Introduktion til Digitalisering af Samlinger Nuuk, 20. februar 2008

Hvorfor digitalisere? Nem tilgang ”Døgnåbne” samlinger Sikring og aflastning af de originale fotografiske samlinger Fotografiets natur Kemisk ustabilt Miljøpåvirkeligt Forventet kort holdbarhed

Ændringer i arbejdsprocesser Indsamling billedkvalitet, lagringsmedie Registrering metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder Bevaring Back-up, genskabe originaler, migrering Formidling Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse

Digitale billeder - de næste skridt Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut

Planlægning Start med slutningen! Hvad skal de digitale billeder bruges til? Hvem er brugerne? Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver, der findes ingen standardiserede retningslinier Økonomi. Små samlinger har andre problemstillinger end store samlinger. Ekstern job?

Samlingen Hvor stor er samlingen? Hvad indeholder den? Identificering og kategorisering Tilstandsvurdering. Tal med konservator Bevaringsplan Udvælgelsen og klargøring

Tidshorisont 30% forarbejde 20% Udvalg af materiale til digitalisering 20% konvertering (scanning, fotografering) 10% digitalt efterarbejde (metadata) 10% kvalitetskontrol 10% Lagring (cd brænding eller overførelse til magnetiske eksterne harddrive) (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

Økonomi Uddannelse af personale og brug af ekstern ekspertise Behov for øget arbejdskraft Indkøb og vedligeholdelse af teknologi/udstyr Drift og opgradering af billeddatabase Bevaring af analog og digitalt materiale (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

Ophavsret Tal med advokat Lav standard kontrakter med private etc.

Udstyr Flatbed-scanner Digitale kameraer Indretning af scanner-rum Farvekalibrering af udstyr

Arbejdsgange - bevaring Scannerpersonalet skal kunne vurdere tilstanden af det fotografiske materiale undervejs og frasortere nedbrudte materialer eller tale med konservator om specielle foranstaltninger. Efter scanning ompakkes originalerne i gode opbevaringsmaterialer og returneres til arkiv / magasin.

Digitale billeder SAGLIG VURDERING Tonal reproduktion – BITDYBDE Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET, KALIBRERING

Hvad er et digitalt billed? Bit dybde Opløsning Farve system Komprimering Platform kompertibel

Hvad er et digitalt billed? Et digitalt billede består af pixels Pixel = Picture Element Definition: Et singulært punkt, som udgør den mindste byggesten i et digitalt billede Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera Pixels eksisterer i forskellige størrelser og former!! Pixels kan forstås som celler eller sensorer eller punkter, hvori lys optages (CCD) eller afgives (Skærm) Både scanner og kamera producerer pixels

Digital opløsning Angiver det antal pixels et billede er opdelt i (brede x højde)

Digital opløsning Eksempel Scanner: 600 ppi (pixels per inch) Monitor: 72 dpi (dots per inch) Digital kamera: 480 x 640 pixels

Digital opløsning Et 8 x 10 print scannet ved 300 ppi giver en fil med 2,400 x 3,000 pixels Et 35mm negativ scannet ved 2,100 ppi giver en fil på 2,000 x 3,000 pixels Dvs antal pixel gange størrelse på billedet

Bitdybde – den 3. dimension En bit er et binært ciffer med værdien 1 eller 0 Betegnelsen bitdybde definerer mængden af information i hver pixel Bitdybde er synonym med farvedybde eller billeddybde

Bitdybde – den 3. dimension I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1) I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8, hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2) = 256 nuancer af grå I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256) farver Ved 1 bitdybde er der kun to muligheder sort eller hvid, dvs en dybde i billedet.

Bit gengivelse sort-hvid 2 bits gengivelse. Kun to nuancer, sort eller hvidt 8 bits gengivelse. Fuld acceptabel gråskala gengivelse til et sort-hvidt billede

Bit gengivelse farve 8 bit gengivelse. Ikke godt nok til fuld nuancering 24 bit (True Color) eller 16,7 mil nuancer

Fil størrelse Filstørrelser angives i bytes Størrelse af billedfilen = antal pixels (brede x højde) x bitdybden / 8 bits (1 byte = 8 bites) Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 = 21.233.664 bytes eller 21.2 Mb

Filstørrelser og kvalitet Højeste kvalitet arkivet har råd til at lave, opbevare og vedligeholde over tid Masterfiler - bevaringsfil TIFF, ikke fremstillet med henblik på output (web, publisering, etc.), ingen eller tabsfri komprimering Brugskopier - til daglig brug JPG, komprimeret til bestemt output

Data komprimering For at spare plads og download tid Muligt at komprimere med tab af data eller tabsfrit (Lossy and lossless)

Data komprimering Tabsfri Tabsgenereret Muligt at genskabe fil identisk med original filen Tabsgenereret Original data udsmides ved komprimeringen, kan ikke genskabes

Data komprimering LZW (tabsfri) JPEG (tab) Lempel-Ziv-Welch Joint Photographic Experts Group

Data komprimering

Filformater RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver, krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle farver, krydskompatibelt PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder, farveakkurat

Filformater - Hold øje med disse! JPEG 2000 - bedre komprimering end JPG DNG Digital Negative Adobe konvertibelt med Tif 6.0 - kan læse alle RAW formater

JPG TIF

Anbefalet standard for scanning: 3000 ppi (punktopløsning) på den lange led Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit for s/h Adobe RGB (1998) farveprofil TIFF format (ukomprimeret), PC brugervenligt (MAC åbner alt!)

Ved fotografering: Lav ISO-værdi (minimere støj, ”grovkornethed”) RAW eller TIFF Adobe RGB (1998) farveprofil Højest opløsning muligt

Vælg rigtig dpi - ved out-put Web 72 dpi Avis 185 dpi Magasin 250 dpi Bogtryk 300 dpi Printer 300 dpi I 100% størrelse

Så stort kan et billede blive: 2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels: Opløsning Bredde Højde 72 dpi 76 cm. 51 cm. 185 dpi 30 cm. 20 cm. 200 dpi 27 cm. 18 cm. 250 dpi 22 cm. 15 cm. 300 dpi 18 cm. 12 cm.

Filenavne Undgå mellemrum i filnavne 2007-10-04 Oplæg Bibliotek.jpg vil se sådan ud i en internetadresse: 2007-10-04%20Oplæg&20Bibliotek.jpg Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum Begræns filnavnet til 64 karakterer Brug aldrig specielle karakterer som / : * " < > |, samt æ, ø og å

2007.12.10.Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif

Metadata Metadata er data, der leverer information om anden data. I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale: Deskriptive (Navngivning og katalogisering) Administrative (Tekniske data) Strukturel (Placering)

Metadata Eksempel: Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc. Administrative: bit-dybde, dpi, filformat, filstørrelse, scanner hardware og software etc. Strukturel: Forside/bagside, placering på albumside, sidenummer, etc.

Datering af billeder Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer. Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge

Digital arkivering – hvad går galt? Media Alder Slid og håndtering Hardware ikke mere på markedet Software udgået af produktion Brugerfejl Hvem skrev hvad, hvor og hvordan? If the storage media is too old it will often be impossible to read the media, as no equipment is available that can read the format in question. How many people have a computer that can read a floppy disk? How many can read a 720kb disk although it is the same size as a 1.4 Mb disk? How many have a disk drive on their computer? This is why you must pay special attention to the storage media. Of course in case of images the sizes are quite different, but nevertheless I have used this as a simple explanation of the problems there may be.

Digitale optiske lagringsmedier DVD-R Medium: < 10 år Format: 2-5 år Håndtering CD-R Medium: 2-30 år Format: 10 år

Digitalisering på Konservatorskolen

Fra passiv til aktiv arkiv Konventionelle arkiver er passive arkiver Fremtidige arkiver skal være mere aktive for at overleve Bliv tekniknørd!!

Præventiv forebyggelse er bedre – også for digitale data Backup, backup, backup Brug data Kontroller medie Kopier i tide Migrer i tide

Langtidsopbevaring Gem som .tif Gem i 300 dpi Gem i maksimal størrelse Mindst 2 kopier Gem på forskellig teknologi (CD, DVD, magnetiske eksterne harddrive) Gem et tørt og sikkert sted Gem cd’er ved konstant temperatur Stue eller derunder – aldrig frost Spred kopier i forskellige bygninger Årlig kontrol af filerne Kopier hvert 3-4. år

HJÆLP OG VIDEN på WWW Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USA http://www.digitalpreservation.gov/ IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i alle dets aspekter http://www.imagepermanenceinstitute.org/ Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål http://graphicssoft.about.com/od/digitalphotography/Working_with_Digital_Photos_and_Scanned_Images.htm Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAA http://www.icpsr.umich.edu/dpm/dpm-eng/eng_index.html Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følge http://www.loc.gov/rr/print/tp/DigitizationStandardsPictorial.pdf

HJÆLP OG VIDEN på WWW Best practices for digital billedbehandling http://www.lib.berkeley.edu/digicoll/bestpractices/image_bp.html http://dlib.cwmars.org/cdm4/images/cwmars_benchmarking.pdf In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collections http://www.knaw.nl/ecpa/PUBL/pdf/885.pdf Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaring http://www.kb.dk/da/kb/nb/db/index.html Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering, outputformater m.m. http://www.kierphoto.com/digital.htm Powerpoint fra foredrag i Silkeborg www.silkeborgarkiv.dk/billedbevaring.ppt

Kontaktpersoner Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek, ukb@kb.dk Mogens Koch, Konservatorskolen, msk@kons.dk Lene Grinde, alagrinde@gmail.com