Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Afgrøde og sortsvalg under hensyn til foderværdi
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Idéforum for planteavlsforskning
Markvandingsbehov gennem 25 år
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Vesthimmerlands Landboforening
Det økonomiske øko- sædskifte
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
S:\OH\PowerPoint skabelon farvet baggrund.ppt 1 Forskelle i foderværdien af danskdyrkede vinterhvedesorter v. Else Vils cand. agro. Landsudvalget for Svin.
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Økonomi i kernemajs Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Nye forsøg med vintersæd til foderbrug Landskonsulent Morten Haastrup.
Høst og opbevaring af kernemajs
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
Vinterraps i markplanen 2007/08
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Er der økonomi i økologi?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Landskonsulent Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Aktuelt om sygdomme i korn
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Økologisk Planteproduktion
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Havre – Sorter og Afskalning
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Økonomien i frøsædskiftet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Evt. titel på præsentation
Økonomi i etablering af markvanding
Præsentationens transcript:

Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Sådan maksimeres foderforsyningen! Økonomisk optimalt afgrødevalg på svinebrug med egen foderproduktion Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion

3 emner Mest mulig vintersæd eller varieret sædskifte? Er triticale og vinterrug konkurrencedygtige? Er der økonomi i kernemajs?

Arealfordeling for kornafgrøder i Danmark 2006-2008 Vinter - hvede 45% Vårbyg 36% Vinterbyg 10% Havre 5% Triticale 2% Vinterrug

Forudsætninger for DB beregninger Alt korn anvendes til foder Vinter- hvede Triti-cale Vinter- rug Vår-byg Havre Vinter- raps FEsv/hkg 115 113 110 102 87 - Pris, kr./hkg 108 105 98 83 230 Samme pris pr. FEsv (0,96 kr.) Bedriften er kornkøber Handelsomkostning til merkøb af korn indgår Forfrugtsværdi indregnes i forfrugtens DB

Resultater fra 2 demonstrationsejendomme Bedrift A: JB 5 Bedrift B: JB 6 Udbytter registreret gennem 5 år i alle marker

Udbytter og DB II på bedrift A 2004-2008, gns. pr. ha 3.190 1.960 3.570 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Udbytte, hkg pr. ha DB II. kr. pr. ha Sædskifte med vinterraps har givet det bedste DB II

Udbytter og DB II på bedrift B 2004-2008, gns. pr. ha 94 92 58 43 20 40 60 80 100 Hvede 1. år Hvede e. korn Vårbyg Vinterraps 5.530 1.930 2.270 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Udbytte, hkg pr. ha DB II. kr. pr. ha Mest mulig vinterhvede vil give det bedste DB II

Mest mulig vintersæd eller varieret sædskifte? Afhænger af: Udbytter i vintersæd og i vekselafgrøde Merudbyttet for vekselafgrøde Priser på afgrøderne Kornkøber eller -sælger Maskin- og arbejdskapacitet Opbevaringskapacitet til gylle Græsukrudt, sygdomme mv.

Er triticale og vinterrug konkurrencedygtige?

Triticale og vinterrug Dækker begge kun 2 pct. af kornarealet Triticale har foderværdi på niveau med vinterhvede (111-116 FEsv pr. hkg) Rug har foderværdi på ca. 110 FEsv/hkg Hybridrug: 10-25% højere udbytte Rug kan udgøre op til 20 pct. af foderrationen til svin Daglig tilvækst falder 1% for hver 10% rug i foderrationen

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Fra sortsforsøg i de samme marker: Ørbæk 2005, 2006, 2008 og Skælskør 2008. Art Sort Udbytte hkg pr. ha Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede Ambition 102 100 Vinterrug Carotop 83 81 78 Hybridrug Evolo 95 93 89 Triticale Dinaro 88 86 Bredbladet forfrugt i alle forsøg

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Ørbæk 2005, 2006, 2008 og Skælskør 2008. DB II, kr. pr. ha Art Udbytte Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede 100 Vinterrug 81 78 Hybridrug 93 89 Triticale 86 88

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Fra sortsforsøg i de samme marker: Holstebro 2005-2008. Art Sort Udbytte hkg pr. ha Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede Ambition 78 100 Vinterrug Carotop 68 87 84 Hybridrug Evolo 79 101 97 Triticale Dinaro 67 86 88 Bredbladet forfrugt i alle forsøg

Udbytter i vinterhvede, vinterrug og triticale 2005-08, hkg pr. ha Holstebro 2005-2008. DB II, kr. pr. ha Art Udbytte Fht. hkg Fht. FEsv Vinterhvede 100 Vinterrug 87 84 Hybridrug 101 97 Triticale 86 88

Mere vinterrug og hybridrug Vinterrug og særlig hybridrug er formentlig konkurrencedygtig på et større areal end de nuværende 2% Hybridrug er spændende som alternativ til både vinterhvede på mellemgode boniterer og vårbyg mange steder. Forsøg med forskellige forfrugter savnes.

Er der økonomi i kernemajs?

Udbytter i årets 5 sortsforsøg i kernemajs (sorten Anvil), FEsv pr. ha

Vandprocent i årets 5 sortsforsøg med kernemajs 2008 (sorten Anvil), % Pct. vand i råvare

Vand, der skal fjernes ved tørring pr. 100 kg færdigvare m Vand, der skal fjernes ved tørring pr. 100 kg færdigvare m.15% vand, liter Liter vand Tørring af kernemajs: 1 liter olie kan fjerne 7 liter vand Oliepris: 4,5 kr. pr. liter

Omkostning til tørring af kernemajs 5 forsøg 2008, kr. pr Omkostning til tørring af kernemajs 5 forsøg 2008, kr. pr. hkg færdigvare Kr. pr. hkg

Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv Øre/FEsv Crimpning og ensilering incl. syre, plastik, majspåslag, transport og arbejde (38% vand) 25-35* Gastæt silo m. bundudtag + formal. (35% vand) (For korn er prisen 8-10 øre pr. FEsv) 15-20 Tørring fra 30% vand incl. lager og formaling** (For korn m. 18% vand er prisen 10-13 øre/FEsv) 20-25 Tørring fra 45% vand incl. lager og formaling** 40-45 * Data fra 2007 ** Eget tørreri og 4,5 kr. pr. liter olie

Økonomi i kernemajs med vårbyg som alternativ, kr. pr. ha

Ligevægtsudbytte i kernemajs/vårbyg (for svineproducent/kornkøber) 40 50 60 70 80 90 30 35 45 55 65 Kernemajs, hkg/ha Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha 100 kr. pr. hkg korn 150 kr. pr. hkg korn

Kernemajs Lokaliteten (klima) er meget afgørende Omkostninger til dyrkning og lagring er højere end i andet korn Alternativ til vårbyg – især på arealer med lavt bygudbytte Kornpris meget afgørende Ved kornpris på 100 kr. kræves merudbytte på mindst 20 hkg Ved kornpris på 150 kr. kræves merudbytte på mindst 10 hkg

Arealet vil afhænge af den generelle kornpris Mere kernemajs på egnede lokaliteter Arealet vil afhænge af den generelle kornpris Tak for opmærksomheden!