Nationale kræftplaner De fire nationale kræftplaner består af en række forskellige initiativer og investeringer i kræftområdet, der alle har haft til formål at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.   Kræftplan I er fra 2000 Kræftplan II er fra 2005 Kræftplan III er fra 2010 Kræftplan IV er fra 2017 Kræftplan IV, Patienternes Kræftplan Den bygger ovenpå de tidligere kræftplaner og ambitionen bag kræftplan IV er, at styrke forebyggelsen så færre skal opleve at få en kræftsygdom, at forbedre udredning og behandlingen så flere overlever kræft, og at alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs.  Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev pakkeforløbene for kræft revideret. Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløbene. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien. I 2007 fulgte Sundhedsstyrelsens opfølgning på Kræftplan II i form af en faglig gennemgang, som bl.a. pegede på behov for en forstærket indsats indenfor pakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retningslinjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb og tobaksforebyggelse. Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling. 

Udfordringer - Flere rammes af kræft: forebyggelsesindsatser, kapacitet - Overlevelsen bedre, men: udredes stadig for sent, prognoser halter stadig - Ensartede tilbud af høj kvalitet: udredning, behandling, rehabilitering og palliation - Dårlig sammenhæng, utilstrækkelig inddragelse

Kræftplan IV har tre nationale målsætninger: At kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande At der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge At 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der sikrer sammenhæng og tryghed i patientens forløb

Sundhedsstyrelsens opgaver – relevante udpluk Et servicetjek af pakkeforløb for kræft  Indhente vidensopsamling omkring senfølger Revision af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Revision af Anbefalinger for den palliative indsats Identificering og udvikling af beslutningsstøtteværktøjer Udmøntning af DMCG'ernes arbejde med Kliniske retningslinjer

Anbefalinger fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 100.000 syge skal flyttes ud af sygehusene og behandles lokalt Regeringens ønsker at opbygge et nyt og mere kvalificeret sundhedstilbud tæt på borgerne.

Udvalget for det nære og sammenhængende 20 anbefalinger Et uudnyttet potentiale i det nære, sammenhængende sundhedsvæsen Fra specialiserede indsatser til mere brede indsatser Kvalitetsplanlægning i kommunerne Ny specialuddannelse for sygeplejersker Regionen som rådgiver Udvikling af almen praksis Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Juni 2017 – udvalgets afrapportering offentliggøres. Fokus: et uudnyttet potentiale i det nære, sammenhængende SHV Internationalt peges der på, at der er potentiale for, at forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje af udvalgte patientgrupper i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan være med til at forebygge komplikationer og alvorlige sygdomme samt mindske behovet for indlæggelse kan være omkostningseffektivt at løse udvalgte opgaver tæt på borgeren og uden for specialiserede sygehuse, fx i sygeplejeklinikker, sundhedshuse eller lægepraksis. Derfor har der været og er fortsat fokus på at styrke indsatserne og samarbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fx har kommunerne gennem mange år arbejdet med at styrke tilbuddene i borgerens nære omgivelser. Bl.a. har Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker har fået stor gennemslagskraft og betydning for det forebyggende arbejde i kommunerne Hvorfor mere behandling, pleje og rehabilitering af patienter i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: mulighed for en øget specialisering på sygehusene til gavn for borgere med behov for en højt specialiseret indsats, eksempelvis behandling af kræft kapacitet på sygehusene frigøres til at imødekomme et generelt øget behandlingspres udviklingen er i tråd med princippet om, at indsatser skal leveres på det laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau (LEON). Udfordringsbilledet i dag Demografisk udvikling med flere ældre, flere opgaver ud i kommuner og AP. mere brede indsatser fremfor specialiserede indsatser hvilket forløb ønsker borgere/patienter plus tage hensyn til at indsatser skal finde sted tæt på borgerens hverdagsliv og i sammenhæng med eventuelle øvrige (kommunale) indsatseer. hvordan kan vi understøtte kvalitet og patientsikkerhed/-tilfredshed i forløb Fra specialiserede indsatser til mere brede indsatser Flere har brug for indsatser på tværs af sektorer, forvaltningsområder, specialer Multisygdom, ulighed i sundhed m.m. Sundhedsaftaler styrke udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen; blandt andet stort fokus på rehabiliteringen. Kvalitetskrav som faglig løftestang Krav som faglig løftestang og fagligt grundlag til kommunerne ift. kvalitetssikring af tilbud (viden om hvad der virker) Vi ser uensartede tilbud på tværs af landet og mangel på data. En national opgave – kommunerne kan ikke hver især sikre dette – derfor national kvalitetsplan for det nære… Bl.a. behov for at styrke regionens rådgivning ud i kommuner og almen praksis Rådgivning fra regionen AP og kommuner efterspørger rådgivning om forløb, men regionerne fungerer ikke aktuelt som sparringspart - uensartet kvalitet på tværs af landet. Regionernes rådgivningsforpligtelse skal tilpasses opgaveløsningen i det nære… Almen praksis Rollen er under udvikling i dag, ændring af målbeskrivelsen for almen medicin – hvad skal AP kunne som fx gatekeeper, tovholder, generalist mv.? Hvordan skal samspillet med det øvrige væsen være? Udviklingen understøttes bl.a. af nylige overenskomst med AP, som skal varetage flere pt med KOL og diabetes. Minister udtalt, at en stor del opgaver skal flyttes fra sygehuse til kommuner og AP

Lige nu arbejder vi blandt andet med: Anbefalinger for den palliative indsats – særligt fokus på den basale palliative indsats og samarbejde Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft – særligt fokus på behovsvurdering og tværsektorielt samarbejde Ny sundhedsaftale vejledning – særligt fokus på principper for samarbejde på tværs af regioner og kommuner Anbefalinger for specialiseret rehabilitering for særlige målgrupper (2018) Derudover har vi en række tilgrænsede indsatser fx forebyggelsespakker, krav til kommunale akutfunktioner, anbefalinger til forløbskoordination (i regi af handlingsplanen for den ældre medicinske patient)

Forebyggelses- og rehabiliterings-tilbud i kommuner 24-12-2018 Forebyggelses- og rehabiliterings-tilbud i kommuner Sundhedsstyrelsen har i 2016 udgivet anbefalinger for kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom Tilbud tilrettelægges på tværs af diagnoser – er med andre ord ikke sygdomsspecifikke Selvstændige/enkeltstående tilbud afløser prædefinerede forløb/programmer Sundhedspædagogik skal indgå ind i alle tilbud Ny henvisningspraksis – henvisning til en afklarende samtale i kommunen Ny henvisningspraksis følges op af en ny elektronisk henvisning fra almen praksis og sygehus til kommunale forebyggelsestilbud SST har understøttet kommunerne i arbejdet med styrke indsatsen til personer med kronisk sygdom i kommunerne gennem udarbejdelse af anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (2016). Formål: at formidle viden om hvordan kommunale tilbud på væsentlige forebyggelsesområder tilrettelægges bedst muligt og at understøtte samarbejdet mellem kommune og almen praksis/sygehus Anbefalingerne omfatter: sygdomsmestring rygeafvænning fysisk træning ernæring alkoholrådgivning