Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr.pæd. Leder af Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet

Andel tosprogede i procent Skoleår Andel i alt Folkeskoler Frie grundskoler 1996/97 7,7 7,6 8,7 1997/98 8,0 7,9 8,9 1998/99 8,4 8,3 9,2 1999/00 8,4 8,2 10,0 2000/01 8,4 8,2 9,9 2001/02 9,3 9,2 9,9 2002/03 9,5 9,5 9,5 2003/04 9,7 9,7 9,9 2004/05 9,9 9,9 10,1 2005/06 10,0 9,9 10,3 2006/07 10,1 10,1 10,3.

Andel tosprogede i kommunerne – top ti Ishøj 45,2 Brøndby 36,7 København 31,5 Albertslund 29,8 Karlebo 25,0 Høje-Tåstrup 24,5 Herlev 21,4 Sønderborg 19,5 Slagelse 19,4 Frederiksberg 19,3.

Koncentration af tosprogede 2006/07 Folkeskoler med >50 pct. 2,9% Folkeskoler med >90 pct. 0,4% Folkeskoler med 100 pct. 0,1% Folkeskoler med <10 pct. 77,3% Folkeskoler med 10 - 50 pct. 19,9%.

Resultater i PISA-Etnisk 2005

Oprindelse og læsekompetenceniveau

Love, regler og initiativer Modersmålsundervisning introduceret med folkeskoleloven af 1975 Den typiske indsats er i modtagelsesklasser Dansk som andetsprog har som formål, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Spreder sig fra sprogskoler og almen voksenuddannelse ind i folkeskolen i 1990’erne Retten til offentligt finansieret modersmålsundervisning fjernet i 2002.

Etnisk tilhør og læsekompetence -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ved ikke Arabisk Albansk Kurdisk Tyrkisk Serbo- kroatisk Andet Urdu Punjabi Dansk Niveau 1 eller under Over niveau 1

Betydning af etnisk koncentration: Læsning i PISA-Etnisk 2005

Antal års erhvervserfaring, forældre til ikke-vestlige og danske elever

PISA-Etnisk 2005 testværdier i læsning og standpunktskarakterer i dansk Ikke-vestlige elever Danske elever Etnisk koncentration PISA-E Stand-punkt 0,1-9,9% 442 7,7 509 8,4 10-24,9% 404 7,4 499 25-49,9% 409 7,6 490 50-100% 396 461 7,9

Etnisk koncentration i folkeskolen - Konklusion Der er en kausal negativ effekt af høj etnisk koncentration: For danske elever ved over 50% For indvandrerelever allerede ved 10% Det er især den svage arbejdsmarkedstilknytning for indvandrerelevernes forældre, der forklarer de dårlige resultater for ikke-vestlige elever og for skoler med høj etnisk koncentration Forventninger til elever varierer med etnisk koncentration.

Initiativer fra UVM siden 2002 Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn Sprogscreeningsmateriale for tosprogede småbørn og elever Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen Udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen Reform af pædagog- og læreruddannelsen med viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever Projekt ”Dette virker på vores skole” Udviklingsarbejde af andetsprogspædagogikken på 5 skoler i fagene dansk, matematik, natur/teknik, fysik og geografi It-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin Udgivelse af en publikation om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever.

Modersmålsundersundervisningen Førstesproget er basis for at lære andetsproget Er fra 1975 typisk givet 1-2 gange om ugen om eftermiddagen eller lørdagen Modersmålsundervisning er politisk kontroversiel Situationen i 2007/2008 (DRC): 26 kommuner tilbyder kun modersmålsundervisning til EU/EØS’s børn 7 kommuner tilbyder modersmålsundervisning til ikke-EU/EØS børn mod betaling 19 kommuner tilbyder modersmålsundervisning på lige vilkår Der undervises på landsplan i 34 modersmål.

Modersmålsundervisningens effekt DPI 1997 Meget svag eller ingen effekt DPI 1998 Meget svag eller ingen effekt Stockholms Universitet 2002 Ingen større effekter AKF 2007 Ingen signifikant effekt Er konceptet forkert, eller er undervisningens kvalitet for dårlig og logistikken svag?

Evaluering af dansk som andetsprog (EVA) Det sprogsyn, der er fremherskende på nogle skoler, støtter ikke tosprogede elevers læring, og disse skoler bør udvikle deres syn på sprog og elevers tilegnelse af sprog Skoleledelser skal sikrer at alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasser, har viden om andetsprogspædagogik så de bedre kan støtte de tosprogede elevers læring i forskellige fag.

Skolerådets formandskab 2008 Anbefaler undervisningsministeren, at Fælles Mål for dansk som andetsprog revideres, så faghæftet understøtter, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i de øvrige fag Anbefaler undervisningsministeren, at der sættes penge af til at gennemføre effektundersøgelser med afprøvning af forskellige former for indsatser Anbefaler kommunerne, at de etablerer en samlet politik for dagtilbud til ungdomsuddannelserne Anbefaler skolerne, at efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog opprioriteres Anbefaler skolerne, at de lægger en strategi for området.

Et udviklingsprojekt i København 1996 Udvikling på tosprogsområdet får en klar retning og styring 1998 De første 15 sprogcentre oprettes i København - i dag er der 57 1998 Starter de første 15 lærere på den grundlæggende efteruddannelse i dansk som andetsprog – i dag har 362 uddannelsen 2000 Lærere, der ønsker at tage en PD i ”Dansk som andetsprog”, kan få studieafgiften betalt – dag har 22 lærere uddannelsen 2002 Etablering af lokale kompetencecentre for læsning bundet sammen i netværk 2002 Uddannelse af læsevejledere på alle skoler 2002 Samarbejde med CVU København og Nordsjælland om et forsknings- og udviklingsprojekt omkring ”Dansk som andetsprog i fagene” 2003-2005 1.000 københavnske lærere fik et 50 timers kursus i sprog og fag 2004 Uddannelse af 70 evalueringsvejledere 2005 Introduktion af obligatoriske læsetest 2006 Indførelse af resultatsamtaler med alle skoleledere.

Sammenfatning af faglige resultater PISA-København Centrale resultater: Fremgang i læsning for deltagende PISA-K skoler som helhed på 9 point. Det er en betydelig fremgang på næsten 10% af en standardafvigelse om end kun marginalt statistisk signifikant Resultaterne for matematik og naturfag er stort set uændrede ift. 2004 Fremgangen i læsning skyldes hovedsageligt den positive udvikling blandt indvandrerelever, både i folkeskoler og i de etniske frie skoler Fremgangen blandt indvandrereleverne skyldes forbedringer i bunden, dvs. at der er betydeligt færre elever med meget svage læseresultater i 2007. Andelen af indvandrerelever, der ikke opnår funktionel læsekompentence, er faldet fra 51% til 44%. Til gengæld er der ingen forbedring i andelen af dygtige indvandrerelever: kun 6% når over kompetenceniveau 3 (sammenlignet med ca. 35% af de danske elever) Disse resultater er uforandrede, når man korrigerer for, at elevernes sociale baggrund i 2004 og 2007 kan være forskellige.

Koncentration af indvandrerelever og læseresultater

Stadig store skoleforskelle

Men især folkeskoler (markeret med sort) har stadig rum for forbedringer

Hvad skal der til? Tidlig indsats – allerede i dagtilbuddene Fokuseret ledelse Velstruktureret og systematisk undervisning i fagene med viden om dansk som andetsprog Tilstedeværelse af støtte fra kompetenceenheder Evalueringsredskaber Høje forventninger til alle elever Forældresamarbejde Kvalitetsfuld modersmålsundervisning til de svageste.