Kritisk realisme og poststrukturalismen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tvivl om naturalistisk metodologi
Advertisements

Videnskabsteori for begyndere
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Tine Studstrup FALS-kursus
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Undervisning i VM i uge 46:
Subjektivitet, Teknologi Samfund A RBEJDSTEKNIKKER 4. Ø VELSESGANG.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
(Social) Konstruktionisme
Videnskabsteori og faglige metoder
Peter Nedergaard Philosophy of Naturalist Science Uge 38 1.
Videnskabsteori i geografi/naturgeografi i gymnasiet/HF
Konstruktioner af feltsites
Konference om Almen Studieforberedelse
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3
Teori, metodologi og metode
Forskningen i samfundet – Peter Nedergaard Dagsorden: 1. Humboldt-modellen 2. Øget forskningsstyring 3. Oplysningstanken og kritikken heraf 4. Er samfundsforskeren.
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Peter Nedergaard: Berger & Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Naturalisme og positivisme
Naturalisme og positivisme
Videnskabsteori og metode
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Kosmologiens Historie. Begreberne Kosmologi – er læren om universet og dets udvikling Astronomi – er læren om himmellegemerne (primært Solsystemet) Astrologi.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 7
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: ”Hermeneutik og hypotesetest” 2016
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
Philosophy of Naturalist Science Uge 38
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Den fundamentale 2-deling
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Tvivl om naturalistisk metodologi Uge 38
Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring
Disposition: 1. Introduktion til faget
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Videregående kvalitative metoder
Naturalisme og positivisme
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Disposition: 1. Introduktion til faget
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Kritisk realisme og poststrukturalismen Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden Siden sidst Introduktion Nøglebegreber Virkelighedens dybde Kritisk realisme og poststrukturalismen

Introduktion Kritisk realisme – en tredje vej mellem naturalisme og konstruktivisme? Ontologisk realisme = en virkelighed er derude Epistemologisk relativisme = vores viden er usikker Rationel dømmekraft

Roy Bhaskar Tidsskrift

Introduktion Kritisk realisme: Opererer med strukturer Og dybder i videnskaberne Opererer med bredere forklaringsmodeller end kausalforklaringsmodellen i naturalismen = naiv realisme Er eksplicit kritisk overfor poststrukturalismen Er marxistisk videnskabsteori minus socialisme

Nøglebegreber Intransitiv dimension: ontologi – realisme – væren = den virkelighed, som på et givet tidspunkt eksisterer uafhængigt af viden om den. Videnskaberne har til formål at genere viden herom   Transitiv dimension: epistemologi – historisk betinget – kritisk stillingtagen = den menneskeskabte side af viden og vidensproduktionen

Nøglebegreber Åbne systemer: = konstruerede forsøgsopstillinger  Lukkede systemer: = konstruerede forsøgsopstillinger = systemer, i hvilke der forekommer empiriske regelmæssigheder   Åbne systemer: = real life = systemer, i hvilke der ikke forekommer empiriske regelmæssigheder

Nøglebegreber Epistemologisk fejlslutning: = når man som de empiriske realister sætter mennesket og dets viden i centrum for alting.   Ontologisk fejlslutning: = viden reduceres til væren, når man hævder, at virkeligheden kan aflæses som en åben bog uden menneskeskabte begreber.

Nøglebegreber Kritik – i tredobbelt forstand I form af påstanden om eksistensen af den dybe ontologi. I form af at videnskabelig viden er fejlbarlig. I form af videnskabelig kritik af uvidenskabelige vrangforestillinger.

Nøglebegreber Strukturer og aktører i samfundsvidenskaberne Bhaskar: Strukturer er vigtigere end aktører, da samfundene eksisterer forud for enkeltindividerne. Á la Marx: Mennesker skaber deres egne betingelser. Men ikke efter forgodtbefindende. Træder ind i bestemte strukturer.

Virkelighedens dybder Tre ontologiske lag: Perceptionelle lag = erfaringer og observationer af mennesker Faktuelle lag = begivenheder og fænomener uafhængigt af observationer Transfaktuelle lag = ikke direkte observerbare strukturer, mekanismer og kausale potentialer = fokus i kritisk realisme

Snakke tre minutter med naboen: Find eksempler fra samfundsvidenskaben på transfaktuelle lag.

Virkelighedens dybder Kausale relationer I: Strukturer giver objekterne kausale potentialer og tilbøjeligheder. Måden, hvorpå strukturerende objekter virker på, kaldes for (generative) mekanismer. Betingelserne, som afgør, om et objekts kausale potentialer udløses, afhænger bl.a. af andre objekters mekanismer. I åbne systemer kan kausale lovmæssigheder kun forstås som tendenser.

Virkelighedens dybder Kausale relationer II Både strukturelle og intentionelle årsag-virkning-relationer Fokus på forklaringer i det transfaktuelle lag af generative kræfter, mekanismer, tendenser Flere årsager i forskellige lag Kontingens

Virkelighedens dybder Niveau delt struktur: Sociale virkelighed – aktør og struktur Biologiske virkelighed Fysiske virkelighed Forskellige videnskabsidealer, men samme virkelighed (modsat hermeneutik) Anti-reduktionisme

Virkelighedens dybder Kritisk realisme i samfundsvidenskaberne Bhaskar: Samfundsvidenskaberne opfattes som videnskaber i samme betydning som naturvidenskaberne. Men ikke på samme måde. Samfundsvidenskaberne i komplekse, åbne systemer og meget mere foranderlige i forhold til fysiske og organiske systemer. Fokus på kritik á la kritisk teori.

Virkelighedens dybder Emergens = Nye lag er opstået ud fra underliggende lag og med nye strukturer og drivkræfter. Men kan ikke reduceres til det underliggende niveau Eksempel: drivhusgasser i atmosfæren + forøgelse heraf ændrede risikoforhold i forsikringsbranchen

Snakke tre minutter med naboen Nye lag opstår fra underliggende lag Kom med flere eksempler

Kritisk realisme og poststrukturalismen Man kan ikke adskille aktør og struktur Man skal dekonstruere (Derrida) disse modsætninger a la tekst-tale, mand-kvinde, magt-viden, sandt-falsk Man bør privilegere det ikke-privilegerede – f.eks. viden i f.t. magt Mennesket som rationelt individ opløses – ind træder subjektet (psykoanalysen)

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: Virkeligheden omfatter også ikke-diskursive forhold Virkeligheden er niveaudelt Virkeligheden er forskellig fra vor viden om den Videnskaben er ikke nødvendigvis udtryk for magten Virkeligheden er en ekstern målestok for videnskaben Mennesker besidder rationel dømmekraft

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: Det er muligt at få ægte viden om den eksterne virkelighed uden at hævde, at man besidder den sande viden Mennesker er ikke tomme punkter eller blot og bar sociale konstruktioner Kritisk realisme er en moderat (erkendelsesteoretisk) form for konstruktivisme Tæt på Faircloughs kritiske diskursanalyse