Løn, lån og opsparing Til arbejdshæftet "Styr på dine penge" Oplæg til bankrådgiveren Løn, lån og opsparing Til arbejdshæftet "Styr på dine penge" Dette slideshow (niveau 2) er tænkt som en naturlig forlængelse af materialet fra niveau 1, der bliver brugt til Pengeuge. Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Under de respektive emner har vi skrevet FORSLAG til spørgsmål og noter, som du kan tale om. Du er velkommen til at tilføje. PowerPointen er kun til hjælp, det allervigtigste er din dialog med eleverne. Det er op til dig at vurdere, hvad der er vigtigst i forhold til den enkelte klasse og deres niveau. Dog er det vigtigt, at eleverne får et godt kendskab til ÅOP samt konsekvenserne ved at optage sms-/kviklån. Forslag til tidsforbrug ved en gæsteundervisning Privatøkonomi – Finansiel forståelse inklusiv god dialog med eleverne (Tidsforbrug ca. 55 minutter). Unge og digital sikkerhed, som er de sidste slides i denne PowerPoint (Tidsforbrug ca. 15 minutter). PengeSpillet (Tidsforbrug ca. 20 minutter). Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finans Danmark.

Præsentation af bankrådgiveren og planen for i dag… Spørgsmål og noter: Hvem er du? Fortæl gerne din egen baggrund. OBS: Til bankrådgivere. Denne PowerPoint hænger tæt sammen med hæftet ”Styr på dine penge”, som bruges til undervisning i Pengeuge (niveau 2). Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Eleverne er blevet undervist i meget af stoffet, før I kommer, men undervisning af eksperter (jer) giver altid noget ekstra pondus til temaerne.

Kort om Pengeuge Viden om Penge Styr på dine penge Hvad er Pengeuge? Pengeuge startede i Danmark i 2014 med undervisning i Folkeskolen. Fakta om unge: 50.000 unge mellem 18 og 30 år står i dag i RKI-registret som dårlige betalere (forklar hvad RKI er). Rigtig mange unge starter et voksenliv, hvor de har meget stærke begrænsninger på, hvad de kan købe eller noget så simpelt som at få et abonnement til sin telefon. Med Pengeuge vil vi gerne: Styrke unges viden om privatøkonomi. Reducere antallet af unge, som kommer i RKI og mister kontrollen over deres økonomi eller lander i gældsfælden. Pengeuge består af 3 færdige hæfter: ”Viden om penge” (niveau 1) ”Styr på dine penge” (niveau 2) ”Unge og digital sikkerhed” (ekstra tema for at højne bevidstheden om de udfordringer, der følger med digitalisering) Spørg gerne undervejs! Viden om Penge Styr på dine penge Unge og digital sikkerhed

Disposition for dagens gæsteundervisning Budget Løn og skat Opsparing Lån, gæld og renter (ÅOP) Unge og digital sikkerhed ØkonomiSpillet Noter: I dag vil vi gennemgå de forskellige privatøkonomiske elementer. I har sandsynligvis været igennem det meste af stoffet i undervisningen. Stil meget gerne spørgsmål undervejs i min præsentation. (Til bankrådgiveren: SPØRGSMÅL står under de respektive emner) Spørg gerne undervejs i præsentationen

Budget

Hvad er et budget? Et budget viser hvor mange penge, I forventer at tjene på en måned/et år I forventer at bruge på en måned/et år Et budget giver dig overblik over: har du penge nok til at betale dine regninger? har du penge tilbage, når alt er betalt? Spørgsmål og noter: Indtægter er fx lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver. Udgifter er penge, I bruger. Det kan fx være på tøj, sko, mobiltelefon, spil eller biografture. Nogle udgifter er faste og kommer på faste tidspunkter, og andre udgifter er variable og komme en gang imellem. Spørgsmål til klassen: Hvorfor er et budget vigtigt? Hvor mange af jer har lavet et budget eller set jeres forældre lave et?

Budget Spørgsmål og noter: Her er et budget for Frederik, der drømmer om et brugt Smart Watch til 1.200 kr. Læg mærke til at tallene er talt sammen både lodret og vandret. Læg også mærke til SALDO-oversigten nederst. Spørgsmål til klassen: Udfordre dem – Hvorfor er det godt at lave et budget?

Løn og skat

Løn og skat For mange unge er den største indtægt løn fra fritidsarbejde. I får dog ikke alle pengene udbetalt. Disponibel indkomst Spørgsmål og noter: Hvis I har fritidsarbejde, får I hver måned en lønseddel. Her kan I se et eksempel på en lønseddel for en dreng på 16 år. 50 timers arbejde til en timeløn på 65,35 kroner. Inden lønnen bliver udbetalt, skal han først betale til ATP – ”Arbejdsmarkedets TillægsPension” – det skal alle over 16 år, der arbejder mere end 39 timer om måneden (men man betaler ikke ATP af SU) – og derefter betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag på 8 % skal betales af alle, der arbejder. Man betaler først skat, når man tjener over et vist beløb – det kaldes at have frikort. Er du under 18 år, er beløbet i 2017 33.800 kr. Er du over 18 år, er beløbet i 2017 45.000 kr. Endelig skal arbejdsgiveren også overføre en procentdel af lønnen som feriepenge – 12,5 % i 2017. Dem får du udbetalt, når du holder ferie (men først i næste ferieår). Spørgsmål til klassen: Hvor mange af jer arbejder? Antal timer om ugen. Får I hele beløbet udbetalt, eller betaler I også skat?

Løn og skat "Personlig indkomst" er alle indkomster minus arbejdsmarkedsbidrag(8 %) "Disponibel indkomst" er det beløb, du får udbetalt, når du har betalt skat m.v. "Personfradrag" er et beløb, der gør den skat, du skal betale, mindre. I 2017 er det 33.800 kr. om året for alle under 18 år Spørgsmål og noter: Næsten alle betaler ATP og AM-bidrag. Mange unge har frikort ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) er en pension, som næsten alle voksne i arbejde betaler til. Pensionen er et tillæg til folkepensionen, som bliver udbetalt, så længe man lever. AM-Bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag) er en skat på 8 % som både lønmodtagere og selvstændige skal betale. Bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet. Man betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, hvis man fx er på SU eller dagpenge. Spørgsmål til klassen. Ved I, hvad ATP og Arbejdsmarkedsbidrag er? Ved I, hvad et frikort er?

Opsparing Det kræver en indsats at gøre drømme til virkelighed. Ved at tjene penge og have styr på sin økonomi kommer man et godt skridt tættere på at nå sine mål.

Opsparing Du kan kun spare op hvis dine indtægter er større end dine udgifter Når du sparer op, kan du få råd til at købe store og dyre ting Spørgsmål og noter: Unge i dag har mange drømme om den nyeste mobil og computer, og rigtig mange sparer slet ikke op. Det er vigtigt, at man allerførst laver et budget, så man ved, hvad man har tilbage, når udgifterne er betalt. Spørgsmål til klassen: Er der nogle af jer, der sparer op? Hvad sparer I op til – og hvor meget Hvorfor skal man spare op? Hvorfor kan det betale sig at spare op? (Hvis man ikke har en opsparing, bliver mange desværre fristet af dyre sms-/kviklån)

Opsparing til computer Opsparingskonto månedlig indbetaling (årlig rentetilskrivning) Spørgsmål og noter: Mads vil gerne købe en bærbar computer til kr. 10.000,- . Ved hjælp af regnearket BANKBOG_MAANEDLIG_INDBETALING.xls kan I nemt få et overblik over, hvor lang tid det vil tage at spare op. Regnearket er tilgængeligt på www.pengeuge.dk/materialer under ”styr på dine penge (hæfte 2). (eleverne kan bruge det efter gæsteundervisningen eller under gæsteundervisningen). Start en dialog i klassen om hvad Mads kan gøre? Spare op ved at sætte penge i banken hver måned? Låne af sine forældre? Tage et lån i banken? Kom gerne ind på, hvad man fx låner penge til i banken, og hvad man kan spare op til selv?

Renter er prisen på penge Når I sætter penge i banken, låner I penge til banken. Derfor får I renter (Indlånsrente) Når I låner penge i banken, betaler I renter til banken (Udlånsrente) Renter angives som et procenttal per år (pro anno eller p.a.): F.eks. 2 % p.a. Spørgsmål og noter: Når man låner penge fra banken, skal man betale renter. Kom gerne ind på, hvorfor banker tager renter. Spørgsmål til klassen: Hvem ville I låne penge til? Alle og enhver? Hvad ville I tage i rente?

Lån, gæld og ÅOP

Skal du låne for at købe Når du er over 18 år, kan du låne penge til at købe varer for. Det kaldes "at købe på afbetaling", fordi du får varen nu, men betaler først senere Der er flere typer lån at vælge imellem. Ens for dem alle er, at lånet skal betales tilbage med renter, gebyrer og omkostninger En ”ydelse” på et lån består af renter og afdrag Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder Spørgsmål og noter: Når et lån skal betales tilbage, består ydelsen af både renter og afdrag. Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder. Derfor kommer der færre renter, og til sidst fylder afdraget klart mest. Hvis der er omkostninger forbundet med lånet, bliver de lagt oveni fra start: Dvs. et oprettelsesgebyr på 350 kr. betyder, at man får 5.000 kr. i hånden, men skylder 5.350 kr. væk. Spørgsmål til klassen: Har I hørt om folk, der har taget for mange lån? (Nævn evt. Luksusfælden som mange unge helt sikkert har set).

Sammenligning af lån - ÅOP Begrebet "Årlige Omkostninger i Procent"(ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i et tal og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Spørgsmål og noter: Vigtigt: Vær sikker på at de forstår ÅOP, samt hvad det indeholder? Det lån med den laveste ÅOP er det billigste (Lånemulighed 1) ”Snyderen” ved denne sammenligning er, at man umiddelbart kan tro, at lånemulighed 2 er den billigste, da der ingen stiftelsesomkostninger er, men til gengæld er renten meget større end de øvrige. Spørgsmål til klassen: Nu kan vi sammenligne tre lån. Hvilket lån ville I vælge? Hvorfor?

Fokus på kreditomkostninger i kroner Her ses at på alle tre lån betales der 50.000 tilbage for lånet, men at det er meget forskelligt hvad de tre lån hver især har af kreditomkostninger.

Fokus på ÅOP Spørgsmål og noter: Skemaet fra forrige slide med tabellen vises her på en mere pædagogisk måde, og FOKUS er her kun på ÅOP. Eleverne får en fornemmelse af, hvor vigtigt ÅOP er for deres lån – og hvor stor forskellen er for ÅOP.

"Vi vil gerne forære dig en smartphone". Det gode tilbud Christian får en mail fra sit teleselskab: "Vi vil gerne forære dig en smartphone". Han skal bare skifte abonnement til en dyrere version. Telefonen er en Huawei Y3, og han skal betale 120 kroner mere om måneden i abonnement i min. 6 måneder. Prøv at se her: 6 måneder á 120 kr./måned = 720 kroner Telefonens kontantpris (fundet via søgemaskine) = 700 kroner Har Christian fået et godt tilbud? Spørgsmål og noter: Kom evt. ind på, at når man først har haft en fast udgift i en længere periode, fx 6 måneder, har man helt glemt, hvad man betalte før. Spørgsmål til klassen: Hvornår er det et godt tilbud? Fx bedre/dyrere telefon, eller hvis han ikke har pengene til at købe kontant? Hvorfor tror I, at teleselskabet vil ”forære” Christian en mobil?

Unge og digital sikkerhed Hæftet ”Unge og digital sikkerhed” er et nyt temahæfte i 2017, som er sendt til alle skoler, der deltager i Pengeuge. Hæftet er lavet i samarbejde med Politiet, Digitaliseringsstyrelsen, E-mærket og Medierådet for børn og unge. Formålet er at højne bevidstheden blandt unge om de udfordringer, som også følger med digitaliseringen. I dag foregår en stor del af jeres liv på nettet eller på digitale platforme. I uddeler billeder på Instagram, Facebook. Overfører penge via MobilePay eller shopper på nettet. I klikker på alle mulige links. Det er vigtigt, at I er OBS på alle de farer, der lurer, når I færdes på nettet. Den allervigtigste regler er: Brug din sunde fornuft. En analogi som I kan vælge at bruge: IT-sikkerhed er lidt lige som trafiksikkerhed: Bare man kender til nogle få, enkle regler, så bliver man meget mere sikker. I trafikken er det eksempelvis at overholde fartgrænserne og huske at bruge sele. Når det handler om IT-sikkerhed, så er der også nogle få enkle råd, og det er dem, vi skal snakke om her. Lidt fakta om problemets omfang: 57 % af danskerne genbruger deres passwords. Man bliver enormt sårbar, hvis man bruger det samme password. Hvis nogen kender eller hacker dit password til én af tjenesterne, så har man let adgang til det hele. Kun 38 % tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. For smartphones og tablets er tallet 31 %. Man risikere at miste data, hvis ens smartphone eller PC går i stykker eller bliver stjålet. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, 2016 :”Danskerne genbruger passwords i stor stil”.

Brug et stærkt password Brug forskellige passwords til Facebook, Instagram og Netbank Et stærkt password: Mindst 12 tegn Brug både store og små bogstaver Brug tal og symboler Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klasse Hvad er et godt password? Hvorfor skal man bruge forskellige passwords? Hvordan sikrer man sig, at andre har svært ved at gætte ens passwords? Hvor tit skifter I password? Gode råd: Et godt password: Brug ikke din fødselsdag eller navnet på familiemedlemmer i dine passwords. Brug IKKE: ”123456” eller ”password” som er de to mest anvendte passwords.

Mobil, tablet og computer Digitale løsninger gør din hverdag nemmere. Det er super smart – du skal bare huske følgende: Opdater dine enheder Brug et antivirusprogram Pas godt på åbne wifi-netværk Ha' styr på hvad du downloader Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klassen: Hvorfor er det vigtigt at opdatere sine enheder? Hvor tit opdaterer I? Bruger I ofte åbne wifi-netværk uden kode? Hvorfor kan det være farligt? svar: fordi at udbyderen kan have adgang til dine data på åbne wifi-netværk – derfor skal I kun være på netværk, hvor I har tillid til udbyderen. Kender I nogen, der er blevet hacket? Hvad skete der? Gode råd: Klik ikke på fremmede links i mails. Brug Mouseover og se linkadressen. Står der masser af underlige tegn, så KLIK IKKE på linket. Vær OBS på at ondsindet virus/hackere fx. kan skaffe sig adgang til dine billeder, alle dine kontakter eller optage det du siger. Derfor skal du tænke over, hvad du klikker på, og hvilke filer du downloader. Vær kritisk hvis du fx får en mærkelig besked på Facebook eller på din mail. Brug antivirus og opdater dine enheder. Hvis der er kommet nye opdateringer til styresystemet så opdater med det samme. Opdateringerne hjælper med at lukke huller i sikkerheden. Snak med eleverne om, at de skal bruge deres sunde fornuft.

Mobilbetaling og betalingskort Dine penge er ikke kun sedler og mønter. De er blevet digitale De fleste bruger betalingskort, netbank og MobilePay I dag kan du overføre penge og betale regninger digitalt Gode råd: Pas på din pinkode og giv den ikke til andre Tjek telefonnummeret inden du sender penge Lad ikke andre have adgang til din mobil uden at du kan se, hvad de laver Spørgsmål og noter: Start gerne en dialog i klassen: Hvor mange af jer går fortsat rundt med sedler/mønter? Har I prøvet at overføre penge til en kammerat? Hvilke betalingskort har I? Et betalingskort er personligt og har en 4-cifret kode. Typer af betalingskort: Debetkort: Beløbet trækkes med det samme eller næste bankdag. Kreditkort: Beløbet trækkes efter et stykke tid fx 1 måned. Gode råd: Giv ikke dine pinkoder til nogen. Pas på shouldersurfing (at andre kigger dig over skulderen), når du indtaster din kode. Hold altid en hånd foran tastaturet. HUSK: Kontakt banken hurtigt hvis du har mistanke om snyd eller har mistet dit kort.

Sikker handel på nettet Vær skeptisk hvis et tilbud er ”for godt til at være sandt” - så er det nok ikke sandt Tjek anmeldelser af sælger. Det kan blive meget dyrt, hvis du kun ser på prisen, når du handler på nettet Overvejer du at købe noget på nettet, vær opmærksom og kig f.eks. efter: Om siden er mistænkelig Mange gode sider har E-mærket Hængelås-symbol Andres oplevelser med hjemmesiden Spørgsmål og noter: Nettet er et spændende sted at finde de nyeste varer. Handler I uden for EU, kan I risikere at betale told, så varen bliver meget dyrere. Start gerne en dialog i klassen: Ved I hvad e-mærket er? (webshoppen lever op til e-mærkets forbrugerbeskyttende krav). Er der nogen af jer, som har handlet på nettet? Hvordan kan man checke, om en netbutik er ”god”? Er der nogen af jer, eller kender I nogen, der er blevet snydt, fordi I/de har handlet på en ”snyde”-hjemmeside? Gode råd: Tjek at der er et hængelåssymbol i url’en. Tjek sælgeren fx via Trustpilot /spørg en ven. Brug din sunde fornuft – er tilbuddene ”for billige”? Foreslå klassen at læse og se film om digital sikkerhed på https://sikkerpaanettet.dk

Digital post og NemID Når du fylder 15 år, vil du fremover få al post fra det offentlige som digital post. Husk at læse din digitale post på borger.dk og i e-boks Postkassen kan indeholde følsomme oplysninger og vigtige breve Borger.dk og e-Boks.dk er begge sikre hjemmesider og langt mere sikre end en e-mail Din digitale postkasse er personlig Dit NemID giver adgang til din netbank, digital post og andre tjenester – så pas på dit nøglekort Spørgsmål og noter: Digital post fra det offentlige kan fx være breve fra SKAT, om din uddannelse, indkaldelse til sygehus, SU-meddelelser eller kontoudtog. Start gerne en dialog i klassen: Hvem kan få NemID? Svar: Når du er fyldt 15 år, har dansk CPR-nummer og et billed-ID. Vidste I, at det er jeres eget ansvar at checke jeres e-boks ? Har nogen taget et billede af sit NemID Hvem har prøvet at miste sit NemID eller betalingskort? Hvad gjorde I så? Gode råd: Indtast din e-mail eller mobilnummer, så får du direkte besked, når der er ny digital post til dig. Tag ALDRIG et billede af dit NemID. Pas på shouldersurfing, når du indtaster din kode. Foreslå klassen, at hvis de vil vide mere, så kan de selv læse og se film om digital sikkerhed på https://sikkerpaanettet.dk Afsluttende replik om digital sikkerhed:. Digitalisering har gjort verden nemmere og smartere. Vi synes, at I skal bruge nettet, smartphones, sociale medier og gode apps. Så bliv endelig ved med at være digitale, men husk at bruge jeres sunde fornuft samtidig.

Styr på din digitale sikkerhed? Se Pengeuges fire film om sikkerhed på nettet, som blev produceret i 2016. Filmene ligger på www.pengeuge.dk/sikkerhed. Såfremt der er tid i gæsteundervisningen, er der mulighed for at præsentere de 4 film fra sidste år, og måske tid til at se den ene. Det er altså et tilvalg, som du som gæsteunderviser kan benytte, hvis der er tid tilbage. Du kan med fordel downloade filmene fra www.pengeuge.dk/bank på forhånd. Så har du filmene, hvis internetforbindelsen svigter. Se filmene på www.pengeuge.dk/sikkerhed

ØkonomiSpillet Nu er det tid til at konkurrere! Test jeres viden om penge! I finder ”ØkonomiSpillet” på www.pengeuge.dk/bank Du kan med fordel også downloade spillet fra www.pengeuge.dk/bank på forhånd (her er det som en Powerpoint-præsentation). Så har du spillet, hvis internetforbindelsen svigter.