Danmarks befolkning og sundhed Folketallet: - i 1735 var der ca. 718.000 personer i DK - i 1769 blev der talt 797.584 personer i DK - i 2006 er tallet steget til 5.427.459 personer i DK Udviklingen fra 1735 til 1780: - her var middellevetiden 35 - 40 år - spædbørnsdødeligheden ca. 20 % - høj dødelighed og høj fertilitet på ca. 20 % - skabte til tider en negativ befolkningstilvækst - den høje dødelighed skyldtes epidemier

Danmarks befolkning og sundhed Udviklingen fra 1780 – 1890: - et markant fald i dødeligheden - høj fertilitetsniveau som tidligere - koppevaccinen blev afprøvet og opfundet - indlæggelse på hospital forbundet med stor stor risiko - bedre kost og hygiejne samt bedre boligforhold - forbedring af kloaksystemet nedsatte effekten af kolera - dog udbrud af malaria (koldfeber-epidemi 1830) - befolkningstilvækst på 1,37 % - stor udvandring fra 1869-1914 på 285.000 pers.

Danmarks befolkning og sundhed Udvikling fra 1890 – 1966: - her faldt såvel fertiliteten og dødeligheden - befolkningstilvæksten faldt også - årsagen var ændrede familieforhold (kvinder) - stadig større børneflokke (landbrug) – god arbejdskraft - industriens fremgang skilte hjem og arbejde ad - familiearbejdsfællesskabet mindskedes heraf - både praktisk og økonomisk blev det sværere med mange børn - familiestørrelsen reduceret voldsomt fra 4,0 barn pr. kvinde i år 1900 til 1,7 barn pr. kvinde i 1965 - middellevealderen blev øget fra 52,9 år i år 1900 for mænd til 70,3 år i 1965 og for kvinder 56,2 år i år 1900 til 74,5 år i 1965 - årsagen var en bedre sundhedstilstand og hygiejne -

Danmarks befolkning og sundhed Udviklingen efter 1966: - faldende fertilitet frem til ca. 1984 - den samlede fertilitet faldt fra 2,6 barn pr. kvinde i 66´ til 1,4 barn pr. kvinde i 84´ - antal levende fødte faldt fra ca. 88.000 i 66´til 52.000 i 84´ - dette er siden steget støt frem til 2005 til ca. 64.000 svarende til 1,8 barn pr. kvinde - for at undgå en befolkningstilbagegang kræves 2,1 barn pr. kvinde i fremtiden - årsagen er ændrede sociale og økonomiske forhold – især for kvinder (øget erhvervs- og udd. Frekvens) - krav om overvejende betalt børnepasning

Danmarks befolkning og sundhed Udvikling efter 1966 (forsat): - indførelse af fri abort i 1973 (nemmere planlægning i familien) – sker inden 12. uge i svangerskabet - udvikling af P-pillen og spiralen sidst i 60érne - antallet af aborter i DK er en del højere end i andre vesteuropæiske lande - i 1990 var der 20.500 legale aborter og i 2005 var der ca. 15.000 - i 1973 indførelse af sterilisation for alle over 25 år - middellevealderen var 2005 for mænd 75,6 år og for kvinder 80,2 år (sammenhæng mellem livsstil og dø- delighed  rygning, alkohol, mad m.m.) - nettoindvandringen (forskellen mellem ind- og udvandring) er steget - størst i 1995 på i alt ca. 28-29.000 personer - i DK var der i 2006 120.000 personer fra vestlige lande og ca. 230.000 fra ikke vestlige lande

Danmarks befolkning og sundhed Aldersstrukturen: I 1901 var der 34,3% under 15 år og 6,6 % over 64 år I 2006 var der 18,7 % under 15 år og 15,7 % over 64 år Betydelig flere gamle personer i Danmark i dag end for 100 år siden . I 1901 var der 0,2 % på 85 år og derover og i 2006 1,9 % Der er nu i dag dobbelt så mange kvinder som mænd over 80 år

Danmarks befolkning og sundhed Sociale uligheder: Indvandrer fra ikke vestlige lande i alderen fra 25-64 år går oftere til læge/speciallæge end danskere og etniske danskere På tandlægeområdet er det omvendt Målt på uddannelsesniveau har ufaglærte i alderen fra 25-64 år et medicinforbrug på ca. 2.400 kr. pr. år Folk med en videregående uddannelse har et forbrug på ca. 1.500 kr. pr. år Målt på antal indlæggelser er tallet også højere for ufaglærte i forhold til dem med videregående udd. Målt på økonomisk status trækker de beskæftigede mindre på de offentlige ydelser end eks. førtidspensionister