Konference om de europæiske konventioner

MENNESKERETTIGHEDER HVOR KOMMER DE FRA - OG HVORFOR? Vicedirektør Louise Holck

  ‘The systematic cruelties to which the Jewish people, men, women and children, have been expposed under the Nazi regime are among the most terrible events of history. Free men and women denounce these vile crimes and when this world struggle ends with the enthronement of human rights, racial persecution will be ended’  Winston Churchill, 1942

VERDENSERKLÆRINGEN (1948) ”...Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,   da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål, da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse, da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne...”

Menneskerettighedernes udvikling Grundloven (1849) Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (1948) FNs Flygtningekonvention (1951) Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) – (1951) FNs Konvention om statsløse personers retsstilling (1954) FNs Konvention om afskaffelse af statsløshed (1961) FNs Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965) FNs Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (1966) KONVENTIONERNE - EN INTERNATIONAL RETSORDEN

Menneskerettighedernes udvikling FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (1966) FNs om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979) FNs Konvention mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984) FNs Konvention om børns rettigheder (1989) FNs Konvention om vandrende arbejdstagere (1990) EMRK inkorporeres i dansk ret – (1992) FNs Konvention til beskyttelse af alle personer mod tvangsmæssige forsvindinger (2006) FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap (2006) KONVENTIONERNE - EN INTERNATIONAL RETSORDEN

1945-1948   Menneskerettighederne var noget, der kom ‘udefra’ – og som var selvfølgeligt i Danmark.

1949-1953 Menneskerettighederne bliver til et europæisk anliggende:   Menneskerettighederne bliver til et europæisk anliggende: Europarådet dannes (1949) Danmark ratificerer den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1953) Den Europæiske Menenskerettighedsdomstol oprettes (1959)

1986-1992 Menneskerettighederne bliver for alvor et dansk anliggende:    Menneskerettighederne bliver for alvor et dansk anliggende: Folketinget beder regeringen nedsætte et udvalg, der skulle se på, om EMRK skulle gøres til dansk lovgivning (1989) Danmark bliver for første gang dømt af EMD (Hauschildt) (1989) Højesteret bestemte i tre afgørelser, at danske dommere skule bruge EMRK ved fortolkningen af danske love (1989) Danmark inkorporerer EMRK (1992)

Reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Domstolens opgave Europæisk retsorden til beskyttelse af demokrati og fundamentale rettigheder (præambel) Sikre konventionens overholdelse (Artikel 19 og 32) Fortolkning og udvikling (Irish case) Effektiv beskyttelse () Levende instrument () Delt ansvar mellem Domstolen og Staterne (“shared responsibility”)

Hvad er problemet? Europæisk retsorden mistet opbakning Domstolen har for mange sager Domstolen går for langt

Reformer af domstolen 1998: Domstolen ændres for at øge effektiviteten 2004: Sagsbehandlingsregler ændres for at øge effektivitet (trådte I kraft I 2010) 2010: Interlaken-processen * 2010: Interlaken-erklæringen *2011: Izmir-erklæringen * 2012: Brighton-erklæringen * 2015: Bruxelles-erklæringen 2015: Vurdere om tiltag er tilstrækkelige til at håndtere sagsmængden (Interlaken/Brighton) 2019: Beslutte om bæredygtig function eller mere grundlæggende forandringer (Interlaken/Brighton)

Visionen for domstolen Promptly and effectively Serious/ widespread Systemic/ structural Important questions

Fokus for styrekomitéen Civilsamfund og NHRI’er EMRK i europæiske/globale retssystem Udpegning af dommere

Fokus for fremtiden Sagsmængden Judiciel dialog Konkrete områder

Forår 2017: Analyse, dialog og forberedelse Roadmap Forår 2017: Analyse, dialog og forberedelse Efterår 2017: International ekspertkonference Foråret 2018: Copenhagen-declaration 2019: Finsk/Fransk-formandskab for Europarådet 2020: 70 års reformkonference i Rom?

STATSLØSEKONVENTIONEN – Skal den udfordres? EU STATSLØSEKONVENTIONEN – Skal den udfordres? I 2011 ratificeret af 37 stater I 2016 ratificeret af 68 stater Eva Ersbøll

Dansk politisk kritik af to bestemmelser i FN’s statsløsekonvention: Artikel 1, stk. 2 (c) og Artikel 8, stk. 1

Artikel 1, stk. 1: En kontraherende stat skal give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse. Artikel 1, stk. 2: Meddelelse af statsborgerskab efter ansøgning kan gøres afhængig af fire betingelser, herunder hvad angår vandel (c) at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling;

Artikel 8, stk. 1: En kontraherende stat må ikke fratage nogen person statsborgerretten, hvis fratagelsen ville gøre den pågældende statsløs.

Artikel 8, stk. 3: Uanset bestemmelserne i stk Artikel 8, stk. 3: Uanset bestemmelserne i stk. 1 bevarer en stat adgangen til at fratage en person statsborgerretten, hvis staten på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen udtrykkeligt afgiver erklæring om, at den ønsker at bevare en eksisterende adgang til at fratage statsborgerskab fra en person, som i strid med sin loyalitetspligt over for staten … (ii) har udvist en for statens livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd.

Konventionskonference