Blodkars histologi 12 For at starte, klik på: Forside Kredsløb Blodkar

Præsentationer af emnet: "Blodkars histologi 12 For at starte, klik på: Forside Kredsløb Blodkar"— Præsentationens transcript:

1 Blodkars histologi 12 For at starte, klik på: Forside Kredsløb Blodkar
Dette kommer til at omhandle de forskellige typer blodkar, vi har og deres histologi. Det vil også berøre de forskellige kartypers funktion, da vævs funktion og histologi er tæt relateret. Vævet og i dette tilfælde blodkarrene er jo bygget til at udføre en bestemt opgave. Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær

2 Kredsløbet To kredsløb (foruden hjertet)
Blod iltes i lungerne Blod afgiver ilt i det systemiske kredsløb Transport af stoffer og biologiske elementer Gasser, affaldsstoffer, ioner Hormoner, glukose, immunfaktorer Figuren her til højre viser vores kredsløb i en noget simplificeret version. Hvis vi tager udgangspunkt i hjertet øverst ser vi to forskellige pilefarver. Hjertet pumper nemlig blodet ud i to forskellige kredsløb, som mødes i hjertet. Den blå pil viser blodets vej ud i det lille kredsløb, der er lungekredsløbet. Her løber blodet fra hjertet ud i lungernes væv, hvor der sker gasudveksling mellem blod og luften i lungerne. Efter gasudvekslingen kommer blodet tilbage til hjertet (det er så den orange pil nu) og fra hjertet løber det ud i de store kredsløb, der består af resten af organismen undtagen lungerne. I vævet, som blodet passerer på sin vej, sker igen gasudveksling, men denne er modsat lungernes. Dvs i lungerne optages ilt og kuldioxid afgives til luften og i vævene afgives ilt til cellernes energiproduktion og cellerne producerer i den sammenhæng kuldioxid, som blodet optager. På figuren er der også lymfekar og lymfeknude, det vil jeg ikke snakke om i denne sammenhæng, det kommer der mere om i anatomi/fysiologi. [anim] Foruden gasserne bruges kredsløbet til blodets transport af mange andre elementer, så det er vigtigt for fordeling og transport af ting, der skal bruges forskellige steder i organismen. Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU

3 Arterier, vener og kapillærer
Afhængigt af hvor i kredsløbet blodkarrene er, har deres væg forskellig opbygning og diameter. Motorvejene, der blot skal flytte større mængde blod fra et sted til et andet er store blodkar med stort hulrum, stort lumen. Disse kar kan ses uden brug af mikroskop, derfor kaldes de makrovaskulære kar. De hører til det makrovaskulære system. De kar, der er i dette system er arterier og vener. Der hvor der skal ske udveksling af stoffer mellem blodet og omgivelserne, transporteres det i store netværk af små kar. De kar, der har små diametre, og som bedst ses i et mikroskop hører til det mikrovaskulære system. Disse kar er kapillærerne som er de mindste og deres overgang til hhv arterier og vener, som hedder arterioler og venoler. Arterioler er altså i overgangen mellem arterier og kapillærer og venoler er mellem vener og kapillærer. Her på figuren er der en typisk arterie til venstre, en typisk vene til højre og nederst er en kapillær. Foruden disse findes der alle mellemstadier, da vi jo har at gøre med et sammenhængene rørsystem som blodet flyttes rundt i. Denne figur har et system i farverne, så det enlagede pladeepitel, der vender mod karrenes lumen, er tegnet pink. Og under endotelet er den gule basalmembran. Her ophører ligheden så mellem de forskellige kartyper. Kapillærer har ikke andet i væggen, hvorimod de større kars vægge indeholder både glatmuskulatur og løst bindevæv, i arterierne elastiske membraner, og for venernes vedkommende veneklapper. De makrovaskulære kars væg opdeles i tunika interna, tunika media og tunika externa, Sidstnævnte kaldes også tunika adventitia. Tunika intima er endotel, basalmembran og i arterier den indre elastiske membran. Tunika media er (som navnet antyder) det midterste af væggen og den består af glatmuskulatur og i arterier den eksterne elastiske membran. Tunika eksterna består af det omkringliggende bindevæv, der binder karrets væg fast til de strukturer, som karret ligger i. Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU

4 Blodkars funktion Arterier og arterioler Vener og venoler
Sende blodet fra hjertet til forskellige væv Optage volumen-forandring Regulere blodstrøm Vener og venoler Sende blodet fra perifere væv til hjertet Når blodet forlader hjertet for at løbe i det store kredsløb, løber det ud i den største arterie, der kaldes hovedpulsåren, aorta. Den forgrener sig, så blodet kan løbe både opad mod hoved og arme og nedad mod resten af kroppen. Denne arterie forgrener sig og efterhånden bliver karrene mindre og minder i diameter, så de kan fordele blodet ud i de forskellige organer og lemmer. Når hjertet pumper en portion blod ud i aorta, skal karrets vægge kunne give sig og derefter kunne skubbe blodet videre. Derfor er der mange elastiske fibre i en stor arteriesvæg, da den giver sig og ved sammentrækningen skubber blodet videre i systemet. Det er det, der menes med at væggen kan optage en volumenforandring – blodets volumen øges kraftigt og hurtigt når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i karrene. Jeg har også skrevet, at arterier og arterioler kan regulere blodstrømmen. Det sker ved sammentrækning af de glatte muskelceller, der er i karvæggen i tunika media. Hvis et kar trækker sig sammen, vil blodet foretrække at løbe ad andre veje – altså at løbe til andre arterioler, hvor volumenet er større. Dette er f.eks aktuelt når vi har spist, hvor der er brug for at blodet fortrinsvist løber til vores tarme for at optage de næringsstoffer der gerne skulle være i maden. Omvendt har vi brug for store mændger blod til musklerne, hvis vi skal arbejde hårdt. Generelt kan muskelcellerne i karrenes vægge være med til at regulere hvor stort tryk der skal være i blodkarrene – altså vores blodtryk. Når vi skal koncentrere os meget, når kroppen er i alarmberedskab, vil blodtrykket stig, så der løber mest muligt blod til hjernens celler. Det er den situation, der også kan opstå og desværre ikke forsvinde, hvis vi stresses. Mister vores kar elasticitet, vil vores blodtryk generelt være forhøjet som det sker, hvis der sker fedtaflejringer i blodkarrenss vægge. Vener ogvenoler har generelt tyndere vægge end arterier. De modtager blodet når det kommer fra det store netværk af kapillærer, der har været gennem et væv eller et organ. Det kommer altså ikke i portioner som fra hjertet, men i jævn fart i stedet. Veners vigtigste opgave er at få blodet transporteret tilbage til hjertet, så det kan komme til lungerne i blive iltet. Derfor har vener nogle ”ensrettere” i sig i form af veneklapperne. De gør, at blodet kun kan løbe mog hjertet og ikke tilbage i f. eks. benenes væv. Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU

5 Arterier Fig 15-2 Orcein, x165 Forside Kredsløb Blodkar Funktion
Her ses på billedet til venstre en arterie. Farvningen farver elastiske fibre mørke. Endotelet kan derfor ikke ses i denne forstørrelse, tunika intima ser ud som om det kun er er elastiske fibre luminalt, men der er også et lag med enlaget pladeepitel og en basalmembran. Tunika media indeholder de muskelceller, der ligger fint fordelt rundt om karrets lumen og uden på dette et større lag af elastiske fibre, der ligger og bugter sig (vær opmærksom på stavefejlen, det hedder tunika media, ikke medica). På ydersiden af tunika media ser man sammen med det løse bindevæv. Dette løse bindevæv udgør tunika adventitia. Mængden af elastiske fibre og lag af muskelceller er forskelligt, afhængig af hvor langt karret er fra hjertet og hvor tæt det er på kapillærstrukturen, der efterfølger. Fordelingen af vævsarter er altså afgjort af karrets primære funktion. De arterier med flest elastiske fibre er tættest på hjertet, mens det er de muskulære arterier, der dominerer senere. Fra Geneser, fig. 15-6 Orcein, x165 Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU

6 Vener Fig 15-20 HE, x65 Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene
I modsætning til arterier, har vener en tyndere væg. Tunika media er meget tyndt med få lag glatte muskelceller og veners væg indeholder ingen elastiske fibre i tunika media. Her på billedet til venstre ses en vene, der end ikke har kunnet opretholde sit form efter fikseringen, da væggen er så tynd som den er. Forstørrelsen er langt mindre end det foregående billede af en arterie, men væggenes tykkelse på billederne er omtrent lige stor. Prøv evt. at sammenligne i bogens billeder. Man kan finde enkelte muskelceller i veners vægge. De har den funktion, at opretholde et vist blodtryk i det væv, som blodet kommer fra. Da venen skal kunne transportere blodet tilbage til hjertet, har klapperne en vigtig funktion. Den er vist på figuren til højre, hvor man ser, hvad der sker, hvis en venes trykkes sammen af de omkringliggende muskler, f.eks i benene. Så vil blodet trykkes væk fra området, og pga. klapperne vil blodet kun kunne løbe opad mod hjertet. Det er dette, der kaldes venepumpen og som er rigtig god at bruge når man skal sidde ned i længere tid, f.eks når man flyver. Så er det godt at få presset blodet tilbage mod hjertet for at forhindre, at det står og ophober sig i benene, så væsken fra blodet vil kunne træde ud i det løse bindevæv. Når det sker, hæver benene. HE, x65 Fra Geneser, fig Tegnet af Birgitte Lerche, Lerches tegnestue Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU

7 Mikrovaskulære kar Kapillær Arteriole HE, x600 HE, x540 Forside
Det mikrovaskulære system består af de små kar. Til venstre har jeg taget et billede med af en lille rund arteriole midt i noget løst bindevæv. Arteriolen har meget få glatte muskelceller omkring lumen og endotelets kerne ses tydeligt stikke ind mod lumen. De to andre billeder viser kapillærer på to forskellige måder. I det øverste billede ser man tre kapillærer, som ligger i det løse bindevæv lige under det flerlagede epitel. Epitelet er jo avaskulært, derfor har brug fort at kapillærer bringer blodet så tæt på som muligt. Disse kapillærer er almindelige i deres vægs opbygning – de er kontinuerlige, da endotelcellerne danner et sammenhængende lag mod lumen. Endotelcellernes væg udgør altså sammen med basalmembranen det eneste, der skal passeres når stoffer skal udveksles mellem blod og det omkringliggende væv. I særlige organer skal der ske meget stor udveksling mellem blod og væv, for eksempel i leveren. Her er kapillærerne ikke kontinuerlige, men der har små vinduer (huller), eller som det vist hedder på tysk ”Fönster”. Det hedder på fagsprog, at kapillærerne er fenestrerede. Basalmembranen er i visse områder det eneste, der adskiller karrets lumen fra det omgivende væv. Det ses på det nederte billede, at kapillærerne i levervæv er talrige, de løber pålangs ad cellernes strenge og er hvide på dette billede. HE, x540 Forside Kredsløb Blodkar Funktion Arterie Vene Kapillær Vibe Jelsbak, JCVU