Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst Konstruktivismens rødder Kritikken af naturalismen Kuhn Sproget Opsamling

Konstruktivismens rødder Immanuel Kants løsning af Humes problem, om at man ikke kan sanse kausalitet. Vågnede af den ”dogmatiske slummer”. Vi har ikke adgang til tingen i sig selv. Kun til verden, som den fremstår for os.

Konstruktivismens rødder Kants epistemologi: Erkendelsen sker gennem ”rene” begreber vedrørende forståelse af tid, rum, kausalitet osv. 3. Disse kategorier findes i bevidstheden og ikke i tingene selv (som naturalismen hævder).

Konstruktivismens rødder: Konsekvensen af Kant Vi erkender via begreber. Vore sanseindtryk ordnes under en kategori, som gør, at vi kan sige noget om virkeligheden i tid og rum. Det sørger forstandskategorierne for. Betyder ikke, at virkeligheden (das Ding an sich) ikke findes.

Konstruktivismens rødder Hermeneutik og fænomenologi Verden, som den fremtræder for os Fortolkning, mening og forståelse Subjektivt perspektiv

Konstruktivismens rødder Kritisk teori - Frankfurterskolen Inspireret af Marx, Nietzsche og Freud Videnskab kan antage karakter af ideologi og medvirke til at fastholde magtforhold i samfundet Sand videnskab er af dække hegemoniske magtstrukturer Horkheimer, Adorno, Marcuse

Konstruktivismens rødder Fransk strukturalistisk sprogfilosofi Vor opfattelse af verden og identitet er bestemt af diskursive strukturer Verden kan studeres som et sprogligt system. Videnskab kan også studeres som diskurs. Saussure, Foucault, (Bourdieu)

Konstruktivistisk samfundsvidenskabelig kritik af naturalismen Der er en fundamental forskel mellem den naturlige og den sociale verden. Kausalitet spiller en rolle som i naturvidenskaben. Men det gør mening også til forskel fra naturvidenskaben. Menneskers politiske adfærd er FOR kompleks til at lade indfange i kausalforklaringer.

Whewells kritik af naturalismen Den er metodologisk forkert. Man har misforstået Bacons begreb om induktion og troet, at den var teorifri. Men videnskabsfolk begynder aldrig med ”ren” partikulær induktion. Videnskabsfolk begynder altid med et spørgsmål. Og man forestiller sig altid mulige svar = hypoteser.

Kritik af naturalismen: Whewell om viden Viden stammer ikke i hovedsagen fra sanseindtryk Som Locke og empiristerne hævdede Viden er social og ikke–personel Førte til disciplinen – Videnssociologi – Wissenssociologie

Kuhn: Viden er historisk betinget Viden i videnskaben er historisk af natur. Der finder ikke nødvendigvis en stadig akkumulering af viden sted. Videnskabsfolk er dybt afhængige af at følge etablerede sandheder: Konceptuelt, teoretisk, instrumentelt, metodologisk.

Kuhns paradigmebegreb Paradigme = samling af overbevisninger, værdier, teknikker osv. Fælles for medlemmer af et givent videnskabeligt samfund. Normalvidenskab = løser gåder inden for det hidtidige paradigme. Videnskabelig revolution = paradigme bryder sammen, nyt opstår. Baseret på naturvidenskaben – Kopernikus – Einstein. Men paradigmebegrebet fik især fodfæste i samfundsvidenskaben.

KUHN Spørgsmål: Kuhns teori er udviklet på naturvidenskaben. Men har vi paradigmer i samfundsvidenskaben? Prøv at finde to eksempler på mulige paradigmer i statskundskaben. Tre minutters diskussion.

Sproget: Ideer Sanseindtryk/ perceptioner er betinget af ideer. Forudgående viden er nødvendig og integreret i ethvert forskningsprojekt. Bør og vil ofte blive formuleret som initiale hypoteser. Ny viden opstår ifølge konstruktivismen som konkurrerende fortolkninger.

Sproget: Institutioner betinger hermeneutik Verstehen (human) versus Erklären (natur). Hermeneutik: Skiftende fortolkninger mellem del og helhed. Menneskelig virksomhed afsætter sig spor i form af institutioner og strukturer. Som igen determinerer menneskelig adfærd. Vi ser verden gennem disse socialt skabte fænomener.

Sproget og konstruktivismen Sproget spiller en langt større rolle inden for konstruktivistisk videnskabsteori end inden for naturalistisk videnskabsteori Naturalismen: Sproget er et redskab til at afbillede verden. Et neutralt transportbælte af informationer = korrespondance- teorien om sandhed Konstruktivismen: Sproget er et aktivt medium, der bestemmer vor opfattelse af verden. Det er historiske, socialt og politiske betinget. Der findes ingen neutral information.

Linguistic turn Den sproglige offensiv mod naturalismen. Ords mening bestemmes af den sociale kontekst. Strukturalismen: Foucault, Lacan, Althusser, Poulantzas. Ideologi vigtigt – holder den herskende klasse ved magten sprogligt. Påtvinger samfundet et undertrykkende sprog. Dekonstruktion heraf.

Sprog og virkelighed

Konstruktivismen – opsamling Ontologi: Den sociale verden er menneskeskabt. Verden udenfor sproget er uinteressant for samfundsvidenskaben. Erkendelsesteori: Pluralisme = sanseindtryk, fornuft, indføling, dialektik, forståelse. Metodologi: Identificere de socialt herskende mønstre via analyser af sproglige udtryk. Kritisk dekonstruktion heraf. Intet klart metodologisk hierarki.