EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
•Hvad kan man gøre for at stoppe volden i parforhold?
Advertisements

Oplæg til arbejdsgruppe vedr
Socialfagligt oplæg Underretning, Tavshedspligt mv.
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Velkommen.
Vejledende samtale Helhedsvurdering.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Børnerådet Danske børns trivsel Lisbeth Zornig Andersen
Socialreformkommissionen: Betænkning 1 fra 1969:
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Familiesamtaler med børn som pårørende
Håndtering af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
Glad, Tryg og Fri Kurser i psykisk selvforsvar for piger år.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Vold og job Viden, inspiration og værktøjer : Velkommen 12.15: Hvad ved vi om vold og trusler? 12.50: Spil dig til en god dialog 13.20: Pause 13.35:
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Hvordan du bliver lykkelig. 1. Have et mål 2.Smil altid.
Hvordan du bliver lykkelig. 1. Have et mål 2.Smil altid.
Sygeplejerske - Alkoholbehandler
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Copyright; Mogens Sparre Wise Mind Ledelse i Praksis – 11. aften v/Mogens Sparre.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan du bliver lykkelig. 1. Have et mål 2.Smil altid.
Gl. Hellerup Der er brug for dig Min. 17 år Veje min. 50 kg. Være sund og rask.
NETVÆRK Dit netværk er nyttigt, når du har brug for at få
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Hvad tror du? -rygning blandt unge Hemmelig afstemning for forældre.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Børn og unges sociale liv online
ØVELSE 1 (15 min.) Spørgsmål til gruppearbejde
Ret og pligt Øhavets Lærerkreds Skarrildhus den 9. september 2009.
Tema 4 Overgange i barnets liv
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Skoleparathed Sunds skole.
Det Inddragende Netværksmøde
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
Paragrafferne i Serviceloven almindelig underretningspligt
Hvordan kan man læse dette regnestykke? -7 – 3
22. September 2010, Kommunernes Landsforening 5 udfordringer – 5 løsninger.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk
U NDERRETNING Odense november 2013 Lene Willumsen.
FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM : ° Partnervold – omfang ° Kort om forskellige former for partnervold ° Voldsudøverens.
NQMV 2006 LOKK  LOKKs børnestatistik 2005 En undersøgelse om 1681 voldsramte børn på danske krisecentre.
PiSiu – Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd NFBO konference, aug Torben Weyhe – Medlem af PiSiu Christina Mølholm - sekretariatsmedarbejder.
Forberedelse af videoafhørring af børn udsat for sexuelle overgreb Saqqummiisoq: Oline Inûsugtok’, Qaammaaviup ningiua.
Børn har ret – ved de det? Hindsgavl, den 21. september 2015.
 Barnet fortæller 47,1 %  Forældre 35,0 %  Andet familiemedlem 1,8 %  Andre børn 1,7 %  Hospital/læge 2,4 %  PPR/socialforvaltning 1,3 %  Institution/skole.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Barnets Reform Ledernetværk Juridisk konsulent Annette Baun Knudsen KL November 2011.
Grønland 2009Vold er ikke løsningen1 Hvorfor går hun ikke bare Sekretariatsleder Lene Johannesson.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Respekt for Grænser Fakta
Læring gennem registrering og indberetning
GLADSAXE KOMMUNE dagtilbudsområdet.
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Professionel elev ?.
Ledermøde Vest 6. Februar 2013
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER Bryd tavsheden! EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER

Indhold ERFARING MED VOLDSSAGER FAKTA OM VOLD TEGN PÅ VOLD DIT ANSVAR HVAD GØR DU VED MISTANKE OM VOLD? HVORDAN TALER DU OM VOLD? DILEMMASPILLET Husk at rette oversigten til, hvis du ændrer indholdet i oplægget.

Har du oplevet sager med vold i nære relationer? HVORDAN FIK DU SPURGT IND TIL DEN UDSATTE? HVEM TALTE DU MED OM DINE BEKYMRINGER? VAR DU I TVIVL OM REGLERNE PÅ OMRÅDET? Det kan gøre emnet mere vedkommende for alle, hvis I tager udgangspunkt i jeres egne erfaringer. Husk, at det ikke er de private, men de professionelle erfaringer med vold. 3

FAKTA OM VOLD I GRØNLAND 60% af befolkningen over 17 år har været udsat for vold. Det vil sige, at over halvdelen af dem, I møder hver dag, har været udsat for vold. 16% af mødre til børn i alderen 0-14 år har fået bank af deres partnere. 38% af 15-16 årige har set deres mor blive udsat for vold. 10% har set det mod deres søskende. Og 7% af unge har været vidne til vold mod deres far. Vold i nære relationer er et omfattende problem i Grønland. Måske også større end du og dine kollegaer tror?

Hvilke tegn er der på forskellige typer af vold? FYSISK VOLD PSYKISK VOLD SEKSUEL VOLD ØKONOMISK VOLD MATERIEL VOLD Bemærk, at det ikke er alle disse typer af vold, der rent juridisk hører under voldsparagraffen. Men de har alle betydning for børn, unge og voksne, så de er alle sammen vigtige at tage hånd om. Eksempler på de forskellige typer af vold er: Fysisk vold: At rive, ruske, slå, sparke, skubbe eller tage kvælertag. Psykisk vold: Trusler, ydmygelser, kontrol og isolation. Seksuel vold: Ubehagelig seksuel berøring, forsøg på voldtægt, tvunget samleje. Økonomisk vold: At få kontrolleret sine penge eller blive tvunget til at stifte gæld. Materiel vold: At ødelægge en anden persons ting - særligt ting med affektionsværdi. Se mere om forskellige typer af vold på www.brydtavsheden.gl

HVAD ER DIT ANSVAR SOM FAGPERSON? Mistrivsel og dit ansvar HVAD ER DIT ANSVAR SOM FAGPERSON? Når du arbejder med personer under 18 år i skole-, social- eller sundhedssektoren, har du skærpet (udvidet) underretningspligt. Det betyder, at du skal gribe ind og underrette kommunen, hvis du har begrundet mistanke om, at et barn mistrives; altså lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Som fagpersoner er I ofte tæt på de mennesker, I har med at gøre. Det gør jer til vigtige personer i deres liv, og det kan betyde, at I ikke er uden medansvar for deres ve og vel. Derfor kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i det veldefinerede, juridiske ansvar, for at være sikker på, hvad der forventes af jer som fagpersoner. I det følgende skelnes der mellem mistrivsel og vold – og mellem personer over og under 18 år.

Vold og dit ansvar HVAD ER DIT ANSVAR SOM FAGPERSON? Er der tale om vold, mishandling eller seksuelt misbrug – både ift. børn, unge og voksne – er det kriminelle handlinger, der skal anmeldes til politiet. Det kan være en fordel at hjælpe offeret med at lave anmeldelsen. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du drøfte sagen med din leder. HUSK: HVIS DU HAR MISTANKE OM STRAFBARE FORHOLD I EN BØRNEFAMILIE, MÅ DU IKKE ORIENTERE NOGEN AF FORÆLDRENE FØR DIN UNDERRETNING. Som fagpersoner er I ofte tæt på de mennesker, I har med at gøre. Det gør jer til vigtige personer i deres liv, og det kan betyde, at I ikke er uden medansvar for deres ve og vel. Derfor kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i det veldefinerede, juridiske ansvar for at være sikker på, hvad der forventes af jer som fagpersoner. I det følgende skelnes der mellem mistrivsel og vold – og mellem personer over og under 18 år. Se mere om dit ansvar og om, hvordan du laver en underretning på www.brydtavsheden.gl

Hvad gør du, når du har mistanke om vold? HVORNÅR REAGERER DU PÅ EN MISTANKE OM VOLD MOD ET BARN? HVORNÅR REAGERER DU PÅ EN MISTANKE OM VOLD MOD EN VOKSEN? HVORDAN KAN DU FÅ AFKLARET DIN MISTANKE? HVORDAN GÅR DU VIDERE MED DIN BEKYMRING? Det kan være svært at vurdere, hvornår en mistanke er så begrundet, at man bør gå videre med den. Måske man er bange for at anklage nogen uberettiget. Den bedste måde at få afklaring på er ofte at dele sin bekymring. Hvordan griber I det dilemma an? 8

Hvordan kan du tale om vold? HVORDAN TALER DU MED EN PERSON, SOM ER BLEVET UDSAT FOR VOLD? HVORDAN PRÆSENTERER DU DIN BEKYMRING FOR DIN LEDER ELLER KOLLEGAER? HVORDAN FORMULERER DU EN UNDERRETNING? Vold i nære relationer er et følsomt og personligt emne. Samtidigt er den eneste måde at komme det til livs på at tale om det uden omsvøb. Det gælder både, når man taler med voldsramte, ens kollegaer og de sociale myndigheder. Hvordan vil I håndtere den balance?

Prøv dilemmaspillet www.brydtavsheden.gl Hvis I sammen prøver erfaringerne fra mødet af, kan de bedre sætte sig fast. I dette punkt kan deltagerne - i fællesskab eller i små gruppe - prøve et dilemmaspil med konkrete hverdagssituationer og derigennem få en samtale om håndteringsmuligheder. På den måde kan I få afprøvet jeres nye viden og indsigt. 10

Opsamling HVAD HAR DU FÅET UD AF MØDET? HVAD KAN DU TAGE MED DIG I DIN HVERDAG? … I kan evt. afrunde mødet med en opsummering eller en runde, hvor I fortæller, hvad I har fået ud af dagen. Så kan I både få nytte af hinandens erfaringer og lade indtrykkene sætte sig. Måske har I fået mod på at lave en handlingsplan for forebyggelse og håndtering af vold i jeres afdeling. – Læs mere herom på www.brydtavsheden.gl 11

Find fx vejledninger, fagbøger og dilemmaspillet under Tak for i dag Husk, at du kan finde svar på dine spørgsmål og yderligere materiale på: Find fx vejledninger, fagbøger og dilemmaspillet under Værktøjer og tilbud www.brydtavsheden.gl

HVIS DU ER I TVIVL, SÅ BRYD TAVSHEDEN OG TAL MED DIN LEDER OG DINE KOLLEGAER OM DET. 13