Er KRAM en skam? Signild Vallgårda

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Advertisements

Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kap. 14: Ufordringer og l ø sninger for den offentlige velf æ rdsservice Udfordringer L ø sninger Finansiering af Sundhedsv æ senet (SHV) Diskussion Sp.
PICCline – et område for Anæstesisygeplejersker! Anæstesisygeplejerske Rikke Boa Aalborg Universitetshospital.
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
AMI OG HJERTEINSUFFICIENS Storyline: Det sunde og raske menneske og den somatiske patient 2016 – hold 1608.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Ved overlæge Jes Gerlach
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
UNGDOMMEN er IKKE hvad den har været!! Citat: ”frokoststue på virksomhed” og udtalelse fra mange, der var unge i forrige årtusinde! Kriminaliteten blandt.
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Kan variation mindske ulighed i sundhed? Torben Mogensen Vicedirektør Amager og Hvidovre Hospital Kvalitetskonference 28. maj 2013.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
Børnesundhedstjenesten i Næstved Kommune Chef for Børnesundhedstjenesten Helle Eskildsen Kommunallæge for Børn og Unge Birgitte Barfod.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS Ældre Adfærd i trafikken Midt- og Vestsjællands politi Færdselsafdelingen Vicepolitiinspektør Peter Stryhn Torsdag den 27. november.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
Et børneliv i tryghed og trivsel Konference Rådet for Bedre Hygiejne 2016 Center for Børneliv.
Kompetencemål 5  Borgerens ønsker og livskvalitet skal holdes ved lige, imens man motivere dem til en sundere livsstil – og få en bedre livskvalitet.
Skader sket i aktivering Anmeldelse, definitioner og forsikringer
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
God Alkoholkultur alkoholdialog.dk.
Forurening med ultrafine partikler
Virksomhedens omkostninger
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
En nordjysk investering – Vejle
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Svendborg Kommune: Rygning
Varde Kommune: Rygning
Søfartslovgivning og skibsadministration
Billund Kommune: Rygning
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Overvægt- & fedmebehandling
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Udarbejdet af Susanne Jul Petersen og Annette E. Gabrielsen
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Danmarks befolkning og sundhed
Politisk kommunikation
Statistik, bøder m.m..
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Køreteknik.
Statistik, bøder m.m..
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”
Knallertens udstyr.
Udvalgte forskningsresultater
Regionsrådets redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd
Udviklingen af elevtal samt timetal m. v
Demografisk udfordring – Hele landet størstedelen er i kommunerne
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Astma hos børn Hvad er astma hos børn
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Præsentationens transcript:

Er KRAM en skam? Signild Vallgårda 03-12-2018 Er KRAM en skam? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dansk forebyggelsespolitik har fokuseret på kost, rygning, alkohol og motion de sidste godt 20 år, dvs. fire former for adfærd

Er de de vigtigste sygdomsårsager? Som man spørger, får man svar Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Er de de vigtigste sygdomsårsager? Som man spørger, får man svar

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvad er livsstil?

Hvad er livsstilssygdomme? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvad er livsstilssygdomme?

Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hjerte-karsygdomme Diabetes KOL Kræftformer (Muskel-skeletlidelser)

Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme Sygdommene er blevet mere almindelige Sygdommene er ensartede med fælles årsager Adfærd er årsag til sygdommene Og ofte, at adfærden er den enkeltes ansvar

Infektionssygdomme skyldes også adfærd Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Infektionssygdomme skyldes også adfærd

Stor set alle sygdomme har mange årsager, de er multifaktorielle Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Stor set alle sygdomme har mange årsager, de er multifaktorielle

Disposition Er kroniske sygdomme blevet mere almindelige? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Disposition Er kroniske sygdomme blevet mere almindelige? Hvad forårsager sygdommene? Hvad sker, når man fokuserer på KRAM?

Er sygdommene blevet mere almindelige? I givet fald, hvorfor? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Er sygdommene blevet mere almindelige? I givet fald, hvorfor?

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab De er blevet mere almindelige som dødsårsager og velstandsstigningen er en væsentlig årsag, men ikke på den måde, som mange tror

ANDEL DØDE AF EN FØDSELSÅRGANG OG MIDDELLEVETIDEN Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab ANDEL DØDE AF EN FØDSELSÅRGANG OG MIDDELLEVETIDEN 1840-49 2007-08 Alder M K < 5 år 24% 21% 0,5% 0,4% < 40 år 41% 40% 2,5% 1,3% < 70 år 76% 72% 23,6% 15,5% Middel-levetid 42,9 45,0 76,3 80,7 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Aldersfordelingen af døde i forskellige sygdomme 1921-30 *Alle under 15 år, **alle under 45 år Alder Tuberku-lose Lugebe-tændelse Hjerne-blødning Alle kræft-former Hjerte-sygdomme Under 1 år 3 % 42 % 1-14 år 14 % 9 % 1 %* 2 %* 15-44 år 59 % 2 %** 8 % 45-64 år 17 % 7 % 23 % 36 % 28 % 65 + år 38 % 74 % 55 % 62 % Samlet antal 28.955 34.773 19.413 47.835 40.394

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dødeligheden i infektionssygdomme Alderstandardiseret Juel K. Ugeskr læg 2007:2398

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dødeligheden i hjertesygdomme Aldersstandardiseret Juel K. Ugeskr læg 2007:2398

Forebyggelse af infektionssygdomme Smitteveje: Luftbårne Vandbårne Madbårne Forholdsregler: Rent drikkevand Kloakering Boligforbedringer Levnedsmiddel-kontrol Undervisning, oplysning Vaccination

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Årsager til væksten i kroniske sygdomme (1) Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Årsager til væksten i kroniske sygdomme (1) Fald dødelighed i infektionssygdomme og dermed faldende børnedødelighed og dødelighed blandt unge Årsagerne især en række velfærdsforbedringer Flere overlever længe nok til at få og dø af de såkaldte livsstilssygdomme eller kroniske sygdomme

Årsager til væksten i kroniske sygdomme (2) Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Årsager til væksten i kroniske sygdomme (2) Mere stillesiddende arbejde, øget forekomst af overvægt og fedme, i en periode stærk vækst i tobaksforbruget, som nu er aftagende, stigende alkoholforbrug, sandsynligvis mere stressende arbejdsforhold, luftforurening Sikkert en række andre. Heldigvis går det den rigtige vej for de fleste dødsårsager

Hvad forårsager ”livsstils”sygdomme? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvad forårsager ”livsstils”sygdomme? To antagelser Adfærden er afgørende for vores sundhed Vi vælger frit vores adfærd

Er adfærden den eneste årsag? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Er adfærden den eneste årsag?

Flere årsager Genetik Miljø – social og fysisk Adfærd Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Flere årsager Genetik Miljø – social og fysisk Adfærd

Sygdomsårsager i omgivelserne? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sygdomsårsager i omgivelserne?

Sygdomsårsager i omgivelserne Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sygdomsårsager i omgivelserne Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø (stress, mobning mv.) Sociale relationer Forurening ( f.eks. partikelforurening) Skadelige produkter

Hvad er årsagerne til vores adfærd? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvad er årsagerne til vores adfærd?

Årsager til adfærd Frit valg Rutine og uovervejede handlinger Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Årsager til adfærd Frit valg Rutine og uovervejede handlinger Sociale påvirkninger Sociale vilkår Fysiske rammer Lovgivning

Hvor frit vælger vi? Menneskesyn Politisk ideologi Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvor frit vælger vi? Menneskesyn Politisk ideologi

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Handler oplyste og veluddannede mere sundhedsfremmende? Er viden årsagen til adfærden?

Sociale mønstre i adfærd Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sociale mønstre i adfærd Fattige og kortuddannede ryger mere Ældre højtuddannede: størst andel alkoholstorforbrugere Svær overvægt er mest almindeligt blandt kortuddannede men forekomsten vokser også blandt de højtuddannede

Hvorfor drikker Jeppe? Årsagernes årsager Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvorfor drikker Jeppe? Årsagernes årsager

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dansk forebyggelsespolitik er stort set udelukkende fokuseret på fire adfærdsformer, såkaldte livsstile: Kost Rygning Alkohol Motion

Hvad indebærer KRAM-linsen? Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Hvad indebærer KRAM-linsen? Man ser stort set kun de fire risikofaktorer som sygdomsårsager Man ser næsten ikke sygdomme, som ikke har de fire risikofaktorer som årsag

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvorfor KRAM-linsen? KRAM indebærer fokus på den enkeltes valg af adfærd, på oplysning og på individuelt ansvar Det er i fin overensstemmelse med en liberal ideologi, hvor individer ses som isolerede, fornuftsvæsener

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sammenfatning Begrebet livsstilssygdomme og fokuseringen på KRAM-faktorerne fjerner opmærksomheden på de mange andre muligheder der er, for at forbygge sygdom og død. Det fjerner opmærksomheden på, at alder er en afgørende risikofaktor Det lægger også et større ansvar på den enkeltes skuldre end rimeligt er.

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab KRAM er en skam!