Velkommen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

BØRN OG SEKSUALITET AUGUST 2013
At forholde sig professionelt Anne Skov
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Parforhold; kommunikation og seksualitet
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Anerkendende refleksion
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
Generelt om det for tidligt fødte barn
Kropsforanderinger og samliv
1 Der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå.
Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Demens og seksualitet - viden, dilemma og etik
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Seksualitet uanset handicap - Hvad må, kan og skal man som professionel Anne Skov.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Den professionelles 3 handlingsdomæner Humberto Maturana
Vejledning og spørgsmålstyper ift. børn, kolleger og forældre
Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex.
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
forældre og klassens sociale liv.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
. Præsentation af Handicapområdets udviklingsproces.
Mobning er: Man bliver mobbet, når andre børn bliver ved med at drille en, og man synes, det ikke er sjovt.
Seksualpolitik.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Sammenlægning af Boblen og Loppen – efterår 2012 En gennemgang af processen.
Sexuel udvikling Anette Løwert.
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Nyt fra skolebestyrelsen. Kære forældre, det er nu I skal gøre Jeres stemme synlig. Det er vores børn – politikerne vil behandle som kvæg og flytte dem.
Fremme af unges mentale sundhed
At tale om sexualitet.
Fællesskab og relAtioner i fdf
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Transitioner.
Forældresamarbejde/fællesskaber
Fra god til fremragende En anden vinkel på NNS Lars Goldschmidt.
Fritidspas.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
På vej mod et godt ungdomsliv
Af Christina Hesselholdt. Genre n Christian Hesselholdt betegner sin bog som en samling af fiktioner om en barndom.
Handlingsalternativer
1 1 Vision 2020 Sammen rykker vi verden – med vilje.
TRÆK VEJRET.
Kræft og seksualitet Sanne Juel Otbo
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Kære forældre i de nye 0.-klasser! Velkommen til skolen til jer og jeres børn. Velkommen til en snak om samarbejde.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Ungdomslivet online – potentialer og faldgruber Lisbeth Brunebjerg Holmegaard Medierådet for Børn og Unge.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Seksualiteten i det daglige arbejde FOA Randers Den 23. maj 2011 Undervisere: Seksualvejledere Janni Watson og Charlotte Englund
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Små glade ben i tal.
Seksualitet.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Runde 3 Kernefortælling
Præsentationens transcript:

Velkommen

Hvem er vi? Hvorfor seksualvejleder Gennemgang af aftenens program Præsentation: Hvem er vi? Hvorfor seksualvejleder Gennemgang af aftenens program

Aftenens program: WHO´s definition af seksualitet Seksualundvisning på Assersbølgård Pause Astrid fortæller Debat

WHO`s definition på seksualitet Det er et integreret del af et hvert menneskes personlighed Det er et basalt behov og en del af det at være menneske Seksualitet er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser og handlinger Påvirker vores mentale og fysiske helse

Hvad er seksualundervisning? Målet er, at eleverne på Kostskolen Assersbølgård får kendskab til det der rører sig i puberteten og den tidlige ungdom. Det er meget individuelt fra elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med og udviklingsmæssigt kan relatere sig til.

Når vi arbejder med eleverne, inddeler vi dem så vidt muligt efter deres udvikling, for at vi på den måde kan arbejde med homogene grupper.

Kønsforståelse Hvordan kan man se forskel på kønnene Kønsforståelse Hvordan kan man se forskel på kønnene? Hvorfor er der forskel på kønnene?  

Forplantning Hvor kommer børnene fra. Hvordan laver man børn Forplantning Hvor kommer børnene fra? Hvordan laver man børn? Hvem kan få børn? Kan alle få børn? Hvad vil det sige at være gravid? Hvor lang tid er man normalt gravid?

Familie Hvad er en familie Familie Hvad er en familie? Kan der være forskel på, hvordan familier ser ud? Hvad vil det sige, at man er i familie med nogen?

Kropsbevidsthed Hvad er en krop Kropsbevidsthed Hvad er en krop? Hvordan ser en krop ud/hvilke dele består den af? Hvordan ser min krop ud? Hvad sker der med kroppen, når man bliver glad/sur/gal/ked af det/genert/flov/forelsket/jaloux

Pubertet Kroppens forandringer – udvikling af kønshår, behåring i armhuler, skæg, stemmeleje, bryster, menstruation, sædafgang, humørsvingninger

Omsorg Hvad vil det sige, at man godt kan lide et andet menneske Omsorg Hvad vil det sige, at man godt kan lide et andet menneske? Hvordan kan man vise andre, at man godt kan lide dem? Hvorfor er det rart, at andre viser, at de godt kan lide én?

Graviditet Hvornår kan man blive gravid. Hvordan kan man blive gravid Graviditet Hvornår kan man blive gravid? Hvordan kan man blive gravid? Hvordan kan man undgå at blive gravid? Hvornår/hvordan kan man finde ud af, om man evt. er blevet gravid? Prævention

Orgasme Hvad er en orgasme. Hvordan kan man få en orgasme Orgasme Hvad er en orgasme? Hvordan kan man få en orgasme? Hvilke hjælpemidler kan man bruge til at få en orgasme? Hvilke former for orgasme findes der

Onani Hvorfor onanerer man. Er det farligt. Hvor mange onanerer   Onani Hvorfor onanerer man? Er det farligt? Hvor mange onanerer? Onanerer piger og drenge lige meget? Hvor må man onanere? Hvornår må man onanere?

Kærester Hvorfor får man en kæreste Kærester Hvorfor får man en kæreste? Hvad ”kan” en kæreste, som en ven ikke kan? Hvordan får man en kæreste? Hvornår er man kærester? Hvordan er man kærester?

Forelskelse Hvad vil det sige at være forelsket Forelskelse Hvad vil det sige at være forelsket? Hvordan ved man, at man er forelsket? Er det altid godt at være forelsket? Hvordan ved man, om den, man er forelsket i, også er forelsket i én selv?

Første gang Hvad er en god første gang. Hvor. Med hvem. Hvordan Første gang Hvad er en god første gang? Hvor? Med hvem? Hvordan? Hvornår?

Sex Hvornår må man egentlig have sex. Hvorfor. Hvad er sex   Sex Hvornår må man egentlig have sex? Hvorfor? Hvad er sex? Hvorfor har man sex? Hvor har man sex? Hvad tænder piger hhv. drenge på?

Lyst Hvad er lyst? Hvordan ved man, om/hvornår man har lyst til at kysse, kæle, nusse, dyrke sex? Hvordan kan man se på ens partner, om han/hun har lyst? Har man altid lyst til det samme eller ændrer ens lyst sig? Hvorfor/hvorfor ikke?

Grænsesætning Hvor tæt må/kan man fysisk komme på et andet menneske uden at overskride den andens intimsfære? Hvad kan man gøre, hvis en anden person kommer for tæt på? (kropsligt, verbalt) Hvordan siger man nej til sex? Er det ok at sige nej til sex med en kæreste?

Seksuelle overgreb Hvad er et seksuelt overgreb   Seksuelle overgreb Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan man undgå et seksuelt overgreb? Hvad skal man gøre, hvis man har været udsat for et overgreb? Hvem kan hjælpe? Hvordan kan man undgå selv at begå et overgreb?

PAUSE 10 minutter….

Velkommen til Astrid 

Forældreprojekt

Etiske retningslinjer: Udvikling, Ligestilling og Forskellighed   Etiske retningslinjer:  Udvikling, Ligestilling og Forskellighed • Det overordnede formål med at låne babysimulatoren, er at give unge med særlige behov et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Det er ikke kun en beslutning om børn eller ej, men også beslutning om børn nu eller senere. • Forløbet med en babysimulator skal give den unge viden om små børn og forståelse for, hvad forældrerollen indebærer.

• Forløbet med en babysimulator skal gøre den enkelte bevidst om, hvad det betyder for ens liv, hvis man får et barn.  • Det skal respekteres, at der ikke er tale om at teste de unges forældre evne. • Der skal udvises respekt om de unge og deres valg. • Programmeringen af babysimulatoren laves ud fra en individuel vurdering og i samråd med den unge. Det første døgn vil babysimulatoren altid være på et ”let” program, så den unge har mulighed for at lære teknikken at kende. De efterfølgende døgn programmeres på forskellige niveauer, aldrig kun på ”hårdt” niveau. • Den unge skal frivillig indgå i et forløb

Sexlinien.dk Sexogsamfund.dk Forebygovergreb.dk App.: Sund sexguide Brugbare links: Sexlinien.dk Sexogsamfund.dk Forebygovergreb.dk App.: Sund sexguide

Debat