Rettigheder og Pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 8-9 marts 2017 på Gl. Hellerup gymnasium og Ålborghus gymnasium Workshop 1: Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene v. Peter Brøndum

Programmet for Workshop 1 om rettigheder, pligter og ligestilling mellem kønnene Hvordan og med hvad belyses rettigheder og pligter i et demokratisk samfund? Ligestilling mellem kønnene som case Arbejdsopgave i grupper vedr. rettigheder og pligter i et demokratisk velfærdssamfund.

Hvordan og med hvad belyses rettigheder og pligter? Statsborgerskab: Formelt juridisk status som et individ kan have, hvortil der særligt knytter sig en række rettigheder såsom valgretten og valgbarheden ved Folketingsvalg men også en række pligter så som værnepligten og undervisningspligten. Statsborgerskabet tildeles af staten når visse betingelser er opfyldt (ved fødsel eller beståelse af indfødsretsprøven efter længerevarende fast ophold i DK. Medborgerskab: Medborgerskab handler om det forhold, en person har til det land, han eller hun bor i, og hvordan personen oplever sin plads i samfundet og sit forhold til andre mennesker. En medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som har mulighed for at deltage i udviklingen af de fællesskaber, som han eller hun er en del af – og vælger at gøre det (www.folkedrab.dk). Medborgerskabet knytter sig til en persons holdninger og følelser. Man kan fx føle sig som medborger uden at være statsborger og omvendt.

TH. Marshalls klassiske medborgerskabsbegreb Medborgerskabs-rettigheder Civile rettigheder Politiske rettigheder Sociale rettigheder Karakteristisk periode 18. årh. 19. årh. 20. årh. Hovedprincip Personlig frihed Politisk frihed Social velfærd Typiske områder Habeas Corpus. Ytrings- tros- og forsamlingsfrihed, frihed til at indgå juridiske kontrakter Ret til at stemme Demokratisk deltagelse Fri uddannelse Pensioner og sundhedsvæsen Institution Domstole Nationale og lokale parlamenter Velfærdsstaten Udvikling kumulativ Mads Meier Jäger: T.H. Marshall og det moderne medborgerskab, Tidsskrift for velfærdsforskning 2000 vol.3 s.223

Borgerens rettigheder og pligter Privatlivets fred Ytrings-, forsamligs-, forenings- og trykke- og religiøs frihed Ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining – de såkaldte omdømme krænkelser og æreskrænkelser (injurier) Bevægelsesfrihed Valgret og valgbarhedsret (dog visse undtagelser) Retssikkerhed Ligeberettigelse mellem kvinder og mænd Undervisningspligt Værnepligt Overholdelse af ladets love og regler At betale skat At påtage sig borgerligt ombud (deltage som nævning) Værnepligt (for nogle)

Rettigheder, pligter og politisk deltagelse i et demokratisk samfund Er en rettighed en pligt til deltagelse? Er en rettighed til at ytre sig (bl.a. på sociale medier) også en pligt til at ytre sig på en bestemt måde (politisk korrekthed)? Er en social ydelse betinget af en pligt om at opfylde noget bestemt? Hvad er bærende elementer for samfundets sammenhængskraft (Social Capital af Robert Putnam). Styrkes medborgerskabet gennem frihed og rettigheder eller gennem pligter og ufrihed? Hvilket ansvar bærer det enkelte individ og hvilket ansvar bærer samfundet for at sikre oplysning og deltagelse? Er der demokratityper som i højere grad end andre fordrer et aktivt og deltagende medborgerskab?

Case: Ligestilling mellem kønnene

Spørgsmål til gruppearbejde   Spørgsmål 1 I grupper af tre personer skal i anvende den klassiske velfærdstrekant til at diskutere forholdet mellem henholdsvis rettigheder og pligter (hvilke rettigheder og pligter kan vi identificere i de tre samfundssfærer) og i den forbindelse diskutere mulighederne for, hvorledes vi kan styrke den demokratiske dialog og dannelse særligt på sociale medier (retten til at ytre sig men også pligten til at ytre sig respektfuldt?). Desuden skal I diskutere, hvilke politiske deltagelsesmuligheder, man som borger har for at kan kunne influere på det demokratiske samfund. Også i denne diskussion må velfærdstrekanten meget gerne tages i brug. Spørgsmål 2  Hvorledes kunne eleverne gribe en undersøgelse af ligestilling mellem kønnene an, hvor eleverne har mulighed for at undersøge forholdet mellem pligter og rettigheder mellem kønnene samt kønnenes politiske deltagelsesmuligheder i et demokratisk samfund?

”Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling