITISK Kan Obama indfri de massive forventninger??? 1990 2000 2009 1980-1990 POLITISK Europæisk kritik af Præsident Reagan 2000-2008 POLITISK Bush (junior): Krig i Irak Abu Ghrarib, Guantanamo NEGATIVT Indhold

Amerikanisering - Amerikansk indflydelse på godt ondt - FORELØBIG KONKLUSION 1 Amerikansk kultur påvirker Europa med uformindsket styrke… uanset Europas holdning til USA’s politiske manøvrer på verdensscenen.

Typer af amerikanisering - Niveauer eller samspil? - Økonomi Politik Kultur Kultur Politik Økonomi Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den politisk/økonomiske amerikanisering

Den økonomisk/politiske amerikanisering - BNP pr Den økonomisk/politiske amerikanisering - BNP pr. indbygger i US-dollars - Kilde: OECD Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering - US-European tradebalance - Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering - Europæisk-amerikanske investeringer - Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering NATO: Forsvarspolitisk samarbejde med USA som rygrad Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering FN G8 USA Kina Rusland UK Frankrig Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering - Årsagerne - 1945-1950 USA kom styrket ud af 2. verdenskrig: Voldsom økonomisk vækst Verdens stærkeste våben (a-bomben) Verdens stærkeste flåde Tæt politisk/økonomisk alliance med primært Vesteuropa (Marshallplan og Trumandoktrin) 1944 (økonomisk): Bretton Woods systemet. Amerikansk/vestligt økonomisk samarbejde der i dag er blevet til IMF (den internationale valutafond) og Verdensbanken. 1946 (politisk): De Forenede Nationer, FN 1949 (sikkerhedspolitisk): Den Nordatlantiske Traktatorganisation, NATO Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering - Årsagerne - 1989-1991 USA ”vinder” Den Kolde Krig: Den kolde krig: Ideologisk, økonomisk og militær konkurrence mellem USA og Sovjetunionen USA Sovjet Økonomisk Markedsøkonomi Planøkonomi Politisk Demokrati Diktatur Ideologisk Liberalisme – individet frem for fællesskabet Kommunisme – fællesskabet frem for individet Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den økonomisk/politiske amerikanisering - Årsagerne - 1989-1991 USA ”vinder” Den Kolde Krig: Efter Sovjet: USA har ikke længere for alvor nogen økonomisk, ideologisk eller militær konkurrent. USA og ”verden” Sovjet Økonomisk Markedsøkonomi Planøkonomi Politisk Demokrati (vesten) /diktatur (eks. Kina) Diktatur Ideologisk Liberalisme – individet frem for fællesskabet Kommunisme – fællesskabet frem for individet Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Økonomisk/politisk amerikanisering FORELØBIG KONKLUSION 2 Der er skabt et verdenssamfund med afsæt i vestlig økonomisk og politisk tankegang, hvor en relativ stærk nation og stærk økonomi som den amerikanske dominerer FORELØBIG KONKLUSION 3 Dominansen betyder, at der sker en eksport af amerikanske varer og politiske idealer, men også en eksport af amerikanske værdier, normer og kulturelle produkter

Den kulturelle amerikanisering Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering FILM Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

De mest spillede numre på P3 1. Paramore: Ignorance 2. Raveonettes: Last Dance 3. Alphabeat: The Spell 4. Madonna: Celebration 5. Muse: Uprising 6. Erik Hassle: Hurtful 7. Fallulah: I Lay My Head 8. Robbie Williams: Bodies 9. Calvin Harris: Ready For The Weekend 10. Pink: Funhouse De mest spillede numre på P3 11. Shakira: She Wolf 12. Mstrkrft feat. John Legend: Heartbreaker 13. Asteroids Galaxy Tour: The Golden Age 14. Mew: Repeaterbeater 15. Yeah Yeah Yeahs: Heads Will Roll 16. Dúné: Let Go Of Your Love 17. Black Eyed Peas: I Gotta Feeling 18. Medina: Velkommen til Medina 19. Beyoncé: Sweet Dreams 20. Outlandish: Feels Like Saving The World Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering 1950’erne: Rock’n roll James Dean: Rebel without a Cause http://www.youtube.com/watch?v=cAlzg0S51GY Elvis Presley: Jailhouse Rock http://www.youtube.com/watch?v=tpzV_0l5ILI TEMA: Den rå ungdom i et voldsomt opgør med familien… og især med faderen Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering 1960’erne og 70’erne: Ungdomsoprør Woodstock: Anti-Vietnam sang. http://www.youtube.com/watch?v=-7Y0ekr-3So Studenteroprør i USA: Kent State Massakren http://www.youtube.com/watch?v=ZlVVo1v7EAQ Studenteroprør i Danmark: Finn Ejnar Madsen på talerstolen. http://www.youtube.com/watch?v=E4r6vj0EMwc TEMA: Oprør efter amerikansk opskrift, men imod USA… et paradoks Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering - Hvorfor rebelske unge? - FORELØBIG KONKLUSION 4 Som følge af bedre uddannelse, økonomisk vækst og ”moderne medier” opstår en stærk og selvstændig ungdomskultur. Studenter- og hippiebevægelser starter i USA og slår rødder i Europa. Heltene for de oprørske unge i USA er musikere og filmstjerner. I Europa tager man de samme helte til sig…

Den kulturelle amerikanisering 80’erne: Yuppies Yuppies: Young Urban Professional Materialisme, egoisme, ”tjek på tingene”…. 80’erne byder på økonomiske problemer og manglende tro på fremtiden… Yuppie’en reagerer imod dette og lader som om han har styr på alt… Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering 80’erne: Tidlig Hip Hop 70’erne og 80’erne: Centreret omkring New York. Rap, breakdance, graffiti, DJ. Relativt lukket subkultur. MÅL: Bandestridigheder afgøres via musikken. Socialt bevidst kultur i en tid med voksende sociale problemer. Tekster om sociale problemer. DJ Kool Herc: http://www.youtube.com/watch?v=Qjnc-X-Vfyg Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering 80’erne og 90’erne: Gangsterrap Ultimo 80’erne: Gangster-rap opstår på den amerikanske vestkyst. Konkurrence mellem de to hip hop stilarter. TEMA: Stadig samfundskritisk, men med en større bitterhed og vrede. Vold: Sniger sig ind i hip hop kulturen. Tekster om vold, stoffer, druk og prostitution. Opmærksomhed omkring hele ”subkulturen”. N.W.A. (Niggaz With Attitude): http://www.youtube.com/watch?v=DJ0_HYuR_fk Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering Sen 90’erne til i dag: Kommerciel Hip Hop Den ”hvide” ungdom tager Hip-hop til sig. FOKUS: Ensidig fokus på Hip Hop kulturens bagsider i form af vold, stoffer og prostitution. Intet socialt tema Kunstneren fører sig frem (ego-fokus) Ved at dyrke Hip Hop kan den unge dyrke sig selv. Indhold Tidslinjen 1945-1980 Tidslinjen 1980-2009

Den kulturelle amerikanisering FORELØBIG KONKLUSION 5 Subkulturelle strømninger især fra USA: 60’ernes/70’ernes pop og rock 70’ernes/80’ernes hip hop, punk, techno og metal Starter som et alternativt fællesskab for en smal gruppe af unge (de virkelige oprørere). Bliver grebet af ”den kulturelle industri” (især musikbranchen) og gjort til et redskab for den almindelige teenager i dennes løsrivelsesproces.

Amerikaniseringen - Konklusioner - USA: Økonomisk, politisk og kulturel frontstat. Socialt: Uhomogent (uensartet), konfliktfyldt. Politisk/økonomisk: Frihed og masser af kapital. Resultat: Landet hvor de fleste vestlige subkulturer er opstået og blevet dyrket i deres mest rå form. Rå subkulturer blev eksporteret til Europa som en del af de europæiske protestbevægelser.

Amerikaniseringen - Konklusioner (fortsat) - Eksport af subkultur: USA er landet hvor den kulturelle industri griber subkulturer, polerer dem og gør dem spiselige for den brede masse (kommercialisering). Den polerede subkultur er altid fulgt tæt i kølvandet på den rå subkultur. Den brede ungdom tager den polerede subkultur til sig og leger dermed lidt med i det reelle oprør, som de dog aldrig ville turde/gide engagere sig i.