Ryggdýr Ryggdýr er dyr med ryghvirvler Ryghvirvler er de knogler, som rygraden er dannet af Ryggdýr er er fx hajer, fugle, skildpadder og pattedyr. Fisk (brosk-, bein- og rundmunnar) Pattedyr  Padder Reptiler Fugle Pattedyr

Sjóbølgar - et mærkeligt ryggdýr Sjóbølgar er et almindeligt dyr på Færøerne  De står fast på klipper eller andre formationer i havet  De har to huller: det ene for enden hvor de tager havvand ind, det andet på den anden side – gennem dette hul kommer det filtrerede havvand ud. De voksne har ikke ryghvirvel, men som larve ligner de haletudser. De har på dette stadie en ryghvirvel. Det er derfor den kategoriseres som ryggdýr.

FISK

Rundmunnar Den mest primitiv / den originale. Denne art har været i havet i 500 millioner år og er her fortsat.  I dag er der kun arterne súgari (havlampret), súgallar (havål) og hópnarnir tilbage. De har hverken har kæbe eller kæbeben.  De har flere rækker af skrabe-tænder (de bevæger sig inde i munden) De har hverken rygfinner eller mavefinner.  Skindet er glat og de ligner ål (ål er dog benfisk) Kun súgallur og súgari er på FO.

Broskfiskur I denne gruppe findes: havmýs, hajer og skøtur Broskfisk har både kæbe- og kindben.  Tænderne er fastere i vævet oven på brosket og tænderne vokser eftersom de slides ned.  Hajer og skøtur har stive og tykke finner. Havmýs har lange finner.  Alle broskfisk har parelle næsebor og både finner på siden og finner under / på maven.  Skøtur og nogle hajarter har åndehul / gæller siddende bag øjnene. Gennem gællerne tager fisken havvand ind for at trække vejret når munden er lukket.  Hanfiskene har to udvendige parringsorganer – et på hver side af maven De parer sig som mennesker, dog klækkes ægget inde i hunnen. Nogle arter får levende unger, andre gyder æg med et næsten moden unge i.

Beinfiskur Teinafjaðrafiskar Den mest dominerende fiskegruppe (over 95% af alle) Fx ål, laks, søheste Gruppen har finner, som stråler ud fra skelettet Arterne har forskellige farver og adfærd og lever i både fersk- og saltvand. Lippufjaðrafiskar En anden undergruppe er lippufjaðrafiskar. Der findes kun blå fisk i dag  Lippufjaðrafiskar er interessante, fordi de er ophavsgruppen til alle landdyr

Fiskekroppen En fisk består af hoved, krop og halestykke. Der er normalt tre rygfinner (se tegning på s. 43) osv.  De beskyttes mod sygdomme af deres skæl eller slimkirtler.  Ål har fx ikke skæl, og derfor slimkirtler der beskytter dem – derfor er de så glatte.  Under huden sidder musklerne, de er lysere end vores, da de ikke har brug for så meget blod som os. Fisk lever næsten i vægtløshed, og har det lettere i bevægelse end mennesker der skal stå mod tyngdekræften.  Nogle fisk svømmer meget stærkt og har derfor mere blod til musklerne: fx laks, tun. ’Sundmagi’ (se tegning s. 43) er det der på mennesker er udviklet til lunger. Denne bruger de til at udligne trykket med (fx hejse højere eller falde dybere). Dette har broskfisk og bundfisk ikke.  Havvandet strømmer konstant gennem mund og ud af gællerne.

Skriðdýr

Skriðdyr Findes ikke på Færøerne. Omfatter slanger, skildpadder, krokodiller.  De lægger alle æg som de ofte graver ned.  Når ungerne klækkes må de klare sig selv Som fisk, frøer og salamandere har de koldt blod. Dvs. kropsvarmen er den samme som varmen omkring dem.

Fugle

Fugle Fugle er de eneste dinosaurer der overlevede udryddelsen En lille gruppe overlevede og de udviklede sig til en stor gruppe.  Alle lægger æg. Reptilerne graver ned, fuglene lægger æg i reder. Her ruger de til det klækker. Kendetegn for fugle er vinger og flyvning. Vingerne var ikke til at flyve med oprindeligt, men til at fordele kropsvarmen. Et andet kendetegn er fjer. Fugle har en jævn kropsvarme på 40 grader  Fjerene spiller en central rolle: de beskytter mod både kulde og vand. De er også vigtige når fuglen skal flyve. Fjerene er farverige (fx signal om parring, køn og trussel).

Súgdýr

Súgdýr Der findes ikke mange på FO. Mange af dem vi har er enten kommet til ved et uheld eller med en mening. Fx får der har været et landbrugsdyr siden mennesket kom hertil.  Derudover rotter og mus der er her ved et uheld (skadedyr).  Harerne er her med vilje i 1855 og kom for at blive jaget. I verden findes 4000 arter pattedyr.  Súgdýr er en alsidig gruppe: Blåhvalen og musen: de er begge pattedyr: de har en livmoder, de bærer ungen her før ungen fødes.  Fleste pattedyr giver ungen mælk gennem kirtel på brystet.  Pattedyr har jævn kropstemperatur men kan tempereres.  De bliver delt i to grupper: pungdyr (kun Sydamerika og Australien) og moderkage 

Súgdýr i havet I havet rundt om Færøerne er der mange pattedyr. De primære er hval og sæl.  I verdenshavene er der 83 arter hval og 36 arter sæl.  I færøsk farvand er der ca 20 typer hval og 7 typer sæl. Nogle hvaler er her kun mellem forår og efterår. Herefter tager de sydpå for at pare sig. Marsvin og laturkåpur er her hele året.  Man skelner mellem to slags: Tannhvaler (fx Grind) og Bardurhvaler (blåhval)

Gruppeopgave Gruppen skal finde ryggdýr der lever på Færøerne og beskrive dem på en plakat. Grupperne: Fisk (alle tre arter: brosk, bein og rundmunnar) Fugle (3 slags) Súgyr (3 slags, fx: hval, sæl og hare) En overordnet plakat om ryggdýr (hvad kendetgner gruppen og hvilke slags hører til?)

I skal besvare spørgsmålene Hvilke slags undergrupper findes der? Hvad gør dyret til ryggdýr? Hvordan ser de ud? Hvordan og hvor lever de? Hvad lever de af? Hvordan får de unger? Hvad adskiller arten / gør den anderledes end andre ryggdýr?

Lektie fredag d. 22/3 Se https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4 Læs kopisider s. 8-15. Husk at skrive resumé (ca. 5 linjer pr side)