Bohr, Einstein og Picasso Bohr, Einstein og Picasso rager op som nogle af det 20. århundredes intellektuelle og skabende giganter inden for hver deres felt. Deres forklaringer og beskrivelser adskilte sig fra det, der havde præget positivisternes og naturalisternes verdensbillede. Verden kunne ikke kun beskrives med Newtons love. Forklaringerne krævede, at man kunne se ind under den skinbarlige overflade. Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han fremsatte sine teorier om lys, tid og rum. Bohrs atommodel fra 1913 forklarede lyset og viste, at vi mennesker kunne pille ved de byggesten, som alt var bygget op af. Picasso færdedes i intellektuelle kredse, hvor han fik en klar fornemmelse af, at verden efter Einstein skulle formidles ganske anderledes. Picasso Einstein Bohr

Pablo Picasso Picasso (1881-1973), spansk billedkunstner. Den mest omtalte skikkelse i det 20. århundreds kunsthistorie. Pablo Ruiz Picasso, født i Malaga 1881, tog først som 20-årig sin moders pigenavn Picasso i brug. Efter nogle år på Kunstakademiet i Madrid meldte Picasso sig ud. Han rejste til Barcelona og blev en del af byens avantgarde. I 1904 flyttede han til Montmartre i Paris, hvor han mødte nye venner og veninder, som introducerede ham til bohemelivet i kunstnerkvarteret Montmartre. Pablo Picasso er siden blevet selve indbegrebet af den moderne kunstner. Picasso og Einstein Kvinderne fra Avignon

Picasso og Einstein Einstein og Picasso, to genier, der inspirerede generationer af kunstnere og videnskabsmænd. To af det 20. århundredes vigtigste ikoner. Mange kunsthistorikere har hævdet, at Einsteins relati-vitetsteori på en eller anden måde må have påvirket kubisterne. Kubismen var nærmest et forsknings-program, hvor Picasso på samme måde som Einstein opdagede en ny æstetik – en reduktion af former til et geometrisk udtryk. Dette indbefattede flere forskellige synsvinkler over tid præsenteret på et enkelt lærred. Videnskabshistorikeren Arthur Miller har gennem studier fundet frem til, at både Picasso og Einstein – uden nogensinde at møde hinanden - på samme tid læste den franske matematiker Poincaré og diskuterede hans tanker om relativisme. I de kredse, som Picasso kom i, var man meget optaget af naturvidenskabens nye landvindinger. Især opdagelser af røntgenstråler og radioaktivitet. Man var fascineret af det fire-dimensionale rum, som skabte nye tanker om bevægelse i tid og rum.

Kvinderne fra Avignon I 1904 flyttede Picasso til Montmartre i Paris. I 1906 opkøbte galleriejeren Ambroise Vollard en lang række af Picassos billeder. Det sikrede den hidtil ret fattige Picasso økonomisk. Picasso turde nu udfolde sit talent og satse stort, da han i 1907 malede ”Kvinderne fra Avignon”, som for alvor indvarsler kubismen. Kubismen opstod i Frankrig omkring 1907 med Picasso’s og Braque’s bestræbelser på at nå frem til en ren billedkunst, der ikke skulle give en naturalistisk illusion, men kun virke inden for kunstværkets rammer. Picassos "Kvinderne fra Avignon" indvarsler kubismen.  Kubisterne er optaget af en forenkling ved hjælp af de geometriske grundformer, som tingene er opbygget f.eks. terninger, cylindre, kegler, kugler.

Kubismens første fase var stærkt påvirket af Cesannes badebilleder f Kubismens første fase var stærkt påvirket af Cesannes badebilleder f.eks. ”The Large Bathers” (1895 – 1905). Cézanne havde fremsat teorier om et maleris geometriske grundelementer, og om fladen og perspektivet. Også den stilisering, der findes i afrikanske skulpturer, betød meget for den bevidste primitivitet, der kom til at præge kubismens værker. Da Picasso i 1907 maler ”Kvinderne fra Avignon” er det ikke motivet, som chokerer datidens kunstpublikum, men derimod figurernes og rummets opsplitning. Formerne eller figurerne i billedet var ofte malet fra flere vinkler på en gang, fx kan ansigtsformen vises frontalt, mens næsen kan ses fra siden. Ofte var der i kubisternes billeder ingen definerbar lyskilde eller logik i forhold til hvor lyset i billedet kom fra. Kubisterne brugte lyset til at skabe tredimensionale former og til at fremhæve væsentlige elementer. Fokus går fra perspektivet, til formen og farverne.

Niels Bohr Niels Bohr var med sin atomteori i 1913 banebrydende for forståelse af den nye fysik, der kunne forklare lysets spektrallinier og det periodiske system. Det var revolutionært af Bohr at påstå, at elektronen i sit kredsløb omkring atomkernen eksisterer i stationære energitilstande. Når elektronen skifter bane ind mod atomkernen, afgiver den derfor energi i pakker (kaldet kvanter). Nogle af energikvanterne ser vi som farver. Når elektronen skifter bane væk fra kernen, har den fået tilført energi udefra f.eks. fra sollys eller elektricitet. Man kan altså godt pille ved et atom, selv om man ikke kan se det. I dag er Bohrs atommodel kendt af enhver elev i 9. klasse. Modellen er nem at huske og kan forklare mange fysiske fænomener. Bohrs atommodel

Bohrs Atommodel I 1913 præsenterede Bohr sin atommodel. I denne model følger elektronerne bestemte baner om kernen, og der er derfor et bestemt antal energitilstande for et givent atom. Dette kunne forklare en række atomare lysfænomener. Når atom tilføres energi – f.eks. i form af lys eller varme – kan elektronerne anslås til en højere energitilstand. Når elektronerne falder tilbage udsendes lys. Det udsendte lys har bølgelængder (farver), som er karakteristiske for stoffet. Ved at måle farverne i et spektrum, kan man f.eks. få oplysninger om, hvilke stoffer stjernerne er lavet af.

Einstein Albert Einstein ændrede i 1905 vores opfattelse af verden, da han påstod, at lyset altid bevæger sig med samme fart, uanset hvor hurtigt man selv bevæger sig i forhold til lyskilden. I år 1900, i en alder af 21, er Einstein uddannet fysiker fra universitetet. Han leder efter et job og efter to år vælger han det relativt lavt estimerede job på et patentkontor i Bern, Schweiz. Her får han tid til at tænke og fremsætte teorier. På vej hjem fra arbejde passerede han byens tårnur. Måske var det et blik på uret, der fik ham på tanken om, at tiden ikke er en bestemt størrelse. Einsteins fysik blev ikke mødt med udelt begejstring. Relativitetsteorien Lyset er en partikel

Relativitetsteorien Einstein fremsatte sin relativitetsteori i 1905. Den ændrede opfattelsen af bevægelse, tid og rum. Længden af et sekund afhænger af, hvor du befinder dig i universet, og hvor hurtigt du bevæger dig. Løber du en tur, går tiden langsommere, end når du sidder i en sofa. Einstein fremsatte også opsigtsvækkende påstande om stof, energi og tyngde i 1905. Fast stof og energi er blot to forskellige former af det samme. Udtrykt ved E = Mc2, hvor E er energi, M et stofs masse, og c lysets fart. En sten kan altså opfattes som forsinket lys. Tyngde og acceleration er det samme. Hvis en elevator bevæger sig tilstrækkeligt hurtigt nedad, vil personer inde i den opleve, hvordan det er at være vægtløs.

Lyset og Den fotoelektriske effekt For godt 100 år siden var det en gåde for videnskabsmænd, at nogle metaller udsendte elektroner, når de blev belyst. Dengang opfattede man udelukkende lys som lysbølger, og det mærkelige var, at kun ved bestemte lysbølger udsendte metallerne elektroner, uanset hvor stærkt eller svagt lyset var. I 1905 forklarede Einstein fænomenet. Ifølge Einstein kommer lysets energi i små pakker (kvanter) efter hinanden, såkaldte fotoner. Forskelligt lys har forskellige fotoner, og nogle fotoner har en sådan størrelse, at de kan slå elektroner ud af bestemte metaller, når de rammer metallet. Hvis fotonerne kan slå mange elektroner løs, så de vandrer efter hinanden, danner elektronerne det, vi kalder en elektrisk strøm. Einstein kaldte sin forklaring på lysets opførsel for den fotoelektriske effekt.