Undervisningens forløb

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Advertisements

Readymades / genbrugskunst
Rosenborg Rosenborg slot er ikke en hvilken som helst bygning men et museum der rummer mange værdifulde genstande.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Opdatér dato Vælg >Indsæt >Sidehoved / Sidefod Skriv Måned og År i feltet for dato Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder: 1.Højreklik.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Klik på Aktivér redigering i meddelelseslinjen, Hvis videoerne i kurset ikke afspilles, skal du måske hente QuickTime eller blot skifte til PowerPoint.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Bedre bygninger hos planteavlerne Herlighed og helhed – placering af planteproduktionsanlæg.
RENOVERING OG UDBYGNING /03/14Christianshavns Skole.
Bygninger med signalværdi
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Hvad er arkitektur?.
Samtidshistorie på HHX
Lavet af: Saqib, Johan, Arthur og Anna
6 år med JPCK og hvad så nu? Annette Eickhardt marts 2011.
Min første søgning Hvad gør du, hvis du ikke finder bogen på hylden ?
Velkommen til Hvordan vises skolens værdier bedst muligt i SkolePorten? SkolePortens fleksibilitet kan medvirke til at understøtte skolens værdier. Oplægget.
Evaluering Brobygning / Tilmelding. Før brobygning. Efterskoler. For dårlig vejledning af UU i 9. kl. Manglende ønsker på uddannelsesplaner.
”Jeg bor i Danmark” -spørgsmål om Danmark Lavet af: Amna, Jacob og Onuray.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Den gode synopse oplæg i demokratiugen 2013
Økonomi og Jura 19 Uddannelse lokalt Ø90 Omlægning Opgørelse og arbejdsgange Kursus 2004.
1. Lektion: Det politiske system
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Lave egne visninger - kreditorer
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
1. lektion: Livsformer i Danmark
ER-diagrammer Hvad er det? Og hvad bruges det til?
Læsning.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
Slke.dk Grønlandske Handels Plads - Et nyt byrum på Christianshavn.
Bygninger med signalværdi
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
Introduktion til Trygheds- og indbrudsprojektet Individuel gennemgang af bolig Nabohjælp Tryghedsvandring.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
1. lektion Oplæg om ’Arkitektur og geometri – byen og dens funktioner’ Opgave: fold en terning 2. lektion Opgave: isometrisk tegning af bygning 3. lektion.
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
Arkitektur Den ultimative legeborg. Hvad vil vi ? Idé udvikling Brain storm Idé sortering Skitser Bygning rum Stemningen.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Workshop Fremmedsprog.  Eleverne skal fremstille en bordgrill i det fagspecifikke fag  Eleverne skal på fremmedsproget lave en fremstillingsbeskrivelse.
Den klassiske vurdering af arkitektur De fem F'er Form, funktion, fantasi, forståelse og forbindelse. Alle gode værktøjer, når man skal vurdere den arkitektoniske.
Beboer i en etageejendom Du bor i en etageejendom i København. TMF vil gerne i kontakt med dig for at undersøge din adfærd i forhold til energiforbrug.
TEMA 4 Inspiration & Feedback: Idéen ud i virkeligheden
TEMA 3 Problemløsning: Lav en prototype
Programmering 1 Java/C#
Orientering omkring Kortspillet TAROK (Denne demo varer ca. 12 min)
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Selandia Medarbejdere: Martin Dilling-Hansen,
Uge 12: Prøve på grundforløbsprøven
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
Forløbet: Unge - identitet, socialisering og sociale medier
Mål Viden om og inspiration Kompetencer aktiviteter Evaluering
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Hvorfor dansk på GF1?.
Sæt dit aftryk Undersøgelse
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Om prøveformen Filosofi C.
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
- Projekt om sygehusportører
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Simulering af binomialforsøg
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Undervisningens forløb 1. Lektion 4. Lektion Forberedelse af præsentation PowerPoint-oplæg Magtens Bolig og placering på tidslinje   5. Lektion Præsentation 2. Lektion Historiske personer og informationssøgning 6. Lektion Historisk match 3. Lektion Informationssøgning fortsat Kort introduktion til arkitektur: Lad eleverne komme med deres bud på hvad arkitektur er. Lad dem gerne komme med flere eksempler på bygningstyper – fra de store til de små. Arkitektur er også planlægning i stor skala – f.eks. en hel by. Det kalder vi masterplanning eller helhedsplan. Arkitektur handler også om hvordan vi indretter mellemrummene mellem vores bygninger; pladser, parker og andre byrum.

Kort introduktion til arkitektur: Lad eleverne komme med deres bud på hvad arkitektur er. Lad dem gerne komme med flere eksempler på bygningstyper – fra de store til de små. Arkitektur er også planlægning i stor skala – f.eks. en hel by. Det kalder vi masterplanning eller helhedsplan. Arkitektur handler også om hvordan vi indretter mellemrummene mellem vores bygninger; pladser, parker og andre byrum.

Kender i denne bygning? Er det arkitektur? Ved I hvem som har tegnet bygningen? Hvor den ligger og hvad den bliver brugt til? - Operahuset i Sydney, Australien. Jørn Utzon, 1973.

Er det her arkitektur. Hvad bliver sådan en slags bygninger kaldt Er det her arkitektur? Hvad bliver sådan en slags bygninger kaldt? Er der nogen af jer der bor sådan?

Hvad med det her – er det arkitektur? Billedet viser en hel by. Hver bygning er arkitektur, men sammensætningen og planlægningen af hvordan bygningerne er placeret kalder man også arkitektur. Den form for arkitektur kalder vi byplanlægning eller helhedsplan.

Kender I det her sted? Kan man kalde det arkitektur? Det er en legeplads. Den ligger i Fælledparken i København og hedder Tårnlegepladsen. Kan I genkende de tre tårne? (Københavns Rådhustårn, Rundetårn og Vor Frelser Kirkes tårn) Både tårnene og legepladsen som helhed er arkitektur – der har altså siddet en arkitekt og besluttet hvordan pladsen skal se ud og hvor de forskellige ting er placeret på pladsen.

Gennemgang af nogle af de overordnede elementer som arkitektur bestå af. Brug eks. skolen som eksempel; hvad er skolens funktion? Hvilken skala er skolen opført i? Hvilken form har skolen? Hvilke materialer er skolen opført i? Og hvilke omgivelser findes omkring skolen?

Hvad er magt? Lad eleverne komme med deres personlige bud på hvad magt er.

Lad eleverne komme med svar: Hvem har magten? Hvem bestemmer i Danmark i dag? Hvem bestemte i ”gamle dage”? Hvem bestemmer hjemme hos jer? Hvem bestemmer på skolen, i klassen? Hvad bestemmer I selv over?

Kan arkitektur være magtfuld? Hvordan kan nogle bygninger se mere magtfulde ud end andre? – kan det have noget at gøre med størrelse, materialer, omgivelser? Kender I nogle magtfulde bygninger?

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: Christiansborg Slot Opført:1928 (3. Christiansborg) Arkitekt: Thorvald Jørgensen Placering: Slotsholmen, København Stilart/periode: Ny-barok

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: Frederiksborg Slot Opført:1600-1620 Arkitekt: Ukendt Bygherre: Christian IV Placering: Hillerød Stilart/periode: (Nederlandsk) renæssance

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: Aarhus Rådhus Opført:1938-1941 Arkitekt: Arne Jacobsen Placering: Aarhus Stilart/periode: Funktionalisme

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: Københavns Råd-, Dom- og Arresthus Opført:1803-1816 Arkitekt: Christian Frederik Hansen Placering: Nytorv, København Stilart/periode: Klassicisme

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: ARoS – Aarhus Kunstmuseum Opført:2004 (indviet af Margrethe II) Arkitekt: Schmidt Hammer & Lassen Architects Placering: Aarhus Stilart/periode: Ny-modernisme

Eksempler på magtfulde bygninger: Kender I denne bygning? Kan man kalde den magtfuld? – Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad er dens funktion, skala, form, materialer og omgivelser? OBS: Info til underviseren – vent med at afsløre oplysningerne for eleverne: Vor Frelser Kirke Opført:1687-1695 (tårn og spir færdigopført 1752, tegnet af Laurids de Thurah) Arkitekt: Lambert van Haven Placering: Christianshavn Stilart/periode: Barok

Eleverne får præsenteret de allerede viste bygninger som billedkort og placerer dem i plenum og efter diskussion i klassen på den printede tidslinje. Det er afgørende at eleverne placerer uden indblanding fra underviser og ud fra deres egen umiddelbare overbevisning. FACITLISTE: Frederiksborg Slot - 1600-1620 – Renæssance Vor Frelser Kirke - 1687-1695 – Barok Københavns Råd-, Dom- og Arresthus - 1803-1816 - Klassicisme Christiansborg Slot - 1928 - Ny-barok Aarhus Rådhus - 1938-1941 – Funktionalisme ARoS – Aarhus Kunstmuseum - 2004 - Ny-modernisme

Eleverne bliver inddelt i seks grupper Eleverne bliver inddelt i seks grupper. Hver gruppe får udleveret et personkort med et billede af en historisk person. Opgaven er nu at undersøge følgende om personen: Hvem er personen på billedkortet? (der er allerede angivet nav på kortet. Søgningen kan gøres sværere ved at fjerne navnet og kun give f.eks. Et årstal, en titel eller en anden ledetråd) Hvilken funktion/titel/job har/havde personen? Og hvornår? Hvornår levede personen? Lever personen stadig? Hvilke bygninger har en særlig betydning for personen? Har personen været med til at opføre nogle særlig magtfulde bygninger? Hvilke andre betydningsfulde informationer findes der om den historiske person – krige, familie, samfundsændringer? Indsamling af billedmateriale til præsentation

Efter en præsentation af de historiske personer fra de seks grupper, matches de historiske personer med de bygninger som eleverne umiddelbart finder rigtige. Passer matchet med det sted på tidslinjen hvor bygningerne i første omgang blev placeret. Hvis ikke placeres de parrede billed-/bygningskort i korrekt kronologi på tidslinjen. Når kortene er placeret i den korrekte rækkefølge diskuterer klassen i plenum; Kan man med baggrund i den præsenterede viden se en ændring i magtforholdene fra Christian IV til Dronning Margrete II? Kan man se denne ændring i de historiske bygninger og deres funktioner?