Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg

Oversigt Psykiske lidelse Funktions- ændringer Reduceret arbejdsevne Nedsat livskvalitet

Hvorfor er emnet vigtigt? Betydelig reduktion af livskvalitet og funktioner i arbejde, familie og socialt liv, mere end fysiske lidelser Starter ofte tidligt i livet, fysiske sygdomme senere Almindelige mentale helbredsproblemer udbredte (fx depression+angst+funtionelle lidelser 15-20% mindst en mental lidelse indenfor et år) Risiko for kronisk udvikling, hvis der ikke foretages intervention Behandling i langt mindre omfang end fysiske sygdomme Co-morbiditet, fysiske sygdomme – psyk lidelser, alvorligere konsekvenser, vanskeligere at behandle

Konsekvenser Førtidspension 50 % tilkendes pga. psykiske diagnoser Gennemsnitsalder 43 år Langvarigt sygefravær Stigning fra 2% til 2,5% ( ) Stigning i gns varighed 32 – 37 uger 25-48% tilskrives mentale helbredsproblemer Produktivitets-reduktion Mellem 9 og 25% Samfundsmæssige omkostninger skøn 55 mia. kr pr. år

Mulige indsatser 1: Ændring i kriterier for tildeling? Man løser ikke problemet ved at regulere konsekvenserne? Såfremt der ikke gøres andre indsatser, kan der skabes øget ængstelse hos ansøgere

Mulige indsatser 2: via ordentlig behandling Hvis omkostningerne til psykisk sygdom skal reduceres skal der sikres behandlingstilbud, opsporing og undgåelse af stigma Der udviklet effektive medikamentelle og psykologiske metoder til behandling inden for seneste år Men flertallet modtager ikke passende behandling Vigtigt med tidlig indsats og forebyggelse Stigende opmærksomhed Men på baggrund af omfanget af konsekvenser for livskvalitet og omkostninger, gøres det for lidt

Mulig indsats 3. Arbejdsmæssig indsats er nødvendig Behandling er nødvendig men ikke tilstrækkelig! Hvorfor er det sundt at arbejde? Mulighed for øget selv-følelse Bevare og udvikle færdigheder Mulighed for positive sociale relationer Strukturering af tiden Meningsfuld indsats MEN psykisk sårbare har ofte dårligere arbejdsmiljø end andre, og for dem er det mere belastende!

Person X har fået en depression Personen sygemeldes og går til sin læge og får medicinsk behandling Symptomerne letter, men hun mangler stadigvæk selvtillid og mangler energi Der sker ikke noget i forhold til arbejdspladser – Hun mister kontakten med arbejdspladsen og siger selv op.

Person Y har flere stress-relaterede somatiske symptomer, hvor der ikke findes nogen somatisk årsag Personen føler det nødvendigt at fortsætte på arbejdet Han bliver mere og mere stresset og laver flere alvorlige fejl Han føler, at kolleger ”ser skævt” til ham og at de taler om ham bag hans ryg Virksomheden skal indskrænkes og Y bliver fyret

Person Z har tidligere været ængstelig i forhold til at tale med andre mennesker Da der sker en organisatorisk ændring på hendes arbejdsplads, skal hun nu arbejde sammen med flere mennesker end tidligere Kort tid efter udvikler hun en svær social angst Hun påbegynder psykoterapeutisk behandling hos psykolog Efter en kort sygemelding vender hun tilbage til arbejdet Hendes leder aftaler hendes arbejdsopgaver i de næste måneder med hende Hun får nogle opgaver, hvor hun skal arbejde sammen med en lille gruppe, som hun kommer til at kende godt. Og hun bliver tildelt en mentor, som hun kan kontakte, når noget bliver vanskeligt for hende. Efter ét år klarer hun sig lige så godt som før ændringen.

Hvad kan der gøres i relation til arbejdet? Arbejdstilpasning af opgaver, samarbejdsrelationer og arbejdstid Social støtte, fx mentorfunktion Øget kendskab, uddannelse af ledere og tillidsrepræsentanter (samarbejde med fagbevægelsen)

Funktionsændringer Jo sværere den psykiske lidelse, jo mere reduktion i funktioner, der har betydning for arbejdet Individuel variation Og der kan være flere slags ændringer hos den enkelte person Man kan ikke slutte ud fra diagnosen Kan ofte fortsætte efter symptom-lettelse

Stigmatisering Mangel på kendskab Misforståelser og fordomme Benægte og skjule sin psykiske lidelse Søge mindre hjælp Er en social belastning, der kan forværre lidelsen og/eller føre til social isolation

Koncentration & opmærksomhed Svigtende koncentration om opgaver Bliver lettere forstyrret Kan måske ikke regulere egne irrelevante tanker

Ængstelse, bekymring Bekymring for hvad der kan ske med en selv Undgåelse af situationer og krav helbredsangst

Reduceret udførelsesfunktion Planlægge og gennemføre længerevarende forløb Lader sig let afbryde eller forstyrre Kan ikke huske hovedopgave eller hvor langt man er nået Ikke tillid til at man kan klare opgaver Giver let op Kan ikke gøre sig gældende over for andre

Nedsat energi og motivation Træthed Kan ikke vælge hvilke mål der skal forfølges Kan ikke vælge de rette midler til at løse en opgave Kan ikke tackle aktuelle eller forestillede vanskeligheder man støder på fx i arbejdet

Nedsat social funktion Ængstelse for andres vurdering Ængstelse for at skulle tale med andre Isolation Skabelse af konflikter med andre, hvilket genererer stress også for en selv, hvilket kan forværre lidelse

Kort summemøde Tænk på én af de nævnte funktionsændringer Hvilke vanskeligheder gav funktionsændringen i arbejdet? Hvilke tilpasninger i arbejdsopgaver mv. kunne reducere disse vanskeligheder?

Fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer TTA hos de medarbejdere, der tilkendegiver at have hensigt om at vende tilbage inden symptomfri. OBS. Nedsættelsen af funktions- og arbejdsevne kan hos nogle fortsætte i et stykke tid efter symptomlettelsen. Effekt af indsatser Person- & arbejdsrelaterede indsatser

Er tidlig TTA skadelig? Tidlig TTA - ved hjælp af arbejdstilpasninger og behandling – synes ikke at forværre det psykiske helbred

Arbejdsplads-politik ? Forpligtelse til sygefraværssamtale og mulighedserklæring Ikke forpligtelse til at medvirke til fastholdelsesplan Hver arbejdsplads kan udvikle egen sygefraværspolitik Kulturændring: større accept og åbenhed overfor psykiske lidelser, kan medvirke til at flere bliver parat til at søge passende hjælp