FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Inversion af alderspyramiden –
Palliativ indsats til KOL-patienter
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
Introduktion ved Anne Reuss
Opstartsmøde fase 2: Implementering og etablering af miljøerne
Temadag om sundhedsøkonomi og DRG: DRG-systemet
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Status Palliativ indsats Danmark
Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.
Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Udredningsret Implementering af registreringer
Optimal genindsættelse af aflyste tog linier Julie J. Groth.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Den Regionale LEAN Enhed
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Det palliative teams ansvar og opgaver
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Koderne – logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Dokumentation 7. Semester
DRG for den specialiserede palliative indsats. Specialiseret palliations praksis Støttet af DRG-Enheden.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Fra Fordelingsregnskabets maskinrum  Værktøjer til indhentning og organisering af oplysninger til FD-regnskabet  Eksempler på håndtering af konkrete.
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
Waste identification tool Læringsnettverk for ledelse af patientsikkerhet d. 5. november 2013.
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
Vedligeholdelse og udvikling af CRRT kompetencer hos intensivsygeplejersker.
NYE INITIATIVER MEDICINDATA DRG-konference 2015 Janne Refnov Torsdag d Workshop 3: Takstberegning og Omkostningsdatabase 1.
Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015.
OPERATIONSVÆGTE DRG-konference 2015 Annsofie Kocemba.
Velkommen til femte møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 13. oktober 2010 kl ca. kl. 15.
Arbejdet med fordelingsregnskaber i Region Sjælland Maria Prindal Thygesen Koncern Økonomi Region Sjælland.
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
ÉN FÆLLES GRUPPERINGSLOGIK - REELT BEHOV, ELLER VARM LUFT? DRG-KONFERENCE 2015 Laurits Thomsen Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation.
Triple Aim Undervisningsmateriale.
DANBIO i Speciallægepraksis ved brug af datafangst Berit Schiøttz-Christensen.
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
Erfaringer med brug af omkostningsdatabasen Ved Morten Højmose Andersen og Karsten Bolvig Hansen.
Sundhedsdataprogrammet Og Hvad betyder det for udviklingen af DRG
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Palliation til børn og unge
Ny obstetrisk registreringspraksis fra 2017
Aftale format – Use cases
Dialogmøde den
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Revideret MDC 15 algoritme
Aftale format – Use cases
Casemix og styringsmodeller- Om Registrering og DRG
Sundhedsdataprogrammet Og Hvad betyder det for udviklingen af DRG
Gennemførelse Lektion 7 Indhold: Faser i gennemførelsen Undersøgelsen
Beregningsredskab Vidensdatabase Start SØM
Èn fælles grupperingslogik
Dialog mod Vold som business-case
Arbejdet med fordelingsregnskaber i Region Sjælland
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
Task Force for udredningsret Møde i Sundhedsudvalget d. 28
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Præsentationens transcript:

FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut

DRG-konference 2015 AGENDA Baggrund for klinisk validering Hvad er klinisk validering Formål – hvorfor er det vigtigt Hvad initierer klinisk validering Hvordan foregår møderne Case – Dansk Selskab for Palliativt Medicin

DRG-konference 2015 BAGGRUND FOR KLINISK VALIDERING Klinisk meningsfulde De skal indeholde udskrivninger (eller besøg), som klinisk set er nogenlunde ens – både hvad angår diagnoser og behandling Ressource-homogene De skal indeholde udskrivninger (eller besøg), som koster nogenlunde det samme Ikke for mange grupper For få udskrivninger (eller besøg) i grupperne giver stor usikkerhed, når der skal beregnes gennemsnitlige omkostninger Jo flere detaljer i grupperingen – jo flere koder skal der kodes! Flere grupper kræver flere ressourcer at vedligeholde – både i SSI og i de kliniske selskaber Krav til DRG-grupperne

DRG-konference 2015 FORMÅL – HVORFOR ER DET VIGTIGT? Sikre den bedst mulige klinisk meningsfulde grupperingslogik Med de tilgængelige ressourcer samt strukturmæssige, registreringsmæssige og tekniske begrænsninger der er Grupperingslogikken skal afspejle det faktiske behandlingssetup Selvom grupperingslogikken er klinisk meningsfuld kan der stadig være noget der ikke er dækket Forankring af grupperingslogikken ude i ”den virkelige verden” Ved at de kliniske selskaber er med i valideringen af grupperinglogikken, så gør det det nemmere for andre læger at acceptere og tro på grupperingslogikken

DRG-konference 2015 FORMÅL – HVORFOR ER DET VIGTIGT? De kliniske selskaber ved mere om ”den virkelige verden” De kliniske selskaber ved, hvilke nye ting, der er på vej De kliniske selskaber er vigtige samarbejdspartnere i forhold til at sikre god registrering i forhold til klinisk praksis og nationale retningslinjer Grupperinglogikken skal på den bedst mulige måde afspejle den kliniske praksis

DRG-konference 2015 Møder og samtaler med de kliniske selskaber omkring opbygningen af grupperingslogikken -Review af eksisterende grupper -Hvilke diagnoser og procedurer skal pege på de enkelte grupper -Hvilke grupper skal der være -Omkring 3-6 selskaber per år afhængigt af tilgængelige ressourcer korrespondance -Oprettelse af nye SKS-koder -Enkelte spørgsmål Mulighed for kommentering af grupperingslogikken hele året -Stor høring af grupperingslogikken én gang om året HVAD ER KLINISK VALIDERING

DRG-konference 2015 HVAD INITIERER KLINISK VALIDERING Kliniske selskaber har input til grupperingslogikken Selskaber mener ikke at deres område er korrekt nok dækket i den nuværende grupperingslogik SSI kontakter selskabet Ændringsønske Undersøgelse af logik Valideringsmøder Tid til at et specifikt område undersøges Møder/workshops hvor SSI og selskabet sammen undersøger logikken

DRG-konference 2015 KLINISK VALIDERING - MØDERNE Møderunde består normalt af mindst 2 møder Kan være svært at finde mødedato Fra SSI deltager -Nogle, der sidder med grupperingslogikken -Nogle, der sidder med registrering (fællesindholdet) eller nogle, der sidder med SKS-klassifikationen -Nogle gange også nogle der sidder med beregning af takster Møderne foregår fra marts/april til oktober -1. november er deadline for indsendelse af ændringsforslag

DRG-konference 2015 KLINISK VALIDERING - MØDERNE DRG-grupperet data Aktivitet i DRG-grupper Omkostningsfordeling ud fra omkostningsdatabasen Vandringstabeller -Hvortil grupperes nu og hvortil grupperes efter ændring VisualDRG Udfordring hvis ingen data tilgængeligt Materiale til møderne

DRG-konference 2015 KLINISK VALIDERING - MØDERNE Selskabet beskriver, hvad de laver SSI forklarer den nuværende grupperingslogik SSI og selskabet snakker om hvilke områder, der skal undersøges nærmere Registrering Nyt møde? -2. møde – typisk mere specifik problemstilling Et typisk (første) møde – kort resume

DRG-konference 2015 DANSK SELSKAB FOR PALLIATIV MEDICIN Selskabet henvendte sig til SSI, da de ikke mente at deres aktivitet blev afspejlet godt nok Afholdt 4 møder i løbet af 2014 og 2015 Oprindeligt ændringer til takstsystem Nyt DRG-system  ændringer blev udskudt til 2017 DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Symptomscreening DRG/DAGS-gruppe Diagnosekrav på mindst 5 symptomer

DRG-konference 2015 DANSK SELSKAB FOR PALLIATIV MEDICIN Selskabet beskrev deres hverdag Hvor opstår problemerne -Aktivitet meget opdelt på om patienten kommer ind ambulant eller om patienten er indlagt -Forskel ved hjemmebesøg -Andre bruger ”deres” kode(r) for specialiseret palliativ indsats Nye behandlingskoder oprettet i samarbejde med SSI -Behandlingskode med fagområde (fx Specialiseret palliativ indsats med lægelig intervention) Registreringsvejledning i samarbejde med SSI

DRG-konference 2015 DANSK SELSKAB FOR PALLIATIV MEDICIN Nye grupper -To proceduregrupper (til ambulant aktivitet) -En gruppe for hjemmebesøg -En DRG-gruppe (til de indlagte patienter) Krav bygger kun på aktionsdiagnose og procedurer -Procedure for type af faglig intervention DZ515S Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats Forskellige kombinationer af faglig intervention DRG-gruppe

DRG-konference 2015