Kinas Økonomi – nu og i fremtiden

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DIO 2012 Gældskrisen.
Advertisements

Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Det Internationale Område
Finansforbundets nytårsstævne, januar 2012
Tilpasning af produktionen på kort sigt
Økonomisk styring Kapitel 14.
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Veje(n) ud af krisen G20 landene. Mødtes i november i USA. Næste møde er den 2. april i London, hvor landene skal blive enige om en plan for Finansministrene.
Finanslovforslaget for august Finanslovforslaget for 2004 Rammerne for økonomien, konjunktursituationen og indsatsen mod ledigheden Nye.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Økonomien i et internationalt perspektiv
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
Pressen og Danmarks Statistik Statistisk Forening, marts 2006.
Globalisering Rige og fattige lande
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING BDO BAROMETRET INDLEVELSE SKABER UDVIKLING SMV’erne – rygraden i dansk erhvervsliv Eksport Kilde: Danmarks Statistik.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Kapitel 7 - Finanskrisen Gruppe 1 Alexander, Anders KN, Morten U, Bent og Henrik N.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
HKKF Repræsentantskabsmøde i Pensionsfonden
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Varemarked åben økonomi
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Udledninger og råderum
Selvstændige erhvervsdrivende, reproduktion, ulighed og mobilitet Martin D. Munk Professor, CMR-CSR, AAU-CPH.
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Finanskrisen, der blev til en økonomisk krise
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
En dårlig start på “guldalderen” perioden
Big Picture 2. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO April 2015.
Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark. 3/  Klimaudfordringens betydning for morgendagens verdensmarked.  Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting.
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Louis Vuitton i Tyskland Analyse af de eksterne forhold i den tyske branche for luksusgoder Gruppe 4 MAK Nora Henriksen, Christian Madsen, Kasper Petersen,
Lolland Kommunes udfordringer. Udfordring 1: Faldende indtægter.
Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Global krise – årsag, indhold og venstrefløjens svar En historisk specifik kapitalistisk krise årsag indhold løsningsforslag.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
LETLAND – Finanskrisens duks i EU Leif Beck Fallesen Europabevægelsen på Fyn
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Energierhvervsanalyse
Fede år i dansk økonomi En top 10 liste over aktuelle økonomiske temaer Oktober 2017 Cheføkonom Niels Rønholt
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Energierhvervsanalyse
Erhvervsgeografi og Globalisering
En grøn social markedsøkonomi
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Erhvervsgeografi og Globalisering
Royal Greenland A/S – Årsrapport 2017
Præsentationens transcript:

Kinas Økonomi – nu og i fremtiden Økonomisk Afdeling 14 January, 2019 Kinas Økonomi – nu og i fremtiden En svær balancegang Thomas Haugaard, +46791229, thje01@handelsbanken.dk

Det kinesiske vækstmirakel Kina Overblik Det kinesiske vækstmirakel Verdens hurtigst voksende store økonomi Høj investeringsvækst Eksportorienteret økonomi Staten holder tæt greb om økonomien Kina en global spiller Verdens vækstlokomotiv – 2. største økonomi i verden Vigtig samhandelspartner Global finansiel magtfaktor Stor betydning for råvaremarkederne Kina i svær balancegang Global ubalance Indenlandsk ubalance mellem vækst og inflation Indenlandsk ubalance mellem forbrug og investering Aktuelle udsigter og risici

Det kinesiske vækstmirakel Kinas Økonomi – nu og i fremtiden Det kinesiske vækstmirakel

Det kinesiske vækstmirakel Ikke som så mange andre…

Det kinesiske vækstmirakel Kina – imponerer på mange måder 2. største økonomi i verden. Største eksportør og 2. største importør. Kina har vokset 7 gange så hurtigt som USA i de seneste 10 år. 170 millioner kinesere er flyttet fra land til by de seneste 10 år. 400 mio. flytter til byerne inden 2030 – mere end hele USA’s befolkning. Mellem 2010 og 2020 vil antal husholdninger med indkomst over USD 10.000 stige fra 57 mio. til 222 mio. Inden 2014 har Kina mere end ti gange så stort højhastighedsjernbanenet som Japan Inden 2025 vil Kina have bygget nok skyskrabere til at fylde 10 New York-størrelse byer I 2025 forventes Kina at have mere end 221 byer med mere end 1 mio. indbyggere – Europa har mindre end 35 sådanne byer i dag. Kina er verdens største forbruger af energi Kina forbruger 53% af verdens cement, 48% jernmalm og 47% kul. Kina har 6% af jordens landareal, men skal brødføde 20% af verdens befolkning.

Det kinesiske vækstmirakel… Kinesisk vækstmodel i en liga for sig selv

Det kinesiske vækstmirakel… Høj opsparing og investeringsdrevet vækst på bekostning af forbrug

Det kinesiske vækstmirakel… Eksportorienteret økonomi

Kina en global magtfaktor Kinas økonomi – nu og i fremtiden Kina en global magtfaktor

Kina en global magtfaktor Verdens 2. største økonomi

Kina en global magtfaktor Kraftigt stigende økonomisk betydning i verdensøkonomien

Kina en global magtfaktor Verdens vækstlokomotiv

Kina en global magtfaktor En vigtig samhandelspartner

Kina en global magtfaktor Også en global finansiel magtfaktor Gentagne eksempler på at finansmarkederne reagerer mærkbart på nyheder fra Kina Økonomisk vækst Økonomisk politik Valutakurspolitik Bidrager til den globale finansielle stabilitet: Finansierer store amerikanske budgetunderskud Nu også investor i europæiske statsobligationer Øger sine investeringer i strategiske sektorer Især indenfor råvare og energi Især i andre udviklingsøkonomier

Kina en global magtfaktor Dominerende på råvaremarkederne Verdens største forbruger af energi (overhalede USA i 2009) Meget dårlig energiefficiens Kinesisk råvareefterspørgsel har drevet råvarepriserne op Sikrer fremtidig adgang til råvarer gennem strategiske aftaler med råvaretunge lande

Kina i svær balancegang Kinas Økonomi – nu og i fremtiden Kina i svær balancegang

Kina i svær balancegang Global ubalance skaber friktioner Eksportorienteret vækst øger sårbarheden overfor global efterspørgsel Skaber friktion med visse udviklede lande og herunder især USA Kina klynger sig til den kunstigt svage CNY Giver begrænsninger for den økonomiske politik i stabilisering af økonomien Bidrager til indenlandske ubalancer

Kina i svær balancegang Indenlandsk ubalance mellem vækst og inflation Inflation skaber igen politiske bekymringer og inflationsbekæmpelsen koster vækst Fødevareprisstigninger rammer bredt Negativ real-rente Skyldes: Høj vækst Undervurderet valuta Stigende pengeudbud Øget lønpres For forsigtige økonomisk-politiske stramninger Historisk set er høj inflation kilde til sociale uroligheder og derfor ofte omdrejningspunktet for den økonomiske politik

Mange uproduktive investeringer Kina i svær balancegang Indenlandsk ubalance mellem forbrug og investering Væksten er i høj grad drevet af investeringer hvilket truer den langsigtede holdbarhed Mange uproduktive investeringer Aftagende vækstbidrag fra stigende investeringer Behov for en justering af den kinesiske vækstmodel i retning af mere privatforbrug Problem: Verdens højeste opsparing Underudviklede kreditfaciliteter Ulige indkomstfordeling Langsigtet proces der sandsynligvis vil indebære en vis vækstnedgang

Kina i svær balancegang Aktuelle udsigter Vækstmoderation som følge af Lavere investeringsaktivitet Svagere eksportefterspørgsel Mindre økonomisk-politisk rum til stimulans Fortsat vækst i eksporten til emerging markets Myndighederne vil sikre en minimumsvækst på 7-8% Vi ser et skift fra inflationsfokus til vækstfokus Dermed ikke flere pengepolitiske stramninger i denne omgang Fortsat gradvis styrkelse af CNY

Kina i svær balancegang Mindre økonomisk-politisk råderum denne gang Finanspolitik Stærke offentlige finanser, man mange potentielle forpligtelser Lokale myndigheder er tynget af gæld Begrænsede muligheder for at øge indtægter Kreditpolitik Samlet gæld/BNP er steget kraftigt Pengepolitik Udlånsrenten er lavere end før krisen i 2009 og inflationen er noget højere. Bankernes reservekrav er noget højere Andre Investeringsprojekter er blevet gennemført for hurtigt – uheld! Kræver større kontrol med nye projekter. Den indenlandske økonomi er i bedre stand.

Kina i svær balancegang Risici Primære negative risikofaktorer: Globalt handelskollaps a la det 2008-9 Gældsproblemer i banker Gældsproblemer i lokale myndigheder Banksektoren kommer til at blive tynget af de lokale myndigheders høje gældsbyrde Problem: Omfattende policy-lån som er blevet presset igennem bankerne Risiko for en hård landing efter 2013 Positive risikofaktorer: Mindre end ventet global afmatning Svagere råvarepriser Privatforbruget accelerer

Handelsbankens vækstprognoser

Langsigtede væksthistorie er intakt Kinas Økonomi – nu og i fremtiden Langsigtede væksthistorie er intakt

Den langsigtede væksthistorie intakt …men indhentningseffekten aftager 7% er nok det nye 10% Stadig indhentningspotentiale Stadig relativ lav produktivitet Fortsat urbanisering Reformpotentiale Den potentielle vækst aftager i takt med: Mindre væksteffekt af økonomiske liberaliseringer Faldende vækstbidrag fra investeringer Faldende opsparingskvote Befolkningsvæksten aftager (og ældre befolkningsfordeling) Nødvendige reformer for at sikre vækst Finansiel liberalisering Kapitalbalanceliberalisering Prisliberalisering Reform af Hukou-systemet

Den langsigtede væksthistorie intakt Produktivitet og valutastyrkelse driver BNP