Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Advertisements

Potentielle effektivitetsgevinster i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Ikke alt afspejler nødvendigvis.
Hvad virker i integrationsindsatsen?
Vidensopsamling om langtidsledighed Hovedstaden & Sjælland 17. april 2013 Niels Kristoffersen, mploy 1.
CFU’s målsætning: - Forebygge kriminalitet og uacceptabel adfærd hos familier og unge med komplekse udfordringer. - Fremme familiernes muligheder og egenforsørgelse.
Hvad betyder erhvervsuddannelsesreformen for voksne?
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Match 3 - Ny analyse - Brug for alle.
Beskæftigelsesregion Syddanmark ”Hurtigt i gang” d. 19. juni 2008 på Fredericia Messecenter.
Jobcenter Høje-Taastrup Ungeindsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup Beskæftigelsespolitisk konference på fredag den 24. april 2009.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nytteindsats V/ Anne Riis.
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
MARTS 2011 DET FÆLLES ANSVAR II Title slide EVALUERING AF DET FÆLLES ANSVAR II ERFARINGER OG PERSPEKTIVER.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Erhvervs- og uddannelsesvejledning i et regionalt beskæftigelsesperspektiv Temamøde – fredag den 27. maj 2011.
Privat beskæftigelse under pres personer Aktuel mangel på arbejdskraft – Demografisk tab af arbejdsstyrke Offentlig finansieret beskæftigelse.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for Teamledere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Onsdag den 10. december 2014.
Målinger af indsats til tiden Oplæg fredag den 7. januar 2011.
Målgrupper for ressourceforløb Beskæftigelsesregion Midtjylland 13. juni 2014.
Plancher til møde om Akutpakken og Akutjob Palle Christiansen – Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen,
Hvad betyder erhvervsuddannelsesreformen for voksne? Vicedirektør Mette Tram Pedersen.
Ny chance til alle. ”Den gode histories dag” Kort præsentation: Karen Breumsø teamkoordinator i team 4-5 Jobcenter Varde. Team 4-5 består af 8 rådgivere,
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på det akademiske arbejdsmarked v/ regionsdirektør Jan Hendeliowitz.
Helbredelse og beskæftigelse kan gå hånd i hånd. Tilbagevenden til arbejde under psykisk sygdom er både muligt og sundt -hvis det gøres rigtigt.
Deloitte Consulting Analyse af uddannelsespålæg Møde med jobcentrene i midtjylland v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Silkeborg, 18. juni 2012.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcenterchef-seminar 27. september 2010 Resultatbaseret styring og forandringsteori v/vicedirektør Merete.
Den langtidsledige skal til roret En individuel og jobrettet indsats for langtidsledige Oplæg på temadag i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
Udviklingen på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsstrukturen på kort og længere sigt Torben M. Andersen Aarhus Universitet Beskæftigelsesregion Midtjylland,
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
”Brug for alle” Temamøde den 18. juni Hvor var det vi startede?  Stor stigning i antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse.
Reformen af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats 24. september 2016.
Temamøde om flowet mellem a-dagpenge og sygedagpenge Roskilde Hallerne 1. November 2013.
Betydningen af samtaler og den virksomhedsrettede indsats i forebyggelsen af langtidsledighed Michael Rosholm Aarhus Universitet.
Evidensbaseret indsats Vicedirektør Helle Rasmussen, Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Modelprojekterne KVIS og KVIK KVIS Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere match 2 KVIK Koordineret virksomhedsrettet indsats for.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Brug for alle – elementerne i indsatsen v/ kontorchef Marianne Sumborg.
Beskæftigelsespolitisk udfordringer og indsats vedr. ikke-vestlige indvandrere – marts 2011 Møde med Det regionale beskæftigelsesråd den 10. marts 2011.
Beskæftigelsesindsatsen Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.
DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
En tidlig og intensiv indsats Syddanmark, Fredericia, juni 2008
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Den virksomhedsrettede integrationsindsats
Samfundsøkonomiske gevinster ved social ansvarlighed
Erfaringer efter et år med
Revitalisering af projekter
Foreløbige overvejelser om budget forsikrede ledige
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Udvikling i kvælstofudledning
JOBFIRST Seminar om virksomhedsrettet indsats 30. marts 2016
En forenklet beskæftigelsesindsats
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Sprog og praktik på virksomheden
SFI’s forskning i handicap og beskæftigelse
Handicap og beskæftigelse
Investeringsstrategien ”Flere i job og uddannelse”
Planens 4 hovedelementer 1. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at
RAR Sydjyllands indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Sydjylland – august 2018.
Virksomheder med vedvarende lav produktivitet
RAR Fyns indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Fyn – august 2018.
Bilag 1b Beskæftigelseskonsulent (BK) Care manager (CM)
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode”
Dialog mod Vold som business-case
En forenklet beskæftigelsesindsats
Katrine Kanneworff, Seniorrådgiver Dansk Flygtningehjælp
Efterbyggelse.
Om Evidens i Jobevidens.dk
Sammenhængende borgerforløb i Furesø Styring på tværs
Præsentationens transcript:

Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet

Hurtigt i gang Figur 1 Overlevelse i ledighed, Storstrøm

Hurtigt i gang Figur 2 Overlevelse i ledighed, Sønderjylland

 Ledigheden forkortedes med (mere end) 2.2 uger i begge amter  Cost-benefit analyse: Næsten DKK gevinst pr ledighedsforløb −Sparede dagpenge (=mindre behov for at inddrive skatter) −Øget beskæftigelse og produktion Hurtigt i gang

Figur 3. Møde-intensitet, Storstrøm

Hurtigt i gang Figur 4. Møde-intensitet, Sønderjylland

 Den intensiverede indsats forbedrede lediges motivation −Især udsigten til at skulle deltage i møder påvirkede chancen for at finde beskæftigelse…  Sagsbehandlernes forbedrede kendskab til den enkelte ledige forbedrede deres chancer for at finde beskæftigelse  HVIS indsatsen havde været fuldstændig og rettidig, så antyder ’konvolut-beregninger’ at effekterne kunne have været 3 gange større!!! Hurtigt i gang

Intensiveringen af arbejdsmarkedspolitikken siden 1994 er ’ansvarlig’ for en stor del af faldet i den strukturelle ledighed…  Administrative procedurer - monitorering, sanktioner, og især møder - er meget effektive −Svarer (2008); Rosholm (2008); Kjærsgaard, Rosholm & Van den Berg (2008)  Udsigten til at skulle i aktivering motiverer også −Rosholm & Svarer (2008); Geerdsen (2006); Geerdsen & Holm (2007) −Men alt for tidlig og alt for tidkrævende aktivering fastlåser  Faktisk deltagelse i privat jobtræning Hvad virker for de (stærke) ledige?

 Faktisk deltagelse i andre former for aktivering (end privat jobtræning) hjælper i gennemsnit ikke, tværtimod! −Rosholm & Svarer (2008), Jespersen, Munch & Skipper (2006), Rosholm & Lauzadyte (2008)  Uddannelsesaktivering virker i særdeleshed dårligt i gennemsnit, hvis hensigten er en hurtig tilbagevenden til selvforsørgelse −Uddannelsesaktivering er det hyppigst anvendte instrument Hvad virker ikke?

MATCH 4-5, langtidsledige, indvandrere, sygemeldte ledige  Tegn på at visse typer aktivering virker for visse grupper af svage ledige −Uddannelsesaktivering hjælper indvandrere (Rosholm, Staghøj & Svarer, 2007) −For indvandrere på kontanthjælp hjælper alle former for aktivering (Heinesen, Husted & Rosholm, 2008) −Evidensen fra udlandet antyder også at effekterne af aktivering er størst for de svageste (fx Heckman m.fl. 1999)  Tæt og intensivt kontaktforløb? ’Alle i gang’ vil kaste lys over dette… −Men det virker oplagt at et mere forpligtende forløb og et bedre kendskab til de svageste vil forbedre både sagsbehandlingen og den enkeltes motivation De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

Sorteringen i MATCH kategorier er uhyre vigtig for designet af arbejdsmarkedspolitikken:  Hvis sorteringen er objektivt korrekt, kan man tillade sig at udøve et moderat større pres på de i MATCH 1-3, da de burde være i stand til at påtage sig et arbejde. −Personerne i MATCH 1-3 kan så tilbydes et mere ’standardiseret’, men stadig intensivt, produkt (HIG II) −Personer i MATCH 4 bør hurtigst muligt tilbydes målrettet aktivering og derefter ’rykkes op’ −Personer i MATCH 5 er så ’ikke-arbejdsmarkedsparate’, at en mere fundamental indsats er nødvendig – her er traditionelle arbejdsmarkeds-indsatser formentlig spildte De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

Sorteringen i MATCH kategorier bør således være så objektiv som muligt, baseret på observerbare, dokumenterbare og ensartede kriterier  Afvigelser fra den objektive kategorisering kan sagtens være nødvendig, men bør som udgangspunkt altid begrundes  Den målrettede indsats for de svageste bør naturligvis tage udgangspunkt i evidensbaseret viden om hvilke indsatser der virker for de svageste; −et antal forskningsprojekter og et enkelt forsøg (’alle i gang’) er i færd med at afdække dette De svage (og ikke nødvendigvis) ledige

Mangelfulde data for den kommunale indsats historisk gør, at vi ikke ved helt så meget om hvad der virker for de svageste som for de forsikrede ledige  Aktivering kan hjælpe de svageste, men nødvendigt at anvende eksisterende evidens om hvad der virker bedst!  Ensartet og (som udgangspunkt) objektiv ’sortering’ en forudsætning for at man kan hjælpe bedst muligt  ’Alle i gang’ og andre projekter afdækker hvad der virker for de svageste Afrunding

DØR E07: Familiesammenførte indvandrere deltager foruroligende lidt i sprogundervisning og aktivering – især blandt kvinderne, og de finder meget langsomt beskæftigelse. −Flere i sprogundervisning −Pligt til at give tilbud om aktivering til nyankomne familiesammenførte (med deltagergodtgørelse) som led i introduktionsprogrammet Langvarige kontanthjælpsmodtagere kan se frem til meget lille gevinst ved beskæftigelse −Forhøj beskæftigelsesfradraget for alle over 35 år som kun har haft marginal indtjening på arbejdsmarkedet i perioden −Fradraget fastsættes til 25 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst og gives i tre år i fuldt omfang Afrunding