Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard

Spørgsmål til Mankiw, kapitel 3 Kapitel 3: Den klassiske model Lukket økonomi Økonomien på langt sigt Grundlæggende antagelse: fleksible priser. Det er derfor priserne, der tilpasser sig og sikrer ligevægt på markederne. P er endogen på langt sigt Udbudsbestemt økonomi: Udbuddet af kapital og arbejdskraft bestemmer, hvor meget der kan produceres

Spørgsmål til Mankiw, kapitel 3 Modellen

Opgave 1.1: Beskriv relationerne (1a): Definition/Identitet Ligningen er nationalregnskabsidentiteten for en lukket økonomi. Den angiver, at den samlede efterspørgsel i økonomien er summen af det private forbrug, investeringer og offentligt forbrug. Man kan bemærke, at nettoeksporten ikke indgår, og der er derfor tale om en lukket økonomi (1b): Adfærdsligning Ligningen er forbrugsrelationen, som angiver, at det private forbrug består af en indkomstuafhængig del (a) og en indkomstafhængig del (bY). Det ses, at forbruget afhænger positivt af indkomsten. b angiver den marginale forbrugstilbøjelighed, dvs. den angiver hvor meget det private forbrug stiger, når indkomsten stiger 1 kr. Normalt antages b at ligge mellem 0 og 1

Opgave 1.1: Beskriv relationerne

Ekstra: Realrenten som alternativomk. En investering kan finansieres på to måder: 1) Ved at låne pengene i banken eller 2) ved at bruge nogle af de penge, man allerede har stående i banken 1.Ole låner 100 kr. af banken til den nominelle rente i=5%. Han skal dermed betale 105 kr. tilbage om et år. Inflationen er 2% og pengenes værdi vil derfor blive udhulet i løbet af året. Reelt skal Ole derfor betale r=5-2=3%, dvs. 103 kr. for at låne. Det er derfor dette beløb, der er interessant for ham, når han skal vurdere om han vil foretage investeringen. Den reale rente er dermed den direkte omkostning ved at investere. 2.Ole bruger nu i stedet 100 kr. fra sin opsparing. Han har derfor 100 kr. mindre stående i banken, som han ikke vil få forrentet. Igen vil banken give ham 5% i nominel rente, men Ole ved, at pga. inflationen udhules værdien af pengene på kontoen. Reelt går han derfor glip af 5-2=3% ved at bruge pengene på investeringen. De 3% er derfor Oles alternativomkostning ved at investere.

Opgave 1.2: Kausalanalyse Uordnet skema Ordnet skema YCIrEksogene (1a)XXXG (1b)XXa,b (1c)XXe,f (1d)X YCIrEksogeneOrden (1d)X0. (1b)XXa,b1. (1a)XXXG2. (1c)XXe,f3.

Opgave 1.2: Kausalanalyse, fortsat Pilediagram Beskrivelse Den samlede efterspørgsel i økonomien bestemmes i 0. orden af den eksogent givne produktion i ligning (1d). Herefter bestemmes det private forbrug, som afhænger af den samlede indkomst, i 1. orden i ligning (1b). I 2. orden bestemmes investeringerne vha. nationalregnskabsidentiteten (1a). Til sidst bestemmes renten i 3. orden vha. ligning (1c).

Opgave 1.3: Hvilken variabel skaber ligevægt?

Opgave 1.3: Fortsat

For at sikre ligevægt på lånemarkedet skal S=I Hvis renten er for lav, så vil investorerne låne mere end agenterne er villige til at spare op. Der er derfor overskudsefterspørgsel, hvilket vil presse prisen på lånemidler – dvs. realrenten – op indtil markedet er i ligevægt Omvendt hvis renten er for høj…

Opgave 1.3: Fortsat

Opgave 1.4: Produktionssiden

Opgave 1.5: Stigning i G Beskriv hvordan og hvorfor en stigning i det offentlige forbrug påvirker økonomien (dvs. de endogene) Meget typisk eksamensspørgsmål, som går ud på, at man skal anvende kausalanalysen til at undersøge hvad der sker i økonomien, når der stødes til en af de eksogene Tænk på det som at opgaven besvares i tre trin: Forklar vha. kausalanalysen hvordan en ændring i den eksogene påvirker de endogene variable (herunder hvilke endogene, der påvirkes) Forklar vha. økonomisk teori hvorfor de endogene påvirkes som de gør Grafisk illustration Tilbage til selve opgaven…

Opgave 1.5: Fortsat Vi kigger her på effekten af en stigning i det offentlige forbrug, dvs. ekspansiv finanspolitik Vi kigger på pilediagrammet: Y: En stigning i det offentlige forbrug kan ikke påvirke den samlede efterspørgsel, da denne er bestemt fra udbudssiden i en lavere orden C: En stigning i det offentlige forbrug kan heller ikke påvirke det private forbrug, da dette udelukkende afhænger af indkomsten, som ikke påvirkes (C er bestemt i lavere orden end G kan påvirke)

Opgave 1.5: Fortsat I: En stigning i det offentlige forbrug påvirker direkte I i 2. orden. Da Y og C er upåvirkede, må I falde præcist så meget som G stiger, jf. ligning (1a): Y=C+I+G r: Renten bestemmes i 3. orden og påvirkes af investeringerne. Investeringsfaldet må få renten til at stige, jf. ligning (1c) Næste skridt er nu at forklare mere intuitivt hvorfor investeringerne og renten påvirkes som de gør

Opgave 1.5: Fortsat Den samlede opsparing i økonomien er defineret ved: S=Y-C-G=(Y-T-C)+(T-G) Når det offentlige forbrug stiger, falder den samlede opsparing Når opsparingen falder, opstår der overefterspørgsel efter lånemidler på det finansielle marked Renten stiger for at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel Den stigende rente giver lavere investeringer, da færre projekter nu er rentable Processen fortsætter indtil I er faldet ligeså meget som G er steget. Dette kaldes fuld crowding out (dvs. fuld fortrængning af investeringerne) S,I r S I(r)

Opgave 1.6: Forskel ift. Mankiw Har en ændring i det offentlige forbrug anderledes konsekvenser pga. forsimplingen beskrevet i spm. 1.4? NEJ. I begge modeller er Y bestemt i en lavere orden end G, og som vi så i 1.5, påvirker ændringer i det offentlige forbrug ikke den samlede produktion Konklusionen er altså, at uanset hvordan produktionsfunktionen er specificeret, så kan aktiv finanspolitik ikke påvirke Y i en udbudsbestemt model. Dvs. ekspansiv finanspolitik kan ikke skabe vækst på langt sigt!

Opgave 1.7: dI/dG

Opgave 1.8: Forbruget afhænger af r Ville man få samme resultat i spm. 1.7, hvis privatforbruget også afhang af realrenten? NEJ. Intuitivt Sammenhæng mellem forbrug og realrente Indkomsteffekt: En højere rente betyder, at man kan få samme indkomst for lavere opsparing, da afkastet er steget. Det giver faldende opsparing og højere forbrug Substitutionseffekt: En højere rente øger alternativomkostningen ved forbrug i dag, hvilket medfører, at folk foretrækker opsparing frem for forbrug. Det giver højere opsparing og lavere forbrug Samlet set antager vi, at substitutionseffekten dominerer

Opgave 1.8: Fortsat Hvis forbruget afhænger af renten, så vil opsparingen, S også gøre det. Grafisk vil kurven nu have en positiv hældning frem for at være lodret Når forbruget afhænger af renten, får vi en modsatrettet effekt: Stigningen i det offentlige forbrug får opsparingen til at falde og dermed renten til at stige (som før) En rentestigning vil nu øge alternativ omk. ved forbrug i dag, hvilket hæver opsparingen og modvirker det oprindelige fald i opsparingen Samlet set falder investeringerne derfor mindre end før Bemærk dog: Y er stadig bestemt i 0. orden og kan derfor samlet set ikke påvirkes. Stigningen i G vil nu modsvares af fald i både C og I

Opgave 1.8: Fortsat Grafisk S,I r S(r) I(r)

Opgave 1.8: Fortsat