Kredsløbssystemet Blodkarsystemet: Hjertet. Blodkarrene: Arterier: Elastiske arterier (aorta, a. subclavia mm.) Muskulære arterier (alle synlige arterier, der ikke er elastiske arterier). Mikrovaskulære system: Arterioler. Kapillærer. Postkapillære venoler. Muskulære venoler. Vener: Små og mellemstore vener. Store vener.

Hjertemuskulatur og hjertet

Hjertet og hjertemuskulaturens funktion Hjertet slår ca. 40.000.000 gange i løbet af livet og uddriver ca. 3.000.000 L blod Hjertet er delt op i 2 atrier og 2 ventrikler Hjertemuskulaturen får modsat skeletmuskulatur aldrig ro Hjertets muskulatur kan trække sig sammen i et meget koordineret samarbejde Hjertet kan klare sig selv, et transplanteret hjerte kan fungere, selvom det ikke har forbindelse til nogen nerver Hvor kraftigt hjertet trækker sig sammen kan modereres, kontraktilitet Hjertet hjælper med til at regulere mængden af blod, ANP Hjertemuskelceller kan depolarisere og dermed kontrahere spontant

Hjertemuskulaturs lysmikroskopiske opbygning Hjertemuskelcellerne er relativ uregelmæssige. Ligger parallelt. Forbinder sig til naboceller ende-mod-ende ved indskudsskiver. Indskudsskiverne ses som tykke tværgående linjer. Er lokaliseret til Z-skiverne, men er ofte utydelige i HE-præp. Kan farves med fx Azan. Diameter sjældent mere end 15 µm. Tværstribning, hvor der ses A- og I-bånd (dog ikke så tydeligt som i skeletmuskulatur). Centralt placeret, stor, lys og oval kerne.

Hjertemuskulatur Asterisks viser perinukleært område uden myofilamenter (tværstribning). Pilene viser tydelige forgreninger af hjertemuskelceller.

Hjertemuskulaturs ultrastruktur Myofilamenter: Samme præcise arrangement som i skeletmuskulatur er årsag til tværstribning. T-tubuli: Større diameter end i skeletmuskulatur. Altid lokaliseret til Z-skiverne. Sarcoplasmatisk reticulum: Uregelmæssigt tubulært net. Ingen kontaktretikler. Ingen triader. Mange mitochondrier. Indskudsskiver: Modstående cellemembraner interdigiterer. Cellekontakter Nexus’er (syncytium)

Hjertemuskulatur

Skeletmuskulatur Repetition

Glat muskulatur Repetition

Hjertemuskulatur Repetition

Muskelvæv Glat muskulatur: Tenformede celler En enkelt centralt placeret kerne Findes i indvoldenes (visceras) vægge Innerveres af det autonome nervesystem (ubevidste) Kaldes også visceral muskulatur Skeletmuskulatur: Meget lange celler Mange perifert placerede kerner Har tværstribning, kaldes også tværstribet muskulatur Findes i bevægeapparatets muskulatur Innerveres af det somatiske nervesystem (bevidste) Hjertemuskulatur: Centralt placeret kerne Tværstribning Muskelvæv

Hjertets lag Hjertet ligger i en lukket ”pose” kaldet pericardiet Pericardiet består yderst af det fibrøse pericardie, som består af tæt bindevæv Dernæst ses de 2 lag af det serøse pericardium, hvor det inderste danner den yderste del af selve hjertet, kaldet epicardiet. Indenfor epicardiet findes det af muskelfiber bestående myocardium Ind mod lumen beklædes myocardiet af endocardiet Epi-, myo- og endocardium kan sammenlignes med hhv. tunica adventitia, media og intima

Hjertevæggens opbygning 1 Endocardiet: Beklæder den indvendige overflade som en glinsende hinde. Affladede endothelceller med et underliggende lag af tæt bindevæv m. elastiske fibre og glatte muskelceller. Subendocardialt bindevæv der binder endocardiet til myocardiet. Indeholder nerver, blodkar og grene af impulsledningssystemet. Myocardiet: Uregelmæssig hjertemuskelceller. Central placeret kerne. Tværstribning. Indskudsskiver.

Hjertevæggens opbygning 2 Epicardiet: Består af et enkelt lag epithelceller (mesothel) og et submesothelialt tyndt lag af løst bindevæv med mange fedtceller, blodkar og nerver. Det viscerale lag af pericardiet

Hjertevæggens specielle strukturer Bundter af myocardie dækket af endocardie trænger ind i hjertelumen, kaldet trabeculae carneae. Disse er meget forekomne i atriernes aurikler Alle de følgende strukturer består af tæt bindevæv beklædt med endothel Blodets flow rundt i hjertet reguleres af de to cuspidalklapper (fligklapper) og de to semilunærklapper (poseklapper). Cuspidalklapper er nedbundne af chordae tendineae Anuli fibrosi, trigona fibrosa og pars membranacea septi ventriculorum er alle bindevævsstrukturer, der danner dele af hjertets indre ”vægge”

Hjertets kredsløb Hjertets muskulatur forsynes af de to koronararterier, som sammen med deres større ”udgreninger” forløber i epicardiet De forskellige grene er funktionelt endearterier En okklusion af en arterie vil derfor føre til iskæmi og derved infarkt af arteriens forsyningsområde Arterioler fører blodet i dybden, disse afklemmes under systolen Grundet flowet af blod udefra og ind er den dybe muskulatur mest følsom overfor iskæmi Ved infarkt kan hjertemuskulaturen ikke regenerere, men erstattes af bindevæv

Hjertets impulsledningssystem Der genereres et impuls i de nodale cardiomyocytter (sinusknuden genererer med højeste frekvens, hvorfor den betegnes hjertets pacemaker). Sinusknuden → Atrioventrikulærknuden → Det His’ske bundt → Deler sig i to grene, der brydes op i mange små grene, som til slut forbindes med almindelige muskelceller. Det His’ske bundt består af Purkinje-fibre. Purkinje-fibre adskiller sig fra cardiomyocytter ved Deres lokalisation Størrelse Glykogen indhold => lysere cytoplasma. Knudernes aktivitet og hjertets kontraktilitet modereres af det autonome nervesystem samt hormonelt

Spot en fejl