Løn, lån og opsparing #Pengeuge Til arbejdshæftet "Styr på dine penge”

Præsentationer af emnet: "Løn, lån og opsparing #Pengeuge Til arbejdshæftet "Styr på dine penge”"— Præsentationens transcript:

1 Løn, lån og opsparing #Pengeuge Til arbejdshæftet "Styr på dine penge”
Dette slideshow (niveau 2) er tænkt som en naturlig forlængelse af materialet fra niveau 1, der bliver brugt til Pengeuge. Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Under de respektive emner har vi skrevet FORSLAG til spørgsmål og noter, som du kan tale om. Du er velkommen til at tilføje. PowerPointen er kun til hjælp, det allervigtigste er din dialog med eleverne. Det er op til dig at vurdere, hvad der er vigtigst i forhold til den enkelte klasse og deres niveau. Dog er det vigtigt, at eleverne får et godt kendskab til ÅOP samt konsekvenserne ved at optage sms-/kviklån. Forslag til tidsforbrug ved en gæsteundervisning Privatøkonomi – Finansiel forståelse inklusiv god dialog med eleverne (Tidsforbrug ca. 55 minutter). Unge og digital sikkerhed, som er de sidste slides i denne PowerPoint (Tidsforbrug ca. 15 minutter). PengeSpillet (Tidsforbrug ca. 20 minutter). #Pengeuge Til arbejdshæftet "Styr på dine penge” Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

2 Præsentation af bankrådgiveren
og planen for i dag… Spørgsmål og noter: Hvem er du? Fortæl gerne din egen baggrund. OBS: Til bankrådgivere. Denne PowerPoint hænger tæt sammen med hæftet ”Styr på dine penge”, som bruges til undervisning i Pengeuge (niveau 2). Du er derudover velkommen til at bruge egne ord, fortællinger eller relevante kommentarer, når det handler om at forklare de unge om økonomi. Eleverne er blevet undervist i meget af stoffet, før I kommer, men undervisning af eksperter (jer) giver altid noget ekstra pondus til temaerne. Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

3 Kort om Pengeuge Viden om penge Unge og digital sikkerhed
Hvad er Pengeuge? Pengeuge startede i Danmark i 2014 med undervisning i Folkeskolen. Fakta om unge: unge mellem 18 og 30 år står i dag i RKI-registret som dårlige betalere (forklar hvad RKI er). Rigtig mange unge starter et voksenliv, hvor de har meget stærke begrænsninger på, hvad de kan købe eller noget så simpelt som at få et abonnement til sin telefon. Med Pengeuge vil vi gerne: Styrke unges viden om privatøkonomi. Reducere antallet af unge, som kommer i RKI og mister kontrollen over deres økonomi eller lander i gældsfælden. Pengeuge består af 3 færdige hæfter: ”Viden om penge” (niveau 1) ”Styr på dine penge” (niveau 2) ”Unge og digital sikkerhed” (ekstra tema for at højne bevidstheden om de udfordringer, der følger med digitalisering) Spørg gerne undervejs! Viden om penge Unge og digital sikkerhed Styr på dine penge Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

4 Disposition for dagens gæsteundervisning
SPØRG GERNE UNDERVEJS I PRÆSENTATIONEN Budget Lån, gæld og renter (ÅOP) Løn og skat Unge og digital sikkerhed Opsparing ØkonomiSpillet Noter: I dag vil vi gennemgå de forskellige privatøkonomiske elementer. I har sandsynligvis været igennem det meste af stoffet i undervisningen. Stil meget gerne spørgsmål undervejs i min præsentation. (Til bankrådgiveren: SPØRGSMÅL står under de respektive emner) Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

5 Budget Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening
Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

6 Hvad er et budget? Et budget viser hvor mange penge,
I forventer at tjene på en måned/et år I forventer at bruge på en måned/et år Et budget giver dig overblik over: har du penge nok til at betale dine regninger? har du penge tilbage, når alt er betalt? Spørgsmål og noter: Indtægter er fx lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver. Udgifter er penge, I bruger. Det kan fx være på tøj, sko, mobiltelefon, spil eller biografture. Nogle udgifter er faste og kommer på faste tidspunkter, og andre udgifter er variable og komme en gang imellem. Spørgsmål til klassen: Hvorfor er et budget vigtigt? Hvor mange af jer har lavet et budget eller set jeres forældre lave et? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

7 Frederiks budget Spørgsmål og noter:
Her er et budget for Frederik, der drømmer om et brugt Smart Watch til kr. Læg mærke til at tallene er talt sammen både lodret og vandret. Læg også mærke til SALDO-oversigten nederst. Spørgsmål til klassen: Udfordre dem – Hvorfor er det godt at lave et budget? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

8 Løn og skat Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

9 Løn og skat For mange unge er den største indtægt løn fra fritidsarbejde. I får dog ikke alle pengene udbetalt. Disponibel indkomst Spørgsmål og noter: Hvis I har fritidsarbejde, får I hver måned en lønseddel. Her kan I se et eksempel på en lønseddel for en dreng på 16 år. 50 timers arbejde til en timeløn på 65,35 kroner. Inden lønnen bliver udbetalt, skal han først betale til ATP – ”Arbejdsmarkedets TillægsPension” – det skal alle over 16 år, der arbejder mere end 39 timer om måneden (men man betaler ikke ATP af SU) – og derefter betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag på 8 % skal betales af alle, der arbejder. Man betaler først skat, når man tjener over et vist beløb – det kaldes at have frikort. Er du under 18 år, er beløbet i kr. Er du over 18 år, er beløbet i kr. Endelig skal arbejdsgiveren også overføre en procentdel af lønnen som feriepenge – 12,5 % i Dem får du udbetalt, når du holder ferie (men først i næste ferieår). Spørgsmål til klassen: Hvor mange af jer arbejder? Antal timer om ugen. Får I hele beløbet udbetalt, eller betaler I også skat? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

10 Løn og skat "Personlig indkomst" er alle indkomster minus arbejdsmarkedsbidrag(8 %) "Disponibel indkomst" er det beløb, du får udbetalt, når du har betalt skat m.v. "Personfradrag" er et beløb, der gør den skat, du skal betale, mindre. I 2018 er det kr. om året for alle under 18 år Spørgsmål og noter: Næsten alle betaler ATP og AM-bidrag. Mange unge har frikort ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) er en pension, som næsten alle voksne i arbejde betaler til. Pensionen er et tillæg til folkepensionen, som bliver udbetalt, så længe man lever. AM-Bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag) er en skat på 8 % som både lønmodtagere og selvstændige skal betale. Bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet. Man betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, hvis man fx er på SU eller dagpenge. Spørgsmål til klassen. Ved I, hvad ATP og Arbejdsmarkedsbidrag er? Ved I, hvad et frikort er? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

11 Opsparing Det kræver en indsats at gøre drømme til virkelighed. Ved at tjene penge og have styr på sin økonomi kommer man et godt skridt tættere på at nå sine mål. Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

12 Opsparing Du kan kun spare op hvis dine indtægter er større end dine udgifter Når du sparer op, kan du få råd til at købe store og dyre ting Spørgsmål og noter: Unge i dag har mange drømme om den nyeste mobil og computer, og rigtig mange sparer slet ikke op. Det er vigtigt, at man allerførst laver et budget, så man ved, hvad man har tilbage, når udgifterne er betalt. Spørgsmål til klassen: Er der nogle af jer, der sparer op? Hvad sparer I op til – og hvor meget Hvorfor skal man spare op? Hvorfor kan det betale sig at spare op? (Hvis man ikke har en opsparing, bliver mange desværre fristet af dyre sms-/kviklån) Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

13 Opsparing til computer
Opsparingskonto månedlig indbetaling (årlig rentetilskrivning) Spørgsmål og noter: Mads vil gerne købe en bærbar computer til kr ,- . Ved hjælp af regnearket BANKBOG_MAANEDLIG_INDBETALING.xls kan I nemt få et overblik over, hvor lang tid det vil tage at spare op. Regnearket er tilgængeligt på under ”styr på dine penge (hæfte 2). (eleverne kan bruge det efter gæsteundervisningen eller under gæsteundervisningen). Start en dialog i klassen om hvad Mads kan gøre? Spare op ved at sætte penge i banken hver måned? Låne af sine forældre? Tage et lån i banken? Kom gerne ind på, hvad man fx låner penge til i banken, og hvad man kan spare op til selv? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

14 Renter er prisen på penge
Når I sætter penge i banken, låner I penge til banken. Derfor får I renter (indlånsrente) Når I låner penge i banken, betaler I renter til banken (udlånsrente) Renter angives som et procenttal per år (pro anno eller p.a.): F.eks. 2 % p.a. Spørgsmål og noter: Kom gerne ind på hvorfor banker tager renter. Hvem ville I låne penge til? Alle og enhver? Hvad ville I tage i rente? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

15 Lån, gæld og ÅOP Pengeuge ’18
I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

16 Skal du låne for at købe Er du over 18 år, kan du låne penge til at købe varer for. Det kaldes ”at købe på afbetaling”, fordi du får varen nu, men betaler for den ad flere omgange Der er flere typer lån at vælge imellem. Ens for dem alle er, at lånet skal betales tilbage med renter, gebyrer og omkostning En ”ydelse” på et lån består af renter og afdrag Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder Spørgsmål og noter: Når et lån skal betales tilbage, består ydelsen af både renter og afdrag. Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder. Derfor kommer der færre renter, og til sidst fylder afdraget klart mest. Hvis der er omkostninger forbundet med lånet, bliver de lagt oveni fra start. Dvs. et oprettelsesgebyr på 350 kr. betyder, at man får kr. i hånden, men skylder kr. væk. Spørgsmål til klassen: Har I hørt om nogen, der har taget for mange lån? (Nævn evt. Luksusfælden, som mange unge helt sikkert har set). Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

17 Sammenligning af lån - ÅOP
Begrebet "Årlige Omkostninger i Procent"(ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i et tal og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Spørgsmål og noter: Vigtigt: Vær sikker på at de forstår ÅOP, samt hvad det indeholder? Det lån med den laveste ÅOP er det billigste (Lånemulighed 1) ”Snyderen” ved denne sammenligning er, at man umiddelbart kan tro, at lånemulighed 2 er den billigste, da der ingen stiftelsesomkostninger er, men til gengæld er renten meget større end de øvrige. Spørgsmål til klassen: Nu kan vi sammenligne tre lån. Hvilket lån ville I vælge? Hvorfor? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

18 Fokus på kreditomkostninger i kroner
Her ses at på alle tre lån betales der tilbage for lånet, men at det er meget forskelligt hvad de tre lån hver især har af kreditomkostninger. Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

19 Fokus på ÅOP Spørgsmål og noter:
Skemaet fra forrige slide med tabellen vises her på en mere pædagogisk måde, og FOKUS er her kun på ÅOP. Eleverne får en fornemmelse af, hvor vigtigt ÅOP er for deres lån – og hvor stor forskellen er for ÅOP. Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

20 Det gode tilbud Christian får en mail fra sit teleselskab:
"Vi vil gerne forære dig en smartphone". Han skal bare skifte abonnement til en dyrere version. Telefonen er en Huawei Y3, og han skal betale 120 kroner mere om måneden i abonnement i min. 6 måneder. Prøv at se her: 6 måneder á 120 kr./måned = 720 kroner Telefonens kontantpris (fundet via søgemaskine) = 700 kroner Har Christian fået et godt tilbud? Spørgsmål og noter: Kom evt. ind på, at når man først har haft en fast udgift i en længere periode, fx 6 måneder, har man helt glemt, hvad man betalte før. Spørgsmål til klassen: Hvornår er det et godt tilbud? Fx bedre/dyrere telefon, eller hvis han ikke har pengene til at købe kontant? Hvorfor tror I, at teleselskabet vil ”forære” Christian en mobil? Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren

21 Test jeres viden om penge!
Økonomispillet Test jeres viden om penge! I finder ”PengeSpillet” på Du kan med fordel også downloade spillet fra på forhånd (her er det som en Powerpoint-præsentation). Så har du spillet, hvis internetforbindelsen svigter. Pengeuge ’18 I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening Udgives af Finans Danmark Oplæg til bankrådgiveren