Vidensopsamling om langtidsledighed Hovedstaden & Sjælland 17. april 2013 Niels Kristoffersen, mploy 1.

Præsentationer af emnet: "Vidensopsamling om langtidsledighed Hovedstaden & Sjælland 17. april 2013 Niels Kristoffersen, mploy 1."— Præsentationens transcript:

1 Vidensopsamling om langtidsledighed Hovedstaden & Sjælland 17. april 2013 Niels Kristoffersen, mploy 1

2 Formålet med vidensopsamlingen  Skabe overblik over viden om langtidsledighed blandt jobklare  Tegne et billede af kendetegn og udfordringer hos de langtidsledige jobklare  Tegne et billede af hvad der virker i den forebyggende og afhjælpende indsats for jobklare langtidsledige  Vise eksempler på forsøgs- og udviklingsaktiviteter  Give inspiration og ideer til, hvordan jobcentrene kan arbejde med at forebygge og afhjælpe langtidsledighed 2

3 Hvad bygger opsamlingen på?  44 analyser og rapporter om langtidsledighed  Erfaringer og læring fra forskellige udviklingsprojekter – bl.a. projekter under puljen til jobrettet opkvalificering  Udviklingsprojekter i BRHS og i andre dele af landet 3

4 Indhold i oplægget  Hvad karakteriserer de langtidsledige? (kort)  Udviklingen i og sammensætningen af langtidsledigheden  Risikogrupper  Hvordan findes frem til, hvem der har risiko for langtidsledighed?  Screening 1-3 mdr. – ”hvem er i risiko for langtidsledighed”  Screening 3-6 mdr. – ”hvad er fastlåsningsproblemet for den enkelte”  Hvad virker i indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed?  Hvad ved vi om, hvad der virker i indsatsen?  Hvordan kan denne viden anvendes i tilrettelæggelsen af indsatsen? 4

5 Hvad karakteriserer de langtidsledige? 5

6 Udviklingen i antallet af langtidsledige i Østdanmark 6 Ca. 26.000 Ca. 13.000

7 Langtidsledighedsprocent i Østdanmark 7 Fald i 34 kommuner og stigning i 12 kommuner Størst i Ishøj (4,2 pct.), Lolland (3,9 pct.), Albertslund (3,3 pct.), Høje-Taastrup (3,0 pct.) og København (2,8 pct.).

8 Langtidsledighedsprocenten for forskellige grupper i Hovedstaden-Sjælland i december 2012 Ufaglærte og faglærte har tilsammen 70 pct. af langtidsledigheden.

9 Udviklingen i langtidsledighed for forskellige grupper fra 2011 - 2012 9

10 Langtidsledighedsprocent for alle og nyuddannede i august 2011 opgjort i august 2012 10

11 Hvordan findes frem til, hvem der har risiko for langtidsledighed og den enkeltes ”fastlåsningsproblemer”? 11

12 12 Hvem er i risiko for langtidsledighed?Hvem er i risiko for at forblive langtidsledige? - Hvad er fastlåsningsproblemet? - 63

13 Hvordan kan der arbejdes med at afdække risikogrupper og indsatsbehov? (I)  Screening efter 1-3 måneders ledighed – ”hvem er i risiko for langtidsledighed”  Fokus på de ledige, hvor det allerede fra start kan vurderes, at der er en stor risiko for langtidsledighed  Screeningen skal følges op af tidlig aktivering og/eller intensiv kontantforløb  Screeningen kan være ressourcekrævende på grund af volumen  Screening efter 3-6 måneders ledighed – ”hvem er i risiko og hvad er ”fastlåsningsproblemet for den enkelte”  Efter 6 måneder har arbejdsmarkedet foretaget den første screening  Fokus på alle, der når 6 måneders ledighed  Screeningen skal følges op af en sammenhængende plan og aktivering  Screeningen kan være ressourcekrævende på grund af dybden og grundigheden 13

14 Hvordan kan der arbejdes med at afdække risikogrupper og indsatsbehov? (II)  Både fokus på de faglige og de personlige ressourcer og barrierer? – nødvendigt at gå tæt på de personlige ressourcer og barrierer  Brug af pejlemærker og hjælpespørgsmål i screeningen i jobsamtalen  Spørgsmål til den ledige forud for samtalen – eksempelvis internetbaseret spørgeskema der afdækker ressourcer og barrierer  Samarbejde med udvalgte a-kasser om screening og identifikation af ledige med særlig risiko for at blive og forblive langtidsledige  Særlige screenings- og afklaringsforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutioner - forløb der afdækker kompetencer og indsatsbehov – IKV, test, afklaringsforløb og virksomhedspraktikker mv. 14

15 Udviklingsprojekter i jobcentrene med fokus på at forebygge langtidsledighed  Ca. 1/3 af jobcentrene i BRHS har fokus på at udvikle tidlig identifikation af nyledige med risiko for langtidsledighed – typisk via screenings- modeller og/eller særlige retningslinjer for udpegning af nyledige  En del af disse jobcentre samarbejder med a-kasserne om den tidlige identifikation  Ca. 1/3 af jobcentrene i BRHS har fokus på at udvikle tidlige indsatser for nyledige med risiko for langtidsledighed – typisk i form af tidlige og hyppige samtaler samt tilbud om forløb med jobsøgning, afklaring eller korterevarende opkvalificering 15

16 Hvad kan overvejes i forbindelse med en tidlig screening?  En tidlig screening kan være ressourcekrævende og styrende for den efterfølgende indsats (kontaktforløb og aktivering) – derfor vigtigt at få tilrettelagt indsatsen hensigtsmæssigt  Hvad kan overvejes i ft. en tidlig screening:  Hvilken strategi har vi på området? – hvor tidligt vil vi screene?, hvilke pejlemærker skal vi arbejde med?, hvornår vil vi igangsætte aktivering mv.?  Hvordan får vi afdækket både faglige og personlige ressourcer og barrierer?  Har vi medarbejdere der er særlig gode til at afdække ressourcer og barrierer (fastlåstningsproblemer) hos nyledige?  Har vi behov for at understøtte vores medarbejdere i arbejdes med screeningen? – pejlemærker, hjælpespørgsmål, test, kompetenceudvikling  Skal screeningen organiseres i et særligt team? – specialisering  Hvordan kan vi involvere og samarbejde med a-kasserne om screeningen? 16

17 Hvad ved vi om indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed? Begrænset med dokumenteret viden / evidens om hvad der virker i indsatsen for de langtidsledige – men vi ved alligevel en del 17

18 Hvad ved vi om at forebygge langtidsledighed?  Jo tidligere der sættes ind – jo bedre er chancerne for at forebygge langtidsledighed  Jobsamtaler afkorter ledighedslængden for nyledige  Jobsamtaler alene virker ikke for alle nyledige – skal kombineres med aktivering  Virksomhedsrettet aktivering - privat løntilskud og praktik – virker ofte for nyledige  Ved brug af lange opkvalificerings- og vejledningsforløb samt offentlig løntilskud er der risiko for fastholdelseseffekter – bør derfor kun anvendes til særlige risikogrupper  Uddannelsesaktivering kan have fastholdelseseffekt – kan dog på længere sigt opvejes af positiv beskæftigelseseffekt  Nyledige med risiko for langtidsledighed bliver ikke spottet tidligt i ledighedsforløbet – relativ få af de personer der i dag er langtidsledige, har fået en tidlig indsats  Jobsøgningsmetoder og mobilitet har betydning for nylediges jobchancer 18

19 Hvad ved vi om at afhjælpe langtidsledighed? (I)  Tidlig indsats øger muligheden for og tiden til at afhjælpe langtidsledighed  Jobsamtaler kan ikke stå alene i indsatsen for personer der er eller nærmer sig langtidsledighed – samtaler skal kombineres med aktivering  Positive effekter af at målrette indsatsen mod den enkelte lediges / langtidslediges specifikke fastlåsningsproblemer – indsatsen skal differentieres og målrettes  Positive effekter af indsatser, der udsluser / udplacerer langtidsledige i virksomheder – den langtidsledige får adgang til arbejdsmarkedet og jobåbninger  Positive effekter af opkvalificering, der kan øge visse grupper af langtidslediges konkurrence­evne og markedsværdi på arbejdsmarkedet  Positive effekter af opkvalificering, der foregår i kombination / sammenhæng med et virksomhedsrettet forløb 19

20 Hvad ved vi om at afhjælpe langtidsledighed? (II)  Efterhånden som ledighedsperioden bliver længere betyder den enkelte lediges faglige baggrund og uddannelse mindre for jobchancerne – derimod betyder den lediges og virksomhedernes adfærd og holdninger mere  Jobsøgningsmetoder og –kanaler har stor betydning for at opnå job. Langtidsledige finder typisk job via netværk, uopfordret ansøgning og tidligere arbejdsgiver.  Faglig og geografisk mobilitet har betydning for at opnå job. Ca. 60 pct. af de genbeskæftigede lang­tids­ledig varetager nye opgaver. Og over halvdelen rejser længere end ved tidligere job. 20

21 Hvad ved vi om jobcentrenes indsats for de langtidsledige? (2011)  Der er ofte stereotype mønstre i indsatsen – første tilbud er typisk vejledning og opkvalificering og mange får først et virksomhedsrettet tilbud relativt langt henne i forløbet  Der er tilbagevendende pauser i tilbudsgivningen – afspejler minimumsrettigheder  Grupper med størst risiko for langtidsledighed (2011) – ufaglærte mænd, faglærte mænd og ældre - aktiveres mindst og med mindst virksomhedsrettet indsats  Grupper med mindst risiko (2011) – kvinder og unge – aktiveres mest og med mest virksomhedsrettet aktivering 21

22 Hvordan kan den eksisterende viden anvendes i tilrettelæggelsen af indsatsen? – og hvad arbejdes der med i jobcentrene? 22

23 Hvordan kan indsatsen målrettes og gøres mere sammenhængende?  Tidlig screening fulgt op af sammenhængende plan og tidlig aktivering  En mere individuel og målrettet tilgang til de langtidsledige – der skal i større omfang tages udgangspunkt i den langtidslediges fastlåsningsproblemer  Fremrykning og intensivering af indsatsen ved risiko for langtidsledighed  Mere langsigtede jobplaner allerede efter 6 måneders ledighed – mål og indsatser for den langtidsledige på kort og længere sigt  Undgå de stereotype mønstre og længere pauser i indsatsen  Større brug af sammenhængende kombinationsforløb - f.eks. kombination af praktik, løntilskud og målrettet opkvalificering.  Strategier for og systematik i hvad der tilbydes til forskellige grupper af langtidsledige med forskellige ressourcer og fastlåsningsproblemer 23

24 Hvordan kan der arbejdes med jobsøgning?  Det handler i høj grad om kvalitet i jobsamtaler og jobrådgivningen  Vejledning og udfordring af de langtidslediges jobsøgning :  Synliggøre job, jobåbninger og kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet  Afstemme jobønsker med de aktuelle jobmuligheder  Motivere for at søge andre typer af job og jobfunktioner end tidligere  Kobling af kompetencer og erfaringer med aktuelle jobåbninger  Fokus på ”gejsten og intensiteten” i jobsøgningen  Vejledning om jobsøgningsmetoder og –kanaler:  Supplere hidtidige jobsøgningsmetoder med nye metoder – eksempelvis understøtte den ledige i at være opsøgende overfor virksomheder mv.  Vedligeholde eller opbygge netværk til virksomheder og personer i beskæftigelse  Sikre at langtidsledige i aktivering også søger job – jobsøgningsaktiviteter indarbejdet i alle tilbud 24

25 Antallet af årlige jobåbninger i Østdanmark

26 Antal jobåbninger i København og omegn fordelt på branche

27 Hvordan kan der arbejdes med at vejlede om og opkvalificere de langtidsledige?  Strategi for vejlednings- og opkvalificeringsindsats for langtidsledige – udpeg hvem der skal tilbydes opkvalificering  Målrettet opkvalificering – helst i kombination med virksomhedsrettet aktivering  Særlig vejlednings-, afklarings- og motivationsindsats overfor langtidsledige, der har behov for opkvalificering, men som ikke er afklaret og motiveret  Virksomhedsforlagt uddannelsesafklaring og –motivation  Afklaring og opkvalificering af ufaglærte langtidsledige med afsæt i kombination af IKV, og ”snusepraktikker” i virksomheder og på erhvervsskoler  Udstyr den ledige med en opkvalificeringsgaranti ved job – opkvalificeringsjob eller anden form for garanti  Projekter der sigter på at etablere voksenlærlinge- og jobrotationsforløb for langtidsledige mv. – bl.a. via virksomhedsklynger 27

28 Hvordan kan der arbejdes med udplacering og jobformidling?  Virksomhedsforløb med høj kvalitet og målrettet den enkelte langtidsledige  Udplacerer langtidsledige i virksomhedspraktik og løntilskud - derigennem kan virksomhedernes åbnes for de langtidsledige / adgang til jobåbninger  Synliggør jobbene for de langtidsledige  Erhvervsmentorer (arbejdsgivere) som rådgiver om jobsøgning  Finde relevante job og henvise den langtidsledige til at søge jobbene  Markedsfører langtidsledige og CV’er for langtidsledige over for virksomhederne – holdningspåvirkning af virksomheder  Jobformidling og formidlings-hotline for virksomheder t 28

29 Hvordan kan der arbejdes med indsatsen for særlige udsatte grupper?  Intensiveret job­formidlingsforløb med personlig jobfor­mid­ler, der har særlig fokus på jobformidling og job­søgningsstøtte.  Jobformidling fra jobcentret, hvor den langtidsledige formidles eller henvises til konkrete job  Håndholdt udplacering af langtidsledige  Mentorstøtte til langtidsledige – erhvervsmentorer og mentorer tilknyttet konkrete forløb  Særlig uddannelsesmuligheder – på linje med den nye mulighed for uddannelse til ledige der har opbrugt retten til dagpenge 29

30 Antagelse: Vi skaber de bedste resultater, hvis det lykkes at få den langtidsledige til at tage ejerskab til og medansvar for indsatsen 30

31 Hvordan kan der arbejdes med at skabe større ejerskab og medansvar i indsatsen?  Større valgfrihed i ft. forskellige tilbud og indsatser – personlig jobformidler, jobsøgningskurser, opkvalificering, netværk, flere tilbud at vælge imellem ved aktivering, antal samtaler, åben vejledning og rådgivning mv.  Den langtidsledige involveres mere i afdækningen og vurderingen af, hvad der er baggrunden for langtidsledighed – identifikation af fastlåsningsproblemer  Den langtidsledige involveres mere i at formulere mål og plan for jobsøgning og aktivering – skal selv udarbejde et forslag til mål og indsats  Den langtidsledige får en række konkrete opgaver - skal opsøge virksomheder, skal undersøge muligheder for opkvalificering, skal omforme ansøgning, skal samle op på erfaringer fra seneste tilbud, mv.  Den langtidsledige får ”pakker” som kan bruges i ”egen” jobsøgning – eksempelvis mulighed for opkvalificering ved ansættelse eller uddannelsesgaranti  Vi skaber de bedste resultater, hvis det lykkes at få den enkelte langtidsledige til at tage ejerskab til og medansvar for indsatsen 31

32 32

33 Spørgsmål til drøftelse 33

34 Tema 1: Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan kan der bedst arbejdes med at identificere de langtidslediges ressourcer, barrierer og indsatsbehov? Herunder: 1. Skal der arbejdes med en tidlig screening? 1. Hvornår skal der screenes? 2. Hvad skal der være fokus på i screeningen? (risiko for langtidsledighed og/eller den enkeltes ”fastlåsningsproblemer) 2. Hvordan tilrettelægges arbejdet med den tidlige screening mest optimalt i jobcentret? 1. Eksempelvis: pejlemærker, hjælpespørgsmål, specialisering og særlig organisering, samarbejde med a-kasser, kompetenceudvikling mv. 34

35 Tema 2: Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan kan indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed videreudvikles og optimeres? Herunder: 1. Hvor er der størst behov for at udvikle og styrke den nuværende indsats overfor de langtidsledige? 2. Hvordan kan der i stigende omfang arbejdes med en tidlig aktiveringsindsats og mere langsigtede / sammenhængende jobplaner? 3. Hvordan kan der i stigende omfang tages afsæt i den enkeltes ”fastlåsningsproblemer” i tilrettelæggelse af indsatsen? – ( en mere differentieret og målrettet indsats) 35

36 Tema 3: Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan kan der arbejdes med at skabe ejerskab til indsatsen hos de langtidsledige? Herunder: 1. I hvilke dele af indsatsen kan borgerne i stigende omfang involveres og få et ansvar? 2. Hvad kræver det af ledelse og medarbejdere i jobcentret at skabe mere ejerskab til indsatsen hos de langtidsledige? 36