Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg

Hvedebladplet Kønnede stadium: Pyrenophora tritici-repentis Ukønnede stadium: Drechslera tritici-repentis (DTR) Udbredt i flere hvededyrkende lande verden over herunder vores nabolande Værter: primært hvede – rug, triticale, (byg) og adskillige græsser herunder kvik Kan give udbyttetab op til 20-40%

Monitering Monitering 2001 Samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl Personlig indsamling af prøver hos landmænd Indsamling i observationsparacellerne

Udbredelse i Danmark  = angiver hvor der er fundet hvedebladplet i 2001

Sporehuse på halmrester Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

Primær læsioner Kønnede sporer spredes med vinden over korte afstande – størstedelen spredes inden for 0,5 m Primær læsioner ses i det tidlige forår Foto: P. Wolf

Smittespredning Ukønnede sporer spredes fra primær og sekundær læsioner til øvrige dele af planten og andre planter med vinden Spredes over store afstande – størstedelen spredes inden for 25 m fra smittekilden, men kan spredes helt op til 50 km(200 km) Størst frigivelse af ukønnede sporer sker sidst på vækstsæsonen - i juli måned

Sekundær læsioner Symptombilledet forandre sig gennem sygdomsudvinklingen. Her ses veludviklede symptomer. Foto: C.H. Hansen

Tidligt stadium Tidligt stadium: 3-4 dage efter infektion bliver en mørk plet synlig ved infektionsstedet Foto: C.H. Hansen

Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

Mørk plet omgivet af klorose 4-6 dage efter infektion opstår gulfarvning omkring den mørke plet Foto: C.H. Hansen

Foto: K.F. Jensen Foto: K.F. Jensen

Nekrose Nekrose: 6-8 dage efter infektion sker der en brunfarvning i det gule væv og de første ukønnede sporer dannes Foto: K.F. Jensen Foto: C.H. Hansen

Foto. K.F. Jensen

Bladdød Bladdød : Læsioner vokser sammen og der er maksimal sporedannelse Symptomerne begynder i bladspidsen og breder sig ned af baldet. Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen

Foto: K.F. Jensen

DTR på strået Foto: K.F. Jensen

Forvekslingsmuligheder Foto: C.H. Hansen Hvedebladplet Hvedebrunplet

Klimaets indflydelse på hvedebladplet Fugtighed og varme fremmer infektionen Bladfugtighed nødvendig for dannelse af sporer – dug om natten tilstrækkelig Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28C Tørt vejr, temperaturer under 5C og snedække hæmmer udviklingen af sporehuse

Latenstid Latenstid (dage) Optimum temperatur (oC) Hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) 3-8 20-28 Hvedegråplet (Septoria tritici) 14-42 15-20 Hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) 8-16 20-27

Udviklingen af hvedebladplet på Ritmo

Sortsresistens Udenlandske undersøgelse: Ingen sorter med total resistens Forskelle i sorternes modtagelighed I Danmark blev der i 2001 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed over for hvedebladplet

PROCENT DÆKKET BLADAREAL I FORSØG MED KUNSTIG SMITTE, VÆKSTSTADIUM 63-66 – 1 FORSØG ABED 2001 Sort Faneblad 2. blad Diabas 2 16 Comet 8 21 Senat 3 Cortez 9 43 Stakado Hanseat Hattrick 4 24 Wasmo 38 Boston 5 25 Asketis 10 Galicia 28 Baltimore 31 Travix 29 Clarie Cardos 6 40 Pirat 13 50 Ritmo 7 26 Miller 15 Kris Flip 18 Solist

Angreb af hvedebladplet

Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet ?

Sædskifte og jordbearbejdning Sædskifte med minimum 2 år mellem hvede nedsætte smitten Pløjning nedsætter smitten med primært smittestof Risiko for sekundær smitte fra nabomarker eller andre værtsplanter

Sortsvalg Smittetrykket i marken har betydning for effekten af sortsvalget Ved lavt smittetryk vil anvendelse af en sort med lav modtagelighed kunne forsinke smitten Ved højt smittetryk vil anvendelse af sort med lav modtagelighed ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet

Procent bekæmpelse af hvedebladplet vs. 75-89 (faneblad) Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2000

Kemisk bekæmpelse – strategier for bekæmpelse Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs. 31-32 Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar 1.0 8 Diamant* 1.0 9 1.8 Diamant 1.0 7.5 Diamant 0.6 1.4 Amistar 0.6 +Pronto 0.6 Amistar 0.6 + Pronto 0.6 1.2 Kilde: Getreide 4 (2), 1998

Kemisk bekæmpelse – højt smittetryk Middel Dosis (l/ha) vs. 37 % hvedebladplet vs. 75 (10/7) % hvedebladplet vs. 77 (16/7) Ubehandlet - 14.9 43.2 Opus Top* 1.0 13.8 26.3 Diamant Plus* 0.7 5.5 13.3 Stratego* 2.0 9.3 Amistar 2.4 10.3 Sprøjtet med 0,3 l/ha Diamant Plus + 0,1 l/ha Fortress i vs. 31 Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2001

Strategi for vækstsæson 2002 Ved lavt angreb af septoria skal man være opmærksom på om der er forhold som begunstiger udvikling af hvedebladplet En aksbeskyttelse (vs. 49-55) vil oftest være nok til at hindre kraftige angreb af hvedebladplet Ved tidlige (kraftige) angreb og gunstige vejrforhold kan den afsluttende sprøjtning deles (eks. vs. 37-39 & vs. 55-59)

Konklusion Udbredt i hele Danmark Overvintre på halm- og stubrester Spredes med vinden Fugtighed og varme fremmer infektion Ingen sorter med effektiv resistens på nuværende tidspunkt Der er gode muligheder med kemisk bekæmpelse