Rusland – November 2013 Velkommen Vi har valgt at lave en præsentation, der ikke satser på makroøkonomiske nøgletal – dem kender I alt for godt selv - men som behandler nogle af de tendenser, vi fra Ambassadens side kan se i den økonomiske udvikling og landets kurs generelt. Desuden skifter vi midtvejs fokus til at se på, hvorledes Rusland ser ud med danske virksomheders briller. Hvilke problemer har danske virksomheder på det russiske marked, hvilke udfordringer skal overvindes og ikke mindst hvilke muligheder er der i årene, der kommer.

Fordomme Regnbue i Rusland

Danske udfordringer For få eksporterende virksomheder Globalisering = øget konkurrence Øgede handelsreguleringer

Hvor står Rusland i dag? http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/53636/artikel.html?hl=aGFuZGVsO1J1c2xhbmQ, http://www.economist.com/news/leaders/21584341-three-ways-west-could-make-life-more-difficult-hostile-russia-getting-shirty http://www.economist.com/news/leaders/21578681-when-it-comes-understanding-vladimir-putin-trust-angela-merkels-instincts-not-barack http://borsen.dk.esc-web.lib.cbs.dk/nyheder/avisen/artikel/11/52098/artikel.html?hl=aGFuZGVsO1J1c2xhbmQ,

a UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Måske en mærkelig slide. Imidlertid sørger den for, at folks tanker går i de rigtige baner, når vi taler russisk økonomi… det sorte guld. Én ting står nemlig krystalklart. Olien er stadig det, der driver værket. Og hvis differentieringen af økonomien skal være mulig, vil det kun blive i fald det lykkes at kanalisere de store olie- gasindtægter over i andre dele af økonomien. Differentieringen af økonomien er derfor – ligesom alt andet i det her land – fuldstændig afhængig af olieindtægterne. UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK

Den økonomiske situation How do I start business on the Russian market What kind of market is the Russian market What developments is the Russian market undertaking at the moment in different sectors What sectors are the most interesting ones How is it to build relations with the Russians (hereunder cultural differences, etc.) Tell about EandE and other clubs and their activities, the cooperation with DBDH and promotions, about road shows, the activities of the agricultural team, etc.

Udvikling i BNP

Eksportudvikling

Fordelingen af eksporten på sektorer i Rusland

Ruslands betydning for Danmark Rusland var DKs 13. største eksportmarked i 2012  knapt 2 % af samlede danske vareeksport Gensidig interesse for at fremme samhandelen og investeringerne. Danmarks eksport af varer og tjenesteydelser til Rusland skal stige med 50 % frem mod 2016 Stort potentiale indenfor energi & miljø, landbrug og fødevarer, sundhed samt søtransport. Danmark har som det eneste EU-land overskud på samhandlen med Rusland. How do I start business on the Russian market What kind of market is the Russian market What developments is the Russian market undertaking at the moment in different sectors What sectors are the most interesting ones How is it to build relations with the Russians (hereunder cultural differences, etc.) Tell about EandE and other clubs and their activities, the cooperation with DBDH and promotions, about road shows, the activities of the agricultural team, etc.

Differentiering af økonomien Er det umuligt at vende en supertanker af Ruslands størrelse? Vil det blive en udvikling i to tempi – Moskva (+2/3) og resten? For: Stor officiel fokus på problematikken. Mulighed for at pumpe olie-penge i restruktureringen. Potentiale for udenlandske investorer. Imod: Ingen dybdegående reformer af topstyret system. Interessenter i systemets beståen. Sovjetsystemet er stadig mentalt dannende. Ruslands udmeldinger om innovation og modernisering er meget positive. Innovation, modernisering, reformer etc. – alle kan se, at det er det, der skal til. Imidlertid kan man ikke lade være med at notere, at det faktisk er blevet en tradition at russiske ledere taler om at gennemføre moderniseringsprojekter. Den historiske linje kan trækkes langt tilbage: Peter d. Store hollandske eventyr, Jekaterinas franske, Den sidste – halvt danske – tsar, Nikolaj d. II med sine – igen halvt danske landbrugsreformer. Op gennem Sovjettiden var der også fokus på innovation. Stalin havde sine femårsplaner – Sovjet blev en atommagt. Khrusjtjev havde sine ideer om majsavl og forbrugersamfund efter amerikansk mynster. Gorbatjevs Glasnost og Perestrojka – Medvedevs teknologiske revolution. Vil det så lykkes denne gang? ”For” taler den store officielle og offentlige fokus på problematikken. Den russiske topledelse forsøger at presse innovationsprojekter igennem ved at have fokus på beslutningernes vej gennem den såkaldte ”Magtens vertikal”. Herved forsøger man at kontrollere, at tingene føres ud i livet. Dette giver sig b.la. udtryk i nogle mærkelige situationer, hvor Putin og Medvedev er helt ude i det lavpraktiske led for at kontrollere, hvorvidt tingene var blevet gjort. Som da Putin kontrollerede kvalitet af håndkøbsmedicin og prisen i et apotek i Murmansk. Et andet argument for, at det denne gang skal lykkes russerne at modernisere økonomien er, at man for første gang har muligheden for at kanalisere oliepenge over i andre sektorer. Der er imidlertid også mange hurdler og problemstillinger, der problematiserer differentiering af den russiske økonomi. Måden man forsøger at presse tingene igennem på, er for det første typisk russisk – hierarkisk og meget toporienteret. Spørgsmålet er, om man ved at gennemføre tingene på denne måde vil have mulighed for at skabe de reformer, der er et ”must” for at få gang i økonomien – og få den ledt i en anden retning. Der er med andre ord tale om forandring på en gammeldags basis – og russerne har ingen forståelse for, at det måske var denne basis, der burde pilles ved og at der burde gennemføres nogle helt grundlæggende reformer. Man kommer heller ikke uden om, at der er grupper, der gerne ser, at systemet består i sin nuværende form. Embedsmænd på alle niveauer nyder godt af at være fordelere af pengestrøm/tilladelser etc. Fra centrum. Trægheden i moderniseringen kan altså have grund i folks egen personlige afhængighedsforhold til systemet. Om det lykkes denne gang, kan ingen sige. Man bør naturligvis være positiv og forsøge at understøtte russerne i processen – men den positive tilgang vil hos den opmærksomme iagttager automatisk blive fulgt op af bekymrede spørgsmål. Det bliver interessant at følge Rusland i de kommende år!

Tidligere var fokus Investeringer Infrastruktur Innovation Institutioner + korruption Nu ligger fokus på Økonomisk Vækst

Hvad betyder det for danske virksomheder? Fokus på differentiering – 4+1 sektor: Energieffektivitet Landbrug og fødevareproduktion Sundhedssektor Teknologi Konsumentvarer En ny chance for en first-mover? Første skridt ind i Rusland er lettere … lighederne overordnet er altså gode – og potentialet for udvikling – også til for danske virksomheder ”uopdagede” regioner – meget stort. Men som nævnt ønsker den russiske regering differentiering af økonomien. Det giver nogle helt specifikke og gode muligheder i nogle udvalgte sektorer. Russerne har i ”Rusland 2020” valgt at fokusere på Energieffektivitet Landbrug og fødevarer, hvor man ønsker at blive selvforsynende – også med kvalitetsprodukter Sundhedssektoren, der i lang tid har været misligholdt. (Både pharma og sundhedssystem). Man ønsker at gøre noget ved den lave russiske middellevealder. Teknologi (nano) Konsumentvarer – nok ikke et bevidst valg... Men et resultat af, at befolkningens levestandard stiger. I disse sektorer er der gang i nyinvesteringerne og man forsøger af al kraft at tiltrække udenlandske investeringer. Konkret giver fokus på de nævnte sektorer danske virksomheder en mulighed for det, man kan kalde en andet ”first mover”. Eksempelvis inden for fjernvarmesektoren har meget stået stille de sidste år, bl.a. Pga. de faste lave tariffer på varme. Nu bliver dette lavet om, og det giver gode muligheder for at få danske løsninger ind... Danske virksomheder, der påtænker etablering af selskab i Rusland, ville også gøre klogt i at starte nu. Netop nu, under krisen, har det aldrig været lettere. Udenlandske investeringer er nødvendige for russerne, og man forsøger derfor at ”bære” de udenlandske virksomheder igennem den vanskelige og bureaukratiske opstartsfase. Dette ses også i oprettelsen af indtil videre 3 ”free economic zones” Man bør dog som dansk virksomhed stadig holde sig til realia. Krisens har indvirket meget forskelligt på de enkelte regioner i Rusland. Nogle kommer sig hurtigt, andre sidder fast i en ond krisespiral... Der skal analyse og strategi til – men så rummer det russiske marked også store muligheder.

Fra russisk til ”novo” russisk eller fra ”somgonka” til Hennesy Den russiske forbrugsmiddelklasse omfatter mange mennesker

Det russiske Marked – Forbrugeren Uanset opbremsningen i økonomien er der stadig købekraft specielt i de store millionbyer. BNP pr indbygger: ca. USD 23.000 Gennemsnitlig månedsløn: ca. USD 1.700 om måneden. Relativt lav, flad skat på personlig indkomst på 13 % Stort spænd mellem lavindkomsttagere og højindkomsttagere - et spænd der ikke ser ud til at blive mindre indenfor den nære fremtid. Gini-koefficient: 0,42 ifht Danmarks 0,25 (1 er maksimal ulighed, 0 er lighed) Officiel arbejdsløshed på 5,4 % (Juni 2013).

Er markedet interessant?

Situationen Market attractivity Risici ”Bøvl” EU USAJP BRIC DK

Risici Eller på jysk - Bøvl

De har fået erfaring Verden før 1998 vs i dag. Russerne ved hvad de har. Krav om mere ligeværdige investeringer. ”Og da jeg lige skulle til at gå spurgte de mig om, hvor meget mit firma skulle koste”

”Jamen Peter, jeg er jo ikke så god til engelsk” Hieraki Titler er vigtige – Direktør møder direktør. Top down – Ansvarsplaceringen er helt anderledes. Problem fiksering kontra løsningsorienteret. Arbejder igennem en assistent. ”Jamen Peter, jeg er jo ikke så god til engelsk”

Aftaler En kontrakt er en hensigt erklæring Kolde russere – lunkne danskere Et samarbejde skal bygges omkring et forhold ”Vi var uheldige og fik sendt nogle dårlige maskiner afsted. Hvis det havde været Tyskland havde vi fået dem lige i nakken. I Rusland ringede Dimitri og sagde at der var noget galt og så løste vi det i al venskablighed”

og det er kun tilladt at sende 10” Struktur forskelle 8 russiske bogholdere kontra 1 dansk Certificering – tilladelser – Strøm ”Jeg har sendt en pakke til min partner med samples. Nu siger de, at de ikke kan få den igennem tolden pga der er 11 samples i og det er kun tilladt at sende 10”

Bøvl – Også danskernes skyld THIS IS THE HEADER. EDIT VIA THE "VIEW -> HEADER AND FOOTER"-MENU Bøvl – Også danskernes skyld Vær konkret i jeres forventninger til markedet og jeres partnere Vær forberedt – Salgs hotspots, prisleje Dansk ”smuk” naivitet – Spørg om partnerens råd. Det er en stor del af fordelen ved at have en partner! Danske virksomheder bør før opstart på det russiske marked først og fremmest erkende, at Rusland er et strategisk valg, der skal analyseres nøje, inden planerne føres ud i livet. Først og fremmest er Rusland enormt stort. Og det er langt fra i alle dele af Rusland, det er muligt at tjene penge. Dette afhænger naturligvis af branche. Landbrugsbranchen vil have fordel af at starte op i landbrugsregionerne i centrum eller syd. Leverandører af højteknologisk udstyr skal satse på de store byer i såvel europæisk Rusland som i Sibirien. Leverandører af udstyr til olieproduktion: Ural, Sibirien og off-shore i Nord. Med mindre man er producent af noget meget branchespecifikt, får man som dansk eksportør meget ud af at benytte sig af informationer om indkomstniveua. Dette svinger nemlig meget. Og det er kun i de absolut mest velstillede regioner, man har mulighed for at aftage danske kvalitetsprodukter. Mange danske virksomheder starter da også med at lave det, vi på ambassaden kalder en ”Russian Classic” – eksportstart til Skt. Petersborg, Moskva, Kazan, Nizhnyj Novgorod og måske et par andre byer. Det er her den økonomiske udvikling løber stærkest, og det er her befolkningen rummer den største andel af over- og mellemklasse. Som noget nyt er andre dele af Rusland (Sibirien) ved at komme med, og det kunne måske være en ide for danske eksportører at se på disse alternativer... En geografisk segmentering – og et fast valg – er derfor nødvendigt. Mange danske virksomheder virker også forvirrede over det store antal partneremner, der tilbyder sig, når man kommer ind på det russiske marked. Hvis man kigger lidt på, hvad virksomheder, der har success på markedet gør, er der imidlertid een ting, der er værd at understrege. Man arbejder enten helt selvstændigt med den sikkerhed, det giver, eller også giver man sig rigtig god tid til at finde en partner, der har lige den rigtige profil. Hvis man ikke gør det, er der meget stor sandsynlighed for, at man efter en kort periode må opgive samarbejdet. Statistikken taler sit tydelige sprog: 8 ud af 10 joint ventures er opløst efter et halvt år. ”Joint venture” kan altså nemt gå hen og blive ”joint adventure”. En meget vigtig betragtning er også, at Rusland ikke er ”nemme tjente penge”. Denne opfattelse havde ellers sin udbredelse i halvfemserne. Rusland kan meget nemt gå hen at blive et dyrt bekendtskab, og man skal derfor inden opstart herovre gøre sig klart, om det er noget man vil gå 100% ind i – eller om det blot er et afløb – f.eks. For frustrationer over, at det ikke går godt på de andre eksportmarkeder. Rusland er et svært marked, der kræver dedikerede medarbejdere og uddannelse. Alene toldsystem, arbejdsmarkedslovgivning, fødevaresikkerhed, blot for at nævne nogle områder, har regelsæt, der er så forskellige fra de vestlige, at det kræver specialkyndige medarbejdere. Og sådan er det med en stor del af det russiske bureaukrati. Der er desværre ingen vej udenom. De gange danske virksomheder kommer i virkelige problemer herovre, er tiest pga. enten misfortolkning eller forglemmelse af papirgange i det bureaukratiske system. Hvis man har alt iorden mindsker det desuden chancen for, at man bliver udsat for korruption etc. Men når først, de danske virksomheder er kommet ind i Rusland, hvordan oplever de så, det russiske marked. Iflg. En rundspørge blandt danske virksomheder på det russiske marked (Januar – i forbindelse med regeringsrådet) er en prioriteret rækkefølge over problemstillingerne: Bureaukrati Striks og afvigende lovgivning Den menneskelige faktor Politisk usikkerhed – eksempelvis monopollovgivning/ølsagen/krav til fødevaresikkerhed. Sprog Korruption og bestikkelse. Det er her værd at bemærke, at korruptionen ligger så lavt som den gør. Der er altså meget langt fra det, aviserne skriver i Danmark og til realia i Rusland. Ambassaden spurgte virksomhederne, hvorfor de mente korruptionen ikke var et problem. Svaret var meget enslydende: Korruptionen har ikke stor betydning for en virksomheds daglige drift. Samtidig påpegede de danske virksomheder, at man havde et billede af, at korruption og bestikkelse i stor stil var koncentreret omkring andre mere lyssky sektorer. Men læg lige mærke til hovedproblemet: Bureaukratiet – det allestedsnærværende russiske bureaukrati. På trods af disse problemstillinger og en hård og uforudsigelig hverdag starter danske virksomheder alligevel op i Rusland. Grundene til dette er naturligvis mange. Jeg vil dog påpege een, der i ambassadens øjne, er een af de væsentligste: Væksten i den russiske mellemklasse. Der bliver med andre ord flere og flere købere med samme købspræferencer som i Vesteuropa. Det giver gode muligheder for danske virksomheder – såvel B2B som overfor russiske konsumenter. Kvalitet frem for pris! Samtidig er der ingen udsigt til at den russiske økonomiske vækst vender. This is the footer. Edit via the "view -> Header and Footer"-menu

Stærke sektorkompetencer Furniture, design, fashion and textiles Construction and architecture Food, agriculture Health Energy and environment ICT