Læseproblemer og selvværd Steen Bo Thorsen Lektor cand.pæd.psyk. CVU-Sønderjylland

Definition af ordblindhed Ordblindhed (dysleksi) er én blandt mange forskellige vanskeligheder med indlæring. Det er en særlig, fundamental sproglig vanskelighed, som er kendetegnet ved vanskeligheder med at læse de enkelte ord, og som sædvanligvis skyldes utilstrækkelig forarbejdning af sproglyde. Problemerne med at læse de enkelte ord er ofte uforudsigelige ud fra personens alder og øvrige mentale og intellektuelle færdigheder; de skyldes ikke generelle udviklingsforstyrrelser eller problemer med sanserne. Ordblindhed kommer til udtryk i varierende sproglige vanskeligheder; og ud over læsevanskelighederne har ordblinde ofte iøjnefaldende vanskeligheder med at lære at stave og med skriftlig fremstilling. (Reid Lyon i Annals of Dyslexia, 1995).

En norsk undersøgelse Forslag til definitioner Antal afkrydsninger av 209 mulige Procent Store påviste og vedvarende fonologiske vanskeligheder 173 82,8 Diskrepans mellem læsefærdighed og IQ 131 62,7 Diskrepans mellem læsealder – kronologisk alder 86 41,1 Diskrepans mellem funktionsniveau – normal færdighed 85 40,7

Diagnoser   Diagnoser anvendes med henblik på at hæve forståelse af det enkelte barn og de vanskeligheder det har ved at gå - fra det personlige, specifikke, detaljerede - til det generelle og oversigtlige og derigennem drage nytte af akkumuleret viden og erfaring. Formålet med en diagnose er at sammenfatte et billede af vanskelighederne, så man hurtigt kan kommunikere med andre, finde forslag til behandlingsmetoder, lave statistik m.m.

Kort sagt - man putter barnets vanskeligheder i nogle kasser, som vi ved noget om - f.eks. ordblindhed, DAMP, Asperger syndrom o.s.v. – og som derfor kan give os en ide om, hvordan vi skal hjælpe barnet.

Diagnoser har nogle positive sider -     Hvis diagnosen er præcis – så ved vi noget om – hvad vi skal gøre for at hjælpe barnet      Vi kan fortælle – hvad problemet hedder – ikke flere lange forklaringer -    Diagnoserne har ofte en organisk (fysisk) årsag – så derved reduceres vore skyldfølelser

Diagnoser kan have nogle negative sider Diagnoser forenkler og kan stå i vejen for en mere nuanceret opfattelse. Det hele menneske kan forsvinde i diagnosen.   Diagnoser dækker over vanskeligheder – der kan variere meget i sværhedsgrad - men ofte bliver alle skåret over en kam. Diagnoser kan være forkerte – men er svære at ophæve , fordi de ofte kommer til at forstærke sig selv.

Diagnoser skal altid ses i forhold til det hele menneske – f Diagnoser skal altid ses i forhold til det hele menneske – f. eks i forhold til Howard Gardner (1983) – De mange intelligenser – derfor klarer børn med læseproblemer sig oftest lige så godt i livet som andre børn.    

Diagnosen ”ordblindhed” sender desværre et forkert signal . Læsevanskeligheder har intet med blindhed at gøre Læsevanskeligheder har som regel ikke engang noget med synet at gøre (den visuelle forarbejdning) – det drejer sig om vanskeligheder med at forarbejde lyde ( fonologiske problemer) Det siger definitionerne også klart !!!

      Vi må imidlertid nok beholde begrebet ordblindhed, simpelthen fordi - så ved folk at det drejer sig om læsevanskeligheder hos normaltbegavede børn. Diagnosen er så kendt i befolkningen – at denne forståelse er indarbejdet i vores opfattelse af læseproblemer.

Barn 1 ( visuelle afkodningsproblemer) ·       Barnet scorer aldersvarende i auditiv sekventiel hukommelse og under aldersvarende i visuel sekventiel hukommelse ( fra ITPA-testen). ·       I WISC scores den verbale del aldersvarende, hvorimod de test der tester barnet visuelle , spatiale kompetencer scorer lavt ( mønsterprøver, puslespil, kodeprøven). ·       Barnet klarer de auditive staveprøver aldersvarende, men læser under aldersvarende, fordi han må stillestave mange ord. De er ikke blevet til ordbilleder for ham endnu.

Barn 2 ( fonologiske afkodningsproblemer) ·       Barnet scorer under alderssvarende i auditiv sekventiel hukommelse og alderssvarende i visuel sekventiel hukommelse ·       Barnet scorer under aldersvarende i den verbale del, men aldersvarende i performancedelen . ·       Barnet scorer under alderssvarende i auditive under alderssvarende og læser også under aldersvarende, men har relativt flere ordbilleder end barn 1.  

Hvordan kan forældre støtte barnet ( nr.2) med læsningen ? Alt for mange forældre har kun brugt én medicin, når børn har læseproblemer –  STAV - STAV - STAV - STAV OG STAV IGEN  - OG DET ER JO NETOP DET BØRNENE HAR ALLERSVÆREST VED !!

·       Derfor er det en medicin , der skal give i passende små doser – og helst af de professionelle (lærerne). ·       Alt kan jo trænes – men kun til en hvis grad – og der er altid risiko for at vi løber sur i det vi har svært ved. ·       I stedet for kunne forældre passende støtte børne så de slap for at stave ordene. – ”Forær” i højere grad ordene til barnet Lad mig give et eksempel på, hvordan overdreven stavning kan opleves

John B. Watsons forsøg med lille Albert og hans elskede rotte Læsefobi” – måske et lidt dramatisk udtrykt Hvis vi erstatter rotten med bøger og ”slaget på metalstangen” med det ”opkogte” stemning, der optræder, når barnet oplever gentagne fiaskoer med stavning / læsning - så har i en ide om hvorledes man kan betinge en ”læsefobi” hos børn.     ”L

hyggeligt miljø. –(sådan afbetinger man også f.eks. vandskræk m.m.) Vi må afbetinge ”læsefobien” ved at erstatte ”opkogte” situationer med positive situationer, hvor forældrene hjælper barnet ved at ”forære” dem ordene i et hyggeligt miljø. –(sådan afbetinger man også f.eks. vandskræk m.m.)    

Læseproblemers indflydelse på selvudviklingen – lidt skarpt sat op ud fra Daniel Sterns teori   I følge nyere udviklingspsykologisk teori , så dannes børns selvfølelse ud fra de relationer de indgår i. Forældrene er de vigtigste relationspersoner, men centrale lærere er også medvirkende til barnets selvdannelse.       ”Du er det, du har været i samspillet med andre”.

Det er centralt at føle sig set og anerkendt som den man er ( man vil opleves som subjekt). Ved en uempatisk læsetræning oplever barnet sig reduceret til objekt. Det er i nogen udstrækning o.k., men nogle af disse børn føler at ”hele” verden handler om deres manglende færdigheder. Det vil reducere deres selvværd. Allerede fra 8 mdrs. alderen kan børn aflæse andre menneskers sindsstemninger. Hvis vi derfor omgiver barnet med bekymringer, så sker der en stemningssmitte og barnet begynder at få en negativ selvvurdering.

Konsekvens Forældrene må hjælpes til ikke at se for negativt på konsekvenserne af deres barns læseproblemer, så deres bekymring derved reduceres. Faktisk klarer langt de fleste af de børn - jeg har kendt - sig godt i livet siden hen. Afstem børnenes følelser – tag dem alvorligt – så er det ikke så vigtigt at få ret.

Lidt om SORG – ud fra en psykologisk synsvinkel ·       Vi sørger når vi mister noget - stort eller lille ·       Vi kender derfor den ”store” sorg og den ”lille” sorg. ·       Det vi har mistet (vores tab) kan være noget konkret eller en drøm. ·       Tab af drømme kan sagtens medføre en ” stor” sorg

Børn sørger også Når vore børn løber ind i problemer – så sørger vi   Når vore børn løber ind i problemer – så sørger vi IKKE primært – på egne vegne – men på deres vegne Som forældre til et ordblind barn sørger man over – i større eller mindre grad - at drømmen / forestillingen om et ”glat” skoleforløb for ens barn ikke bliver til noget -i første omgang!!   Vi føler samtidig, at vi ikke kan ” tillade” os, at sørge over vores dejlige barn – derfor forbyder vi os at sørge - ”den forbudte sorg”

Sorgprocesser udløser mange følelser –      Man bliver ked af det –      Man bliver vred –      Man føler skyld og i nogle tilfælde endda skam

Forældrene må arbejde med deres sorg for at kunne reinvestere deres ressourcer den konkrete situation i og anerkende børnenes sorg over problemerne Man kommer igennem sorgens følelser ved at snakke om det – ved at nogen lytter aktivt og viser åbenhed – ikke gennem råd (trøst) Hver gang man får lov til at være ked af noget, man har mistet – så ”vinker” man lidt farvel til det. - Når man har ”vinket” nok gange farvel- er man parat til at investere alt sin energi i den nye situation.( Mogens Lund)  

A. Antonovskys teori om sundhed Antonovsky mener mennesker kun kan håndtere og handle hensigtsmæssigt på de livshændelser de kommer ud for, hvis de allerede har en følelse af sammenhæng i deres liv. For at have en følelse af sammenhæng i livet skal der være nogle hovedelementer tilstede. Disse er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Begribelighed For at opnå følelsen af begribelighed, er det vigtigt at den fysiske og sociale verden er forholdsvis uforanderlig og at verden er præget af mønstre, rutiner, årsager og konsekvenser.   Håndterbarhed For at opnå følelsen af håndterbarhed, er det nødvendigt at de krav der bliver stillet i forskellige situationer ikke hele tiden overstiger menneskets egne ressourcer.

Meningsfuldhed handler om, at mennesket kan se et formål med at bruge kræfter på nogle af de problemer livet byder på. Mennesket ser problemerne som en udfordring i stedet for byrder. For at opnå følelsen af meningsfuldhed, skal mennesket acceptere de opgaver som han/hun stilles overfor og acceptere at han/hun selv har ansvaret for de handlinger han/hun udfører. I arbejdet med læsning er det således værdifuldt, at der arbejdes systematisk, at barnet kan håndtere de krav der stilles og oplever læsningen som meningsfuld  

Hvad kan jeg som forælder yderligere gøre i det daglige arbejde. Fokuser på det positive - ” Catch your child being good” – det er det man lærer mest af. Se det hele barn – alle de intelligenser som Howard Gardner har beskrevet. Den voksnes position skal ikke først og fremmest være vurderende , men anerkendende/ reflekterende. Se dit barn – i stedet for at se på det.  

Værdsættende samtaler (P.Lang, Ken.C.C.) Prøv helt konkret at forestille dig den mest positive fremtid sammen med dit barn – vær ”uhelbredelig optimist”. Vores identitet skabes bl.a. i andre menneskers fortællinger / narrativer. – ” The future create the present” – d.v.s. din historie om fremtiden skaber din nutid Værdsættende samtaler taler ikke om løsninger ( lineær logik) – men drømme. Vi skal mødes på – hvad kan vi blive til – mere end – hvad vi er.

Anerkendelse -        Når vi elsker vore børn, når vi forsøger at lære dem om tilværelsen og giver dem omsorg og kærlighed, så elsker de os for det vi giver dem. – Men først når de oplever, at vi synes , at det de giver os, har værdi i vores liv, fordi de for lov til at give os noget – så lærer de at holde af sig selv og så får vi nogle børn med en kæmpe selvfølelse.( Jesper Juul)

Lev i nuet Det er altid for sent at ærgre sig og for tidligt at bekymre sig” (M.Lund) ” Den der ikke lever nu – lever aldrig – hvad gør du ( Piet Hein) ” Tak fordi I ville høre på mig