Budget Opsparing Lån SKAT.

Præsentationer af emnet: "Budget Opsparing Lån SKAT."— Præsentationens transcript:

1 Budget Opsparing Lån SKAT

2 SÅDAN STYRER I JERES EGEN ØKONOMI
en introduktion til budget, opsparing, lån og skat

3 Få overblik over dine indtægter og udgifter
BUDGET Få overblik over dine indtægter og udgifter Et budget viser, hvor mange penge, I forventer at bruge på ét år, og hvor mange penge, I forventer at tjene. Ved at lægge et budget kan I få overblik over, om I har penge nok til at betale jeres regninger.

4 INDTÆGTER Indtægter er fx lommepenge, løn fra fritidsarbejde og gaver.
Hvor mange af jer har indtægter? Er de faste eller variable?

5 UDGIFTER Udgifter er penge, I bruger. Det kan f.eks. være på tøj, sko, mobiltelefon eller spil. Udgifter kan være faste og komme med regelmæssige mellemrum, eller variable, og komme en gang imellem Hvilke udgifter har I?

6 MARTINS BUDGET Martin er 14 år og går i 7. klasse. INDTÆGTER Han får 50 kr. om ugen af sine forældre i lommepenge, og er også hjælpetræner i fodboldklubben. Det får han 500 kroner om måneden for. Hver anden uge hjælper han sin storebror med hans avisrute og får 100 kroner for det. Til hans fødselsdag får han 500 kroner af sin farmor. UDGIFTER Martin betaler halvdelen af sit mobilabonnement, det koster 100 kroner om måneden. Dertil køber han tøj og sko hver anden måned for ca. 500 kroner. Engang i mellem går han i biografen med sine venner. Martin spiller fodbold og betaler 800 kroner hvert halve år.

7 Marts April Maj Juni Juli August UDGIFTER I ALT
Lommepenge 50 Hjælpetræner 500 Avisbud 100 Fødselsdagsgave INDTÆGTER I ALT 550 150 Mobilabonnement -100 Tøj og sko -500 Fodbold -800 Biograf -150 UDGIFTER I ALT -650 -900 REST (Indtægter minus udgifter) 450 -600 -450 -350 SPØRGSMÅL: Er der nogle uger, hvor Martin bruger flere penge end han tjener? Hvad skal han gøre ved det? Har Martin flere indtægter end udgifter? OBS – prøv at få eleverne til både at anskue det uge for uge, måned for måned, men også i hele perioden

8 Eksempel på budget Se regneark 1 på

9 Eget budget Se regneark 2 på http://www.glb.dk/download
Du skal selv indsætte dine indtægter og udgifter som de er i dag.

10 Eget budget når du er flyttet hjemmefra
Se regneark 3 på Forestil dig at du er flyttet hjemmefra Hvilke indtægter og udgifter har du Brug internettet til at finde oplysninger

11 Sådan får du råd til større ting
OPSPARING Sådan får du råd til større ting

12 OPSPARING Når du har flere indtægter end udgifter, kan du vælge at spare penge op. Når du sparer op, kan du få råd til at købe større og dyre ting. Er der nogle af jer, der sparer op? Hvad sparer I op til – og hvor meget? NOTER: Unge i dag har mange drømme om den nyeste mobil og computer, og rigtig mange sparer slet ikke op. SPØRGSMÅL: Hvorfor skal man spare op? Hvorfor kan det betale sig at spare op? (Hvis man ikke har en finansiel reserve, bliver mange desværre fristet at kviklån/smslån, som er alt for dyre.)

13 OPSPARING Du ønsker dig en tablet til kroner. Du har ikke pengene, og dine forældre siger, at du selv skal betale. Du får lommepenge og har fritidsjob og sparer i alt 250 kroner op om måneden. Hvor mange måneder skal du spare op for at få råd? 8 måneder

14 Renter er prisen på penge

15 RENTER ER PRISEN PÅ PENGE
Når I sætter penge i banken, låner I penge til banken. Derfor får I renter. Banken kan så låne jeres penge ud til andre til en højere rente. Forskellen mellem den rente, I får, og den rente, banken låner til andre, kaldes for rentemarginalen. Når I låner penge i banken, betaler I renter til banken. Renter angives som et procenttal per år (pro anno eller p.a.): F.eks. 2 % p.a. SPØRGSMÅL: Hvem ville I låne penge til? Alle og enhver? Hvad ville I tage i rente? Mybanker.dk

16 OPSPARING Se eksempel 4 på http://www.glb.dk/download
Udarbejd et eksempel hvor du spare op hver måned. Find hvilken rente du kan få for dette Se eksempel 5 på Se hvor meget det kan blive til 

17 AT LÅNE FOR AT KØBE Er man over 18 år kan man låne penge til at købe varer for. Det kaldes ”at købe på af-betaling”, fordi du får varen nu, men betaler for den ad flere omgange. Ofte opretter man et lån, som betales tilbage sammen med renter, gebyrer og omkostninger. Du kan også oprette forbrugslån, kviklån, sms-lån m.v. Disse er ofte meget dyre! I banken kan du oprette en kassekredit, som er et lån, hvor du selv kan vælge, hvornår og hvor meget, du betaler tilbage. Du skal betale renter af det, du låner. En ”ydelse” på et lån består af renter og afdrag. Over tid stiger afdraget, mens udgifter til renter falder. Når et lån skal betales tilbage, består ydelsen af renter og afdrag. Over tid betyder afdragene, at det beløb, man skylder, bliver mindre. Derfor kommer der færre renter, og til sidst fylder afdraget klart mest. Hvis der er omkostninger forbundet med lånet bliver de lagt oveni fra start – dvs. et oprettelsesgebyr på 350 kroner betyder, man får kroner i hånden, men skylder kroner væk.

18 ÅOP – SÅDAN FINDER DU DET BILLIGSTE LÅN
Begrebet ”Årlige Omkostninger i Procent” (ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i ét tal (”kiloprisen på penge”) og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Samsung Galaxy S6 Edge iPhone 6S 16GB Guld Kontantpris 5.799 kr. Udbetaling 2.000 kr. 0 kr. På afbetaling 149 kr. pr. måned i 48 måneder 249 kr. pr. måned i 48 måneder Hvilken finansiering er dyrest ? Hvilken telefon bliver dyrest ved køb på afbetaling ?

19 ÅOP – SÅDAN FINDER DU DET BILLIGSTE LÅN
Begrebet ”Årlige Omkostninger i Procent” (ÅOP) samler alle oplysninger på lånet i ét tal (”kiloprisen på penge”) og er derfor en god måde at sammenligne priser på lån på. Nu kan vi sammenligne to lån – og sammenligne kontantkøb med køb på afbetaling. Det lån med den laveste ÅOP er det billigste (forudsætter ens løbetid). Disse to telefoner kan begge købes på afbetaling over fire år. Bemærk ÅOP! Hver femte unge køber mobiltelefoner på afbetaling – og de skifter telefonerne efter 18 måneder! SPØRGSMÅL: Hvor længe regner I med at bruge en ny telefon? Har I nogensinde haft en telefon i 4 år? Hvad synes I om at betale af på en telefon i længere tid, end I har den?

20 ÅOP Hvorledes udregnes ÅOP Se eksempel 6 på http://www.glb.dk/download
Prøv af find et eksempel på køb på afbetaling på internettet og udregn ÅOP 2. Prøv af find et quicklån på internettet og udregn ÅOP

21 Lån Se eksempel 7 Hvis du tager et lån på følgende betingelser:
Lån på kr. Rente pr. måned på 1% (ca. 12% p.a.) Skal tilbagebetales over 3 år (36 måneder) Hvor meget skal du betale om måneden ? Ca. 332 kr. pr. måned

22 FORMLER Renters rente Sætter man et beløb i banken og lader det stå i ”n” antal år, ser formlen således ud: Annuitetsformlen Sætter man hver måned et fast beløb ”b” i banken, ser formlen således ud: . NOTER Når man låner penge fra banken, skal man betale renter. Første gang tilskrives renten det oprindelige beløb. Når man i de næste periode beregner beløbet man skylder til banken, skal det tilskrives det oprindelige beløb samt renten fra de forrige perioder. Derfor hedder formlen renters rente, da man også tillægger rente på forrige periodes renter. For at bruge denne formel antages at man betaler en fast rentefod per termin. Formlen kan også bruges hvis man sætter penge ind i banken til opsparing. Ved annuitetslån afbetales et fast beløb af ens gæld i alle perioder til man har tilbagebetalt sin gæld. Denne ydelse man betaler hver måned skal både dække rente og afdrag på sin gæld. I starten vil ydelsen hovedsagelig gå til renteomkostningerne, mens andelen af hvad man afdrager af sin oprindelige gæld bliver større, jo længere man kommer hen ad terminerne. Annuitetslån bruges ofte hos banker til lån af huskøb.

23 DET GODE TILBUD Christian får en mail fra sit teleselskab: ”Vi vil gerne forære dig en smartphone”. Han skal bare skifte abonnement til en dyrere version. Telefonen er en Samsung Galaxy J1, og han skal betale 120 kroner mere om måneden i abonnement i min. 6 måneder. Prøv at se her: 6 måneder á 120 kr/måned = 720 kroner Telefonens kontantpris (fundet via søgemaskine)= 700 kroner Har Christian fået et godt tilbud? . SPØRGSMÅL Hvornår er det et godt tilbud? F.eks. bedre/dyrere telefon, eller hvis han ikke har pengene til at købe kontant? Hvorfor tror I, at teleselskabet vil ”forære” Christian en mobil? Kom evt. ind på, at når man først har haft en fast udgift i en længere periode, f.eks. 6 måneder, har man helt glemt, hvad man betalte før…

24 Skat Hvorfor betaler vi skat ?
Listen over velfærdsgoder fra det offentlige er lang: skoler, uddannelser, plejehjem, sundhedssystem, SU, børnepenge, sygedagpenge, førtidspension, folkepension, tilskud til sport, kontanthjælp, gadebelysning, vedligeholdelse af veje, parker og offentlige bygninger og så videre. Velfærdssamfundet er en naturlig del af vores hverdag, og derfor tænker mange nok ikke nærmere over, hvor pengene til velfærdssamfundet kommer fra.

25 Skat

26 Mere end 1.000 milliarder kr. om året
Skat Hvad koster det danske velfærdsamfund om året ? Mere end milliarder kr. om året

27 Skat Typer af skat Direkte skatter Indirekte skatter
Skat ved udbetaling af løn mv. Indirekte skatter Moms Punktafgifter (emballage, chokolade, spil, miljø- og energiafgifter) Told

28 Direkte og indirekte skat

29 Skattetryk

30 LØN OG SKAT For mange unge er den største indtægt løn fra fritidsarbejde. Når I ser lønsedlen, får I dog ikke alle pengene udbetalt. NOTER: Hvis I har fritidsarbejde får I hver måned en lønseddel. Her kan I se et eksempel på en lønseddel for en dreng på 16 år. 50 timers arbejde til en timeløn på 55,35 kroner. Inden lønnen bliver udbetalt skal han først betale til ATP – ”Arbejdsmarkedets TillægsPension” – det skal alle over 16 år, der arbejder mere end 39 timer om måneden (men man betaler ikke ATP af SU) – og derefter betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag skal betales af alle, der arbejder, og er på 8 pct. Man betaler først skat, når man tjener over et vist beløb – det kaldes at ”have frikort”. Er du under 18 år, er beløbet kr. Er du over 18 år, er beløbet kr. Endelig skal arbejdsgiveren også overføre en procentdel af lønnen – 12,5 % i 2016 – som feriepenge. Dem får du udbetalt, når du holder ferie (men først i næste ferie år) SPØRGSMÅL: Hvor mange af jer arbejder? Antal timer om ugen Får I hele beløbet udbetalt, eller betaler I også skat? Disponibel indkomst

31 SKAT ”Personlig indkomst” er alle indkomster minus arbejdsmarkeds-bidrag (8 %) ”Disponibel indkomst” er det beløb, du får udbetalt, når du har betalt skat m.v. ”Personfradrag” er et beløb, der gør den skat, du skal betale, mindre. I 2016 er det kr. om året for alle under 18 år NOTER: Her ser I en lønseddel. Næsten alle betaler ATP og AM-bidrag. Spørgsmål: Ved I hvad det er? Mange unge har frikort - Spørgsmål: Ved I hvad det er? Ved I hvad fradraget pr. år er ? ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) er en pension, som næsten alle voksne i arbejde betaler til. Pensionen er et tillæg til folkepensionen, som bliver udbetalt så længe man lever. AM-Bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag) er en skat både lønmodtagere og selvstændige skal betale på 8 %. Bidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet. Man betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, hvis man fx er på SU eller dagpenge.

32 Beregning skat - lønseddel
System i beregning af skat: Der betales 8% i arbejdsmarkedsbidrag af løn Løn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag er beregningsgrundlag for A-skat (Betegnes som A-indkomst). Der gives et månedligt fradrag på kr kr. i A-indkomsten. Der betales A-skat på 44% af A-indkomst fratrukket månedlig fradrag. Beregn nettoløn efter skat ved en månedlig løn på kr.

33 Beregning skat - lønseddel

34 Skatteberegning Se eksempel 8 på http://www.glb.dk/download
Beregning skatten ved en løn på: kr. om året kr. om året kr. om året kr. om året Beregn skatteprocenten samlet i ovennævnte tilfælde. 960 kr % 1.920 kr. 8% 7.513 kr. 15% kr. 28,3%

35 Skat Restskat Forskudsopgørelse Skattekort Årsopgørelse
Hvad sker der hvis man har betalt for lidt i skat ? Forskudsopgørelse Skattekort Trækprocent Fradrag Frikort Hovedkort og bikort Årsopgørelse

36 Skat Fradrag i den skattepligtige indkomst
Kapitalindkomst (renter mv.) Ligningsmæssige fradrag (befordring, fagforening mv.)

37 Skat Marginalskat Gennemsnitssatser Skat af den sidst tjente kr. Bund
Top Personlig indkomst (løn mv.) 40,3% 56,4% Kapitalindkomst (negativ) 27,6% Kapitalindkomst (positiv) 37,7% 42,7% Ligningsmæssige fradrag

38 Skat I kan se mere her: Find flere oplysninger

39 PAS PÅ DINE DIGITALE PENGE
IT-sikkerhed Til det nye tema ”IT-sikkerhed” har vi produceret 4 film á 1 min, som I skal vise i klassen. Filmene ligger på Filmene er naturligvis en fortegnelse og en overdrivelse af virkeligheden, og filmene foregår i et fiktivt tegneserie-univers. Men pointen i filmene er god nok: Det kan have store konsekvenser, hvis man ikke værner om sin digitale sikkerhed. Filmene skal bruges som udgangspunkt for en dialog i undervisningen, en dialog om hvor vigtigt det er, at bruge sin sunde fornuft, når man er på nettet. Da vi ikke altid ved, om der er god internetforbindelser på de forskellige skoler, anbefaler vi, at I for en sikkerheds skyld medbringer de 4 små animationsfilm på en USB, og at I har downloadet dem på forhånd. Dermed kan I let afspille dem i klassen.

40 Sikker handel på nettet – Film om Tobias
Her skal du starte med at afspille filmen om TOBIAS. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

41 Sikker handel på nettet – Pas på pengene
Overvejer du at købe noget på nettet, så tjek, at der er et hængelås-symbol til venstre for webadressen. Vær skeptisk hvis et tilbud er ”for godt til at være sandt” og brug din sunde fornuft. Tjek anmeldelser af sælger. Det kan blive meget dyrt, hvis du kun ser på prisen, når du handler på nettet. NOTER: Kig også efter teksten “ i din webbrowser før du afgiver personlige oplysninger. Klik på hængelåsen og få vist oplysninger om siden og om websitet er den, som den udgiver sig for at være. Check sælger, brug f.eks. Trustpilot / spørg en ven. Hvis tilbuddene er ”for billige” er det nok ikke en legitim butik. Forbrug.dk – gode råd om betalinger på nettet. E-mærket.dk / sådan spotter du en fup-butik. Bedre retsbeskyttelse inden for EU (e-handelsdirektivet) SPØRGSMÅL: Er der nogen af jer som har handlet på nettet? Hvordan kan man checke en netbutik for, om den er ”god”? Er der nogen af jer/eller kender I nogen, der er blevet snydt, fordi I/de har handlet på en ”snyde”-hjemmeside?

42 Beskyt personlige oplysninger – Film om Lisa
Her skal du starte med at afspille filmen om LISA. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

43 Beskyt personlige oplysninger - Pas på pengene
ID-tyveri er et stigende problem og foregår eksempelvis via mail, sms eller telefonopkald. Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre følsomme oplysninger fra brugerne. Brug altid gode adgangskoder og undgå genbrug. Lån ikke din computer/mobil ud - når du er logget ind på personlige tjenester. Bruger du offentlige computere, kan der være installeret ondsindede programmer. Pas på skulder-surfing (også ved kortterminaler). NOTER: Følsomme oplysninger: brugernavn, adgangskoder, kreditkort- eller netbank oplysninger. Send kun følsomme oplysninger over en sikker forbindelse ( ”hængelås”). Specielt ved indtastning af personlige oplysninger skal du være opmærksom på dine omgivelser, og hvem kikker med. Anvender du offentlige computere til personlig login på en af dine tjenester,- så husk at logge af hver gang! Lån aldrig din Smartphone eller PC ud - når den er logget ind på Chat, Facebook, E-boks , Netbank/mobilbank, filmtjeneste eller tilsvarende. Gå f.eks. ind på nemid.nu og tag testen om du kan spotte en Phishing mail. SPØRGSMÅL: 1. Kender I begrebet ”Identitetstyveri”? Tal om det. 2. Er der nogen af jer, der har mistet jeres betalingskort, eller adgang til Mobilbank, hvorefter der er blevet hævet penge på jeres konto?

44 Sikker opbevaring af NemID - Film om Benjamin
Her skal du starte med at afspille filmen om BENJAMIN. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

45 Sikker opbevaring af NemID – Pas på pengene
NemID er ét fælles log-in og består af et nøglekort med engangskoder samt et bruger-id med en adgangskode. NemID bruges, når du går i din Netbank og bruger offentlige sider som f.eks. borger.dk eller E-boks. Tag aldrig fotos af dit NemID, betalingskort eller lign. Hvis din telefon bliver stjålet, kan dine fotos falde i de forkerte hænder. NOTER: Vidste I, at det er FORBUDT at tage et foto af sit NemID eller give det til andre? Hvis du har skrevet din adgangskode et sikkert sted så sørg for, at den aldrig opbevares samme sted som dit Nøglekort. Du kan få NemID til kun Netbank fra du er 13 år. Fra du er 15 år, kan du bruge NemID til offentlige og private selvbetjeningssider. Hvis du glemmer din adgangskode eller taber dit nøglekort, er der hjælp at hente på nemid.nu. Du kan læse mere om support til NemID på bl.a. digst.dk, nets.dk og nemid.nu. SPØRGSMÅL: Er der nogen af jer/eller kender I nogen, som har mistet sit NemID eller fået det stjålet?

46 Digital post - Film om Emma
Her skal du starte med at afspille filmen om EMMA. KLIK på billedet, hvor vi har indsat link til filmen. Husk at tag den med på en USB, da der ikke er god internetforbindelse alle steder.

47 Digital post - Pas på pengene
Al post fra det offentlige sendes i dag som digital post. Private virksomheder kan også sende digital post til deres kunder. Husk at læse din digitale post på E-boks. Postkassen kan indeholde følsomme oplysninger og vigtige breve. Vær påpasselig med hvem du giver adgang til din digitale postkasse. NOTER: Digital post fra det offentlige kan f.eks. være breve fra SKAT, indkaldelse til sygehus, SU meddelelser eller kontoudtog. Du kan selv tilmelde private selskaber til din digitale postkasse, såsom din bank, dit forsikringsselskab og lignende. Det offentlige kan sende breve, som du skal reagerer på, ellers kan det have en konsekvens for dig. Du kan oprette din eller mobilnummer, så får du altid besked, når der er ny Digital Post til dig. Du kan finde mere information om Digital Post på og SPØRGSMÅL: Vidste I, at det er jeres eget ansvar at checke jeres E-boks ?