Kroppens funktioner Lunger og hjerte.

Præsentationer af emnet: "Kroppens funktioner Lunger og hjerte."— Præsentationens transcript:

1 Kroppens funktioner Lunger og hjerte

2 Derfor trækker du vejret!
For at få energi til at bevæge dig og holde dig varm, skal du have ilt. Ilten skal ud til hver eneste celle i kroppen. I cellerne frigøres energi ved en forbrændingsproces (forbrænding af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer), som kun kan ske når der er ilt til stede. Man kan klare sig uden mad i flere uger, og uden væske i et par dage. Ilt derimod kan man kun undvære i ganske få minutter.

3 Sådan trækker du vejret
Ved vejrtrækning flyttes luft mellem omgivelserne og lungerne. Luften flyttes ved, at man skaber over- og undertryk i lungerne, hvorefter luften strømmer i retning mod det laveste tryk. Brystkassen bevæger sig ved ind- og udånding. Forøgelsen af brysthulens rumfang skabes især ved sammentrækning af mellemgulvet. Ved indånding løftes ribbenene, hvorved omfanget af brystkassen øges. Set fra siden, vil man kunne se, hvordan brystbenet bevæges både udad og opad ved indåndingen. Indåndingen er en aktiv proces, hvor der skal bruges energi for at udvide rumfanget af brysthulen. En stor del af denne energi oplagres i ribben og lunger (som begge dele er elastiske), hvorved udåndingen kan foregå passivt. Udåndingen kan også foregå aktivt, som for eksempel når man skal give kunstigt åndedræt, hvor man kan blive nødt til at spænde bugmusklerne.

4 Luftens vej Luftvejene starter ved læberne og næseborene og fortsætter gennem næsehulen og mundhulen. Luftens vej er videre gennem struben, og ned i luftrøret, som deles i de to hovedbronkier (tilsammen de nedre luftveje).

5 Luftvejene kan inddeles
Luftvejene kan inddeles i to: en ledende og en respiratorisk del. Den ledende del, hvor der ikke finder udveksling af gasser sted, har flere forskellige funktioner: Dels at opvarme og fugte indåndingsluften, dels at fordele luften ud til lungeblærerne samt at fungere som en del af kroppens forsvarssystem mod for eksempel støv og bakterier. Mund- og næsehulen udgør sammen med svælget, struben, luftrøret og bronkierne de ledende luftveje. Udvekslingen af ilt og kuldioxid foregår i den respiratoriske del, som er fortsættelsen af den ledende del af luftvejene. Hele den respiratoriske del af luftvejene, findes i lungerne.

6 Vejrtrækning Under normal vejrtrækning flyttes cirka ½ liter luft, men ved maksimal indånding kan 4,5-5,5 liter flyttes. I hvile strømmer ca. 6 l. luft ud og ind gennem lungerne pr. minut. Ved hårdt arbejde strømmer op til 100 l. luft ud og ind pr. minut. Uanset hvor kraftigt man ånder ud, vil der altid være lidt luft tilbage i lungerne, normalt cirka halvanden liter. Af den luft man indånder, er det ikke det hele, der når ned i lungerne. Dette skyldes, at de ledende luftveje udgør et "dødt rum": Der sker ikke nogen udveksling af gasser i disse områder. For en normal voksen har det døde rum et rumfang på cirka 1,5 dl.

7 Vejrtrækningsprocesser
Vejrtrækningen (respirationen) omfatter to grundlæggende processer. Ved den første, optages ilt (O2,Oxygen) fra indåndingsluften og føres med blodkredsløbet til cellerne. Den andens proces formål er at fjerne affaldsstoffet CO2, (kuldioxid) fra kroppen. Desuden skelnes der mellem ydre og indre respiration: Ydre respiration foregår i lungerne, hvor blodet optager O2, 0g udskiller CO2. Indre respiration finder sted ved de enkelte celler ude i vævene.

8 Fra lunger til blodet: Lungerne er svampede organer, der består af en mængde små blærer, lungeblærer eller alveoler. I et menneske findes ca. 300 mio. lungeblærer med en samlet overflade på ca. 100 m2. En lungeblærers væg er meget tynd. Tæt op ad den ligger mange tynde blodårer, et net af meget fine blodkar - hårkarnettet, så ilt nemt kan gå over i blodet, mens kuldioxid nemt kan gå fra blodet til lungerne. Luftens ilt skal over i blodet, da blodet transportere ilten rundt i kroppen. Ilten siver gennem alveolernes vægge og over i blodkarerne, det skyldes at der er en lavere koncentration af ilt i blodårene end i alveolerne, og ilten søger derhen hvor koncentrationen er lavest.

9 Fra lunger til blodet: Omkring lungeblærerne findes et fintmasket net af små blodårer, hårkarnettet. Hårkarnettets årer har en diameter, der gør, at de røde blodceller kun lige akkurat kan passere igennem. På den måde bliver blodmængden spredt over et meget stort område (svarende til det store overfladeareal af alveolerne), hvorved langt hovedparten af blodet, der pumpes ind i lungerne, kan bringes i nær kontakt med luften.

10 Åndedrættet tilpasses iltforbruget:
Ved forbrænding dannes der kuldioxid som er affaldsstoffet ved forbrænding, og som vi kun skal have en vis mængde af i blodet. Det er mængden af kuldioxid i blodet, der bestemmer hastigheden af din vejrtrækning. Stiger kuldioxid indholdet i blodet, går der besked til åndedrætscenteret, som giver besked til musklerne i brystkassen og mellemgulvet om at arbejde hurtigere. Når kuldioxid i blodet bliver for stort, vil du automatisk begynde at trække vejret igen, hvad enten du vil det eller ej.

11 Forsøg: Regulering af vejrtrækningen:
Materialer: Affaldsposer, stopur. Arbejd sammen to og to. Fyld en plasticpose med luft ved at svinge den, luk den derefter med hånden. Nu skal en af jer sidde roligt på en stol og trække vejret gennem posen. Den anden iagttager og skriver ned hvor mange gange vejret bliver trukket i løbet af 30 sek. I tæller i 30 sek. og holder så 30 sek. pause, hvor i har lukket posen med hånden, derefter gentages proceduren. Gentages 3 gange. Derefter bytter I rundt og gentager forsøget.

12 Hvad er det som sker? Man bruger posens mængde af ilt op, og derved bliver ilt koncentrationen lavere, da udåndingsluften ikke indeholder så stor procentdel ilt, som almindelig luft gør. Derved trækker man vejret flere gange for at opfylde sit ilt behov. Mængden af indåndet kuldioxid stiger også og derfor skal kroppen skille sig af med mere kuldioxid.

13 Forsøg: Iltmængden i almindelig luft:
Materialer: 2 fyrfadslys, 2 cylinderglas, 1 balje, 1 slange, 1 glasplade. Tænd to fyrfadslys og stil dem på bordet. (For at brænde bruger lysene ilt.) Fyld en plastik balje med vand. Læg det ene cylinder glas ned i vandet, rejs nu glasset op med mundingen under vand, glasset er nu luft tomt og fyldt med vand. Ved hjælp af en slange pustes udåndingsluft i glasset. En glasplade sættes for åbningen og glasset tages op og stilles på bordet med åbningen nedad. Det andet glas anbringes også med mundingen nedad. Det ene glas er nu fyldt med udåndingsluft og det andet med almindelig luft. Begge glas sættes samtidig ned over de to lys. Hvilket lys brænder længst og hvorfor?

14 Hvad sker der? Der er en større koncentration af oxygen i almindelig luft i forhold til udåndingsluft. Derfor brænder det lys med almindelig atmosfærisk luft længere. Indåndingsluft Udåndingsluft Kvælstof N2 78 % Kuldioxid CO2 0,04 % 4 % Ilt O2 21 % 17 % Øvrige luftarter Ca. 1 %

15 Blod En væske som forsyner kroppens celler med ilt, vand og næring,
Et voksent menneske har ca. 5 liter blod. En væske som forsyner kroppens celler med ilt, vand og næring, Fjerner kuldioxid og affaldsstoffer og bringer hormonerne rundt i kroppen. Blod består af blodplasma, hvide og røde blodceller og blodplader Blodplasma: Betegnelse for den flydende del af blodet med nærings- og affaldsstoffer, salte, proteiner, hormoner, enzymer, antistoffer og vand Røde blodceller: Transportere oxygen og kuldioxid. Røde blodceller er så små at der kan være 5 mio. i en bloddråbe. Indeholder Hæmoglobin. Hvide blodceller: Vores soldater, er på jagt efter skadelig virus, bakterier og fremmede stoffer stk i en bloddråbe Blodplader: Flade legemer i blodet. Ved et sår går blodpladerne i stykker og danner fine tråde,som sammen med blodceller stopper hullet til og stivner (koagulerer) så der dannes en lap, en sårskorpe. Ca. 1 %

16 Blod Blodtryk: Når hjertet pumper blodet rundt i kredsløbet, skabes et tryk på pulsårernes vægge. Blodtryk måles i mm Hg (kviksølv). Trykket er størst ved hjertets sammentrækning, ca. 120 mm Hg, systolisk blodtryk og mindst i hjertets afslapningsfase, ca. 80 mm Hg, diastolisk blodtryk.

17 Blod Blodtype: Menneskets blod kan inddeles i forskellige typer efter de proteiner og antigener, der fines på de røde blodceller hos det enkelte menneske. A, B, AB og 0. Type 0 betyder, at der ikke findes antigener på blodcellerne. Blandes forskellige blodtyper klumper blodet. Det kan være livsfarligt fx ved blodtransfusion.

18 Blodkredsløbet Betegnelse for blodet vej gennem kroppen. Det sørger for, at vand, næring og ilt transporteres til alle kroppens celler samt at affaldsstoffer ledes til lunger, lever og nyrer.

19 Hjertet En pumpe opbygget af muskelceller, som pumper blodet rundt i kroppen. Hjertet er en særlig slags muskel, som ikke er under viljens kontrol. Hjerteslaget styres af en særlige gruppe nerveceller, sinusknuden, i hjertets højre forkammer. Hjertet slår, ved at dets muskelceller trækker sig sammen, så for- og hjertekamrene bliver mindre og blodet presses ud.

20 Hjertets opbygning

21 Blodets vej igennem kroppen
Venstre forkammer modtager det iltede blod fra lungerne. Venstre hjertekammer pumper blodet gennem pulsårerne i "det store kredsløb”. Kroppen forsynes med iltet blod. Det iltfattige blod vender tilbage til hjertets højre forkammer via det store kredsløbs returårer og bliver af højre hjertekammer pumpet gennem "det lille kredsløb" (lungekredsløbet) til lungerne, hvorfra det strømmer til hjertets venstre side.

22 Hjertet Hjerteklapper
Mellem hvert forkammer og tilhørende hjertekammer sørger et sæt klapper for at ensrette blodets retning, idet de kun kan åbnes i én retning. Ved et hjerteslag trækker forkamrene sig sammen kort tid inden hjertekamrene. Trykket i forkammeret er nu størst og får klapperne til at gå op. Ved hjertekamrenes sammentrækning stiger trykket og klapperne lukker. Da trykket stiger voldsomt under hjertekamrenes sammentrækning, er klapperne forankret med adskillige muskelbundter som strækker sig ned gennem hjertekamret og hindrer, at klapperne trykkes så langt bagud, at blodet kan strømme tilbage til forkamrene.

23 Blodets vej igennem kroppen
Hjertets højre og venstre dele fungerer som to pumper forbundet i serie, det vil sige, at der pumpes lige meget blod gennem den ene halvdel som gennem den anden halvdel. Lungernes placering i serie mellem de to hjertehalvdele medfører, at hele hjertets minutvolumen passerer gennem lungerne. Kroppens øvrige organer er parallelt forbundne og modtager derfor kun delmængder af det samlede minutvolumen.

24 Blodets vej igennem kroppen

25 Hjertets minutvolumen
I hvile pumper hjertet cirka 70 ml blod ud per hjerteslag, ved en hvilepuls på cirka 70 giver det knap 5 liter per minut (minutvolumen). Under hårdt arbejde kan både hjertets frekvens og mængden af blod der pumpes ud ved hvert slag øges kraftigt, hvorved minutvolumenet kan øges op til 30 l/min. Afhængig af de enkelte organers behov ændres fordelingen af blod løbende; under hårdt arbejde kan op mod 2/3 af hjertets ydelse gå til skeletmuskulaturen og under fordøjelse en tilsvarende del til tarmene.

26 Hjertets blodforsyning
Som alle andre dele af kroppen skal hjertet selv forsynes med blod for at få ilt som frigiver energi til arbejdet og for at komme af med affaldsstoffer. Blodforsyningen til hjertet kommer fra to større pulsårer (kranspulsårerne), som afgår fra begyndelsen af hovedpulsåren (aorta). I hjertets uddrivningsfase (systole) er trykket i hjertemuskulaturen så højt, at blodet ikke kan løbe gennem pulsårerne i hjertet. I hjertets afslapningsfase (diastole) falder trykket, hvorefter blodet kan fordeles ud til hjertemuskulaturen.

27 Hjertets blodforsyning