Beplantninger i landskabet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livets Ord November 2008.
Advertisements

Overdrevet – et naturrum i byen
Placering og Indretning af Bigården
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Beplantning i åbent land
Kurver Hvorfor og hvordan?.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Forskellige traditioner
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Klima.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Mr. Raggys begyndertest Gennemgang af svarene.. 1 Svar 1. Hvilken farve pæle er der typisk omkring vandhazarder? a) Gule og hvide. b) Hvide og røde. c)
1 GPS Workshop 2010 Velkommen til Skovlund GPS Workshop 2010 Velkommen til Skovlund.
Skoven Biologi i 8. kl..
Denne præsentation er specielt for begyndere. Se hele serien igennem før start. Hav værktøj og ler klart. GOD FORNØJELSE.
Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.
Med hovedet under armen
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
TATIONpRÆSEN 11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET SÅDAN ETABLERES RANDZONERNE, SÅ MAN OGSÅ FÅR FORNØJELSE AF DEM! PLANTEKONGRES 2012 P3 RANDZONER - SÅDAN.
En røde kors rapport om Oksbøllejren Sundhedstilstanden Klik her.
FK CHEFGRUPPEMØDE Grundejerforeningens interesseundersøgelse - marts 2014 Grundejerforeningens generalforsamling 24. marts 2014.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Landsdelstræf Region Hovedstaden 12. November 2011
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Vores løsning Af: GR 6A Caroline N. Lindblad, Cecilie Have Kudsk Ejnar Maare Søndergaard og Kamille Klysner. Liv i skoven: stisystemer af træbrædder, der.
løser virksomhedsproblemer
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
AFTENENS PUNKTER Kontaktveje mellem skole og hjem Hvor kan forældre få indflydelse Forældremøder Temaforældremøder Skole-hjem samtaler Andet Debat.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Skovbrande.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Regnskoven i Sydamerika
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
SUT Træning 6 Postbeskrivelse Bo Konring, 2010.
Kort Signaturer Løbskortet
Natur-og Vildtpleje.
1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.
”Testen-Af-Vesten”.
Indretning af en Bigård. Bigård i havenBigård i naturen Læ Lys Ro Vand Vandrebiavl.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Klimateknik - principper
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
SKYDETÅRNE & SKYDESTIGER
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Frugttræer, læhegn og beplantninger i landskabet.
Præsentationens transcript:

Beplantninger i landskabet. Program Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse

Program Gennemgang af forløbet Gennemgang af PP og materialer Ekskursion. Ud og se forskellige bevoksninger. Gruppearbejde med opgaven Opsamling og evaluering

Hvorfor små beplantninger? Formålet ved beplantninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske sandflugt Sikre frugtbarhed, dyrkningsværdi Bedre vandbalance og varmebalance. Øget optagelse af næringsstoffer Beskyttelse af beplantninger og afgrøder Opfange forurenede støvpartikler og dæmpe støj Øget landskabsværdi Øget læ Brænde og biomasse Mindske sne fygning Øget jagtudbytte, biotoper og ”veje” for vildtet

Hvor vil det være naturligt at etablere læhegn og små bevoksninger? På jorde med ringe produktionsevne f.eks. sandjord Lavbundsarealer typiske våde områder Kanter og ved skel Sandbanker Besværlige hjørner På store marker, inddeling i mindre enheder. Omkring bygninger For vildtet, (etablere biotoper og korridorer for vildtet) Osv.

Valg af træart. Eksempler på bestand-, ammetræer og buske.

Kendetegn/funktion for bestandtræer og ammetræer. Storm fast og vindstabile Blivende træer i læhegnet Hårdføre med frost, salt og vind Vokser langsomt og bliver gamle Skal helst være hjemmehørende træer. Hurtig voksende Bliver ikke særlig gamle Fjernes i løbet af 10-15 år. Skabe læ for bestand træerne Skygge ukrudt væk Skal helst være hjemmehørende

Eksempel på opbygning af et læhegn.

Hulprocent og læ område.

Vindens indflydelse på dyrkningsforhold.

Vildtremisser

Vildtets krav Tilgang til føde Vand Læ Skjul Tilstrækkelig plads Ynglemuligheder

Din vildtremise skal bygges op efter fire enkle grundprincipper: Luk solen ind. Hold vinden ude. Skab en varieret plantesammensætning. Skab foder til vildtet. Fremgangsmåde, når du planter din vildtremise: Sørg for, at der er et åbent areal midt i remisen. Buskene (fx. Dunet gedeblad, rose, Rød kornel og Hassel) plantes i 2 rækker udenom remisen og skal fungere som primære lægivere; en såkaldt “fodpose”. Der bør være minimum 1 m mellem planterne og ikke over 1 - 1,5 m mellem rækkerne. Det er vigtigt, at du planter 2-4 af samme art efter hinanden i rækken. På denne måde får de enkelte arter mere karakter, når remisen er nogle år gammel. Der må gerne være hul i denne fodpose, bare det ikke er mod vest. Der bør desuden bruges ca. 25 hjælpetræer fx. Rødel spredt jævnt i fodposen. De skal fungere som ammetræer og trække de andre planter bedre i gang. Ammetræerne skal fjernes, når de er ca. 5 m høje og generer buskene. Træer og buske (fx. Mirabel, Sargentsæble, Slåen og Eg) plantes som en spredt kant ca. 5-7 m inden for fodposen. Sørg også her for at plante arterne i små grupper og springe areal over, så der bliver “huller” mellem grupperne. Plant gerne på 1,5 x 1,5 m i grupperne. De resterende 25 Rødel bør bruges som ammetræer i disse smågrupper. Plant 2-3 grupper fx. Lærk og Sitkagran i remisens midterområde. Planteafstanden må gerne være forholdsvis stor i grupperne f.eks. 1,5 x 2,0 m for at sikre, at træerne holder sig grønne helt ned til jorden. Dette sikrer godt læ til råvildtet, også om vinteren, samt nattesæde til fasanerne.

Skoven for vildt Man kan ikke se skoven for bare træer og hvad så? Skab variation Skab lys åbne arealer Plant varieret med hjemme hørende planter Etabler skovbryn opbygget som et læhegn i etager Etabler foder spor / mini marker / vildt agre. Nedskæring af f.eks. Pil og birk så de laver nye skud. Kan fint fungere sammen med produktion af pyntegrønt, juletræer og produktions af træ

Beskæringstekniker i læhegn og bevoksninger Udtyndning af tætte grenpartier Opstamning Beskæring af store træer Buske: Foryngelsesbeskæring – nedskæring Buske: Foryngelsesbeskæring – udtyndning ofte 1/3 af de ældste grene. Udtyndning i bevoksninger Vigtigt: Husk at fjerne ammetræer inden de bliver for store og udkonkurrere bestandtræer og buske.

7 trin i beskæringen Fjern døde grene Fjern syge grene Fjern skadede grene Fjern krydsende grene Fjern vanris og piskere Tynd ud i tætte grenpartier Formbeskæring Udtyndning i bevoksninger Fjerne ammetræer HUSK: Vær hellere for forsigtig, end for voldsom.

Beskæring af amme træer

Korrekt afskåret gren. 3. snit!

Hvorfor vedligeholdelse af bevoksninger Sikre optimal hulprocent i læhegn og herved opnåelse af bedste læ virkning Holde læhegnet og bevoksninger sunde og levedygtigt i mange år. Løbende vedligeholdelse så formålet opretholdes. Skabe lys, føde og dækning til vildt. Skabe øget produktionsmæssig værdi

Vildtremisse forslag (1000 kvadratmeter)   Buske  (25 stk/hver) Frugt/bær (25 stk/hver) Nål/løv og hjælpetræer (50 stk/hver) Dunet gedeblad Mirabel Rødel Mangeblomstret rose Sargentsæble Lærk Rød kornel Slåen Sitkagran Hassel   Eg

Hvad kan I gøre i praksis: Lad vær med at pløje helt ud i veje og helt ned til vandløbene Pas på de små bevoksninger. Plej dem og få vejledning i, at gøre det rigtigt. Bevar læhegn. Få hjælp og vejledning til, at udfører den rigtige pleje Bevar de små vandhuller Husk: fjerner i et træ så plant et nyt et andet sted. Lav sprøjtefri randzoner, Faunastriber, Barjordsstriber, Insektvolde, Lærkepletter og Efterafgrøder

Opsamling / Konklusion (Elevbaseret)