Kapitel 21 Pant og tinglysning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anmelderdatabasen Hvem kan få tilladelse til at tinglyse for andre?
Advertisements

Domstolsstyrelsen - Tinglysningsprojektet Oktober 2006
Digitale pantebreve Hvad er nyt?.
Digital tinglysning i praksis
DIGITAL TINGLYSNING Bent Carlsen Præsident for Østre Landsret Danske BOLIGadvokater 24. marts 2006.
Fuldmagtsdatabasen Digitale fuldmagter.
Kapitel 26 Familie- og arveret. 1.Økonomi for de ugifte samlevende 2.Ægtefæller og økonomi 1.Særråden 2.Særhæften 3.Bodeling af fælleseje 4.Særeje 3.Arv.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 22 Handel med fast ejendom.
Nedrivning af bevaringsværdige og fredede bygninger Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Kapitel 19 Pant og sikkerhed. Pant og sikkerhed kapitel 19 I kapitel 19 gennemgås: Parter, regler og definitioner Pant som sikkerhed Hvilke aktiver kan.
Kapitel 18 Fordringer, gældsbreve og pantebreve. Fordringer mm. kapitel 18 I kapitel 18 gennemgås: Generelle regler for fordringer Forskellige typer af.
Kapitel 16 Kreditaftaler. Kreditaftaler kapitel 16 I kapitel 16 gennemgås: Krav til kreditaftaler Trepartsforhold Køb med ejendomsforbehold Køber misligholder.
Kapitel 21 Pant. 1.Pant og vigtige begreber 2.Hvad kan kreditor få pant i? 3.Misligholdelse af pant i ejendommen 4.Dobbeltoverdragelse – prioritetsvirkning.
Kapitel 15 Insolvens og rekonstruktion. Insolvensret kapitel 15 I kapitel 15 gennemgås: Inkasso Tvangsinddrivelse i Fogedretten Tvangsauktion Konkurs.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 21 Pant og sikkerhed.
Kapitel 17 Kaution.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 15 Insolvens og rekonstruktion.
Kapitel 8 Forbrugeraftaler Kapitel 8 handler om: Forbrugeraftaleloven Forbud mod uanmodet henvendelse Forbud mod negativ aftalebinding Fortrydelsesret.
Kapitel 18 Kreditaftaler. 1.Hvad er en kreditaftale? 2.Sikkerhed i kreditkøb 3.Misligholdelse af kreditaftaler 4.Købers indsigelse i kreditaftaler Formålet.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
Kapitel 19 Kaution. 1.Hvad er kaution? 2.Sådan bliver aftalen indgået 3.Hvornår kan kreditor kræve gælden indfriet? 4.Hvor meget skal kautionisten betale?
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 20 Ophør af fordringer.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 19 Overdragelse af fordringer.
Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og pantebreve. 1.En fordring – hvad er det? 2.Overdragelse af krav 3.Debitors indsigelser mod kravet 4.Hvem kan tage.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 16 Kreditaftaler.
Skader sket i aktivering Anmeldelse, definitioner og forsikringer
Finansiering af innovativ Virksomhed Kapitel 8
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Virksomhedens omkostninger
Lokale arbejdstidsaftaler
Tingsretlige konflikter
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Kapitel 23 Inkasso og fogedret.
Kapitel 20 Ophør af fordringer.
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Kapitel 17 Kaution.
Overdragelse af fordringer
Kapitel 17 Kaution.
Konference Danske Havne
Spørgsmål til og svar fra TBST.
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Stående, Serie, Individuelt
Direkte støtte 2018 Landbrugsseminar 2018
Køreteknik.
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Medarbejderaktier TDC
Elektronisk tinglysning Lånesagen og underskrift på tinglysningsdokumenter ved Mai Robrahn Hansen.
Kapitel 16 Inkasso og fogedret.
OBLIGATIONER og AKTIER
Knallertens udstyr.
Kapitel 15 Pant.
Kapitel 14 Kaution.
Kapitel 13 Kreditaftaler.
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
Insolvens og rekonstruktion
Kapitel 16 Pant og tinglysning.
Kapitel 3 Fuldmagtsforhold.
Overdragelse af fordringer
Fordringer, gældsbreve og pantebreve
Kapitel 15 Ophør af fordringer.
Tingsretlige konflikter – hvem har ret til aktivet?
Anvendelse af konventionalbod ved projektmangler – hvad er nyt?
Kapitel 11 Kreditaftaler.
Kapitel 12 Kaution.
Manual til indsendelse af BUDGET
Præsentationens transcript:

Kapitel 21 Pant og tinglysning

Pant og sikkerhed kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Parter, regler og definitioner Pant som sikkerhed Sikringsakt Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? Pant i fast ejendom Pant i løsøre Tinglysningssystemet

1. Parter, regler og definitioner Ejer af et aktiv har ejendomsretten Den der har ejendomsretten er rettighedshaver Ejer kan give pant i aktivet til panthaver. Så bliver ejer pantsætter, og panthaver bliver også rettighedshaver Pant reguleres i vidt omfang af reglerne i tinglysningsloven

2. Pant som sikkerhed Pant i et aktiv giver kreditor større sikkerhed for, at en gæld betales tilbage Panthaver kan tvangssælge aktivet på tvangsauktion Er der flere panthaver i samme aktiv opstår en prioritetsstilling: 1. Prioritet Ejerpantebrev til ejerforening 50.000 kr. 2. Prioritet Realkreditlån 1.300.000 kr. 3. Prioritet Pantebrev til banken 250.000 kr.

2. Pant som sikkerhed Pantsætter (ejer) skal passe på det pantsatte aktiv. Pantsætter: Skal sørge for almindelig vedligeholdelse Må ikke forringe pantets værdig ud over sædvanlig slid og ælde, fx Værdiforringende ændringer Fjerne aktiver fra pantet Skal ofte sørge for at aktivet er forsikret mod tyveri og brand

2.1. Forskellige typer pant Håndpant Kræver rådighedsberøvelse Bruges ved omsætningsgældsbreve eller løsøre hvor der er fare for, at pantsætter vil forringe aktivet Underpant Det oftest anvendte, da pantsætter kan beholde rådigheden over aktivet (fx pantsætning af hus eller bil) Retspant – fx udlæg Lovbestemt pant – fx ejendomsskat

2.2. Pantebreve og aftaler om pant Pantebreve – en aftale som indeholder beskrivelse af det pantsatte og hvad det ligger til sikkerhed for Kan indeholde et gældsbrev Oprettes på baggrund af en pantebrevsformular Skal tinglyses i Tingbogen, Personbogen, Andelsboligbogen eller Bilbogen Skal være digitalt for at kunne tinglyses og underskrives med digital signatur (NemId)

2.2. Pantebreve og aftaler om pant Typer af pantebreve: Realkreditpantebrev – kreditor er realkreditinstitut (fx 30-årigt fastforrentet obligationslån), kun i fast ejendom og maksimalt 80 % af ejendommens værdi Bankpantebrev (direkte pantebrev) – kreditor er en bank (fx prioritetslån eller boliglån), pant i alle slags aktiver også ud over 80 % af værdien Sælgerpantebrev – Sælger af den faste ejendom er kreditor og køber er debitor. Pantebrevet er en del af købesummen, og sælger vælger ofte at videresælge pantebrevet for at få betaling med det samme

2.2. Pantebreve og aftaler om pant Typer af pantebreve (fortsat) Ejerpantebrev (rammepantebrev) – kreditor og debitor på pantebrevet er aktivets ejer. Underpant tinglyses i ejerpantebrevet til fx banken til sikkerhed for et bestemt gældsforhold eller al gæld (alskylderklæring). Flere kreditorer kan have underpant i samme ejerpantebrev Skadesløsbrev (rammepantebrev) – kreditor er fx banken, ”til skadesløs betaling” af gælden til kreditor. Kan gives for en specifik gæld eller al gæld.

2.3 Sikringsakt Pant kræver typisk at der foretages en sikringsakt for at panthavers ret er sikret mod andre. Forholdet mellem pantsætter og panthaver kræver ikke tinglysning Sikringsakten afhænger af aktivet og kan være: Tinglysning Registrering Fysisk rådighedsberøvelse Meddelelse (denuntiation) Ingenting (Se afsnit 6. Skema over sikringsakter)

2.2 Sikringsakt Formålet med sikringsakten er: Prioritetskonstaterende virkning Er der flere panthaver i samme aktiv opstår en prioritetsstilling. Offentliggørende virkning Tinglysning af en rettighed medfører, at det bliver offentliggjort. Alle har ret til at slå op i tingbøgerne og se ejerskab, pant mv. Rådighedsindskrænkende virkning Håndpantsætning medfører, at pantsætter ikke længere har adgang til aktivet. Andre pantformer indskrænker pantsætter ret til at råde over aktivet

3. Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? Aktivtyper: Biler Fast ejendom Andelslejlighed Løsøre Virksomhedspant Fordringer og fordringspant Værdipapirer, aktier og anparter Fly og skibe

4. Pant i fast ejendom Alle rettigheder over fast ejendom skal tinglyses Tinglyses i Tingbogen med angivelse af et eller flere matrikelnumre Adkomst – skøde tinglyses for at sikre ejendomsretten Byrder/servitutter - fx en lejekontrakt, vejret, byggehøjde eller ægtepagt tinglyses for at sikre sig mod evt. køber Hæftelser – pant og udlæg tinglyses for at sikre prioritet på evt. tvangsauktion

4. Pant i fast ejendom Flere panthavere i samme ejendom – prioritetsstilling Skal et foranstående pant udvides, skal efterstående panthavere give tilladelse (rykningspåtegning) Der er oftest aftalt oprykningsret i et pantebrev, og så rykker det op i prioritetsstillingen efterhånden som gælden i foranstående pantebrev bliver nedbragt Kreditor kan højst give henstand med betaling på pantebrevet 1 år, ellers vil rentekravet komme sidst i prioritetsordenen Ejerpant kan opstå, hvis der ikke er aftalt oprykningsret, og et gælden i et foranstående pantebrev er nedbragt

4.2 Hvad omfatter pant i fast ejendom Et afgrænset stykke jord med tilhørende beplantning og eventuelt bygninger – samme faste ejendom En bygning på lejet grund kan være en særskilt fast ejendom og kan pantsættes uafhængigt af grunden En del løsøre er tilbehør til fast ejendom og bliver en del af den samlede faste ejendom. Ejendomspant i løsøre beskrives af (Se fig. 21.5): Tilvækstlæren TL § 38 om indlagt løsøre TL § 37 om erhvervsløsøre

4.3 Tilbehør til fast ejendom Tilvækstlæren Omfatter løsøreaktiver, som ikke kan fjernes fra ejendommen uden at gøre skade på den Omfatter fx nedgravede kabler, kloaknet, vinduer, tag – alt der er ”vokset” ind i bygningen/ejendommen Løsøre omfattet af tilvækstlæren er en del af ejendommen og ingen kan have en særskilt ret over det. Dette gælder også, selvom ejeren ikke selv har betalt for løsøret.

4.3 Tilbehør til fast ejendom TL § 38 – Indlagt løsøre Omfatter løsøreaktiver, som er: Indlagt i bygningen (installeret, boret ind i væggen mv.) Til brug for bygningen (fx vaskemaskine, fryser, aircondition men ikke driftsaktiver til brug for virksomheden) På ejerens bekostning (så hvis lejer eller en 3. mand har betalt er løsøret ikke omfattet af ejendomspantet) Indlagt løsøre er omfattet af ejendomspantet og særskilt ret over det kan ikke opretholdes (hverken ejendomsforbehold eller pant)

4.3 Tilbehør til fast ejendom TL § 37 – erhvervstilbehør Hvis ejendommen er: En erhvervsejendom Som er varigt indrettet Med en særlig erhvervsvirksomhed for øje Er driftsmateriel og driftsmidler omfattet af ejendomspantet Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, hvis: Aftale om pant eller ejendomsforbehold indgås før løsøret bliver bragt ind på ejendommen Aftale om pant bliver tiltrådt af panthaverne i ejendommen Løsøret kan udskilles ifølge regelmæssig drift

4.3 Tilbehør til fast ejendom TL § 37 – erhvervstilbehør Hvis ejendommen er en landejendom omfatter pantet også: Besætning Gødning Afgrøder og andre frembringelser En landejendom er oftest en traditionel gård med jordbrug og besætning

5. Pant i løsøre Løsøre omfatter enkelte aktiver, fx cykel, maleri, smykker, båd eller andre genstande Pant i løsøre kan tinglyses Ejendomsret til løsøre registreres ikke i et officielt register på samme måde som fast ejendom Ejendomsretten sikres ved individualisering

5.1 Biler Motorkøretøjer Typisk: Personbiler, lastbiler, varebiler, busser, campingvogne, motorcykler, påhængs- og sættevogne Typisk ikke: Knallerter, traktorer, mejetærsker, sidevogne Pant eller ejendomsforbehold tinglyses i Bilbogen med angivelse af stelnummer og bilens ejer Flere panthavere i samme bil – prioritetsstilling Et pantebrev har som udgangspunkt oprykningsret, efterhånden som foranstående pantebrev bliver betalt Pantebrev slettes fra Bilbogen efter 10 år

5.2 Pant i andet løsøre Pant tinglyses i Personbogen med angivelse af, hvilken genstand pantet omfatter – en klar og tydelig beskrivelse anbefales  Flere panthavere i samme løsøre – prioritetsstilling Ejendomsforbehold og udlæg kan ikke tinglyses i Personbogen Pantebrev slettes fra Personbogen efter 10 år

5.2 Pant i andet løsøre Flydende pant – TL § 47b, stk. 2 - pant En virksomhed, der drives fra lejede lokaler kan give pant i: Driftsmidler og driftsinventar Rettigheder efter lejekontrakten Evt. goodwill Hvis det er en landbrugsvirksomheds kan pantet også omfatte besætning, afgrøder mm. Nye aktiver bliver automatisk omfattet af pantet Aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift

5.3 Virksomhedspant – TL § 47 Pantet omfatter ikke aktiver, der er omfattet af TL § 37 Nye aktiver bliver automatisk omfattet af pantet Aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift fx almindeligt slid eller salg Virksomhedspanthaver skal respektere udlæg der er foretaget senere Virksomhedspantet kan omfatte et eller flere af følgende aktiver: Simple fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser Lagre af råvarer Motorkøretøjer, der ikke har været indregistreret i CRM Driftsinventar og driftsmateriel Drivmidler mm. Besætning Goodwill og andre immaterialrettigheder Allerede indregistrerede biler, hvis pantsætter driver erhverv med køb og salg af biler

5.4 Fordringer og fordringspant Fordringspant er et flydende pant – TL § 47d Omfatter udelukkende fordringer, som stammer fra salg af varer eller tjenesteydelser Omfatter fakturakrav, betaling for rådgivning, lejebetaling, leasingydelse mm. Omfatter ikke negativt momstilsvar eller krav på erstatning Svarer lidt til et virksomhedspant, hvor der udelukkende er valgt fordringer Forskel på fordringspant og pantsætning af fordringer efter gældsbrevsloven (se kapitel 19) er: Sikringsakten Fordringspant omfatter automatisk nye fordringer – det gør pant efter gældsbrevsloven ikke

5.5 Værdipapirer, aktier og anparter Fondsaktiver (børsnoterede aktier og obligationer) Rettigheder skal registreres i værdipapircentral (VP Securities), VPHL § 66 Sker gennem konto/depot i pengeinstitut Både ejerskab og pant skal registreres Registrering i VP Securities har virkning fra det præcise klokkeslæt

7. Tinglysningssystemet Alle tinglysninger foretages i den digitale tingbog, som administreres af Tinglysningsretten Den digitale tingbog har 4 rettighedsregistre: Tingbog Bilbog Andelsboligbog Personbog Opslag i registrene sker på tinglysning.dk

7. Tinglysningssystemet Alle anmeldelser skal foretages digitalt med en digital underskrift Enkelte undtagelser fra digital anmeldelse og underskrift Fuldmagtsordning kan sørge for at give andre personer fuldmagt til at underskrive digitalt Anmelderordning kan give professionelle aktører adgang til at underskrive på andres vegne uden brug af fuldmagtsordning

7. Tinglysningssystemet Alle dokumenter bliver tidsstemplet ved anmeldelsen, og det er dette tidspunkt, der er afgørende for prioritetsstilling Behandling af en anmeldelse kan resultere i: Afvisning Tinglysning med frist Tinglysning med anmærkning Tinglyst uden anmærkninger Der skal betales tinglysningsafgift i forbindelse med anmeldelse af de fleste typer af dokumenter