Kapitel 14 Virksomhedsformer og hæftelse

I kapitel 14 gennemgås: Hæftelsesformer Virksomhedsformer Enkeltmandsvirksomhed Virksomhed i selskabsform, I/S, ApS, A/S, K/S, P/S, mv.

1. Hæftelse - begreber Juridisk person Fysisk person Personlig/ubegrænset hæftelse Begrænset hæftelse Solidarisk hæftelse Pro-rata hæftelse Direkte og indirekte hæftelse

1. Hæftelse Juridisk person: En retlig enhed, der opstår af en sammenslutning af personer, fx et selskab, en andelsboligforening, fonde, kommunen, staten, en organisation, et konkursbo eller dødsbo. En juridisk person har retsevne, dvs har evnen til at være part i et retsforhold og agere i retssager. En juridisk person er adskilt fra enkeltpersoner. Hæfter for gæld med sine aktiver, fx aktiverne i et aktieselskab. Fysisk person: Enkeltpersoner. Hæfter for gæld med deres personlige formue.

1. Hæftelse Personlig/ubegrænset hæftelse: Hæfter for samtlige forpligtelser i virksomheden. Ved personlig hæftelse, stiller man sikkerhed med hele sin personlige formue, dvs. med alt, hvad man ejer og fremtidig erhverver. Begrænset hæftelse: Skyldneren eller selskabsdeltagerens hæftelse er begrænset til bestemt angivne aktiver eller et pengebeløb, fx i form af sit indskud i virksomheden. Skyldneren risikerer således kun at miste en del af sin formue, da hæftelsen vedrører et begrænset beløb.

1. Hæftelse Solidarisk hæftelse: ”Én for alle og alle for én,” fx ved drift af interessentskab (I/S). Ved solidarisk hæftelse har hver selskabsdeltager forpligtet sig til at betale hele gælden. Når flere personer driver en virksomhed sammen, med solidarisk hæftelse og virksomheden ikke betaler sine regninger, kan kreditor kræve hele gælden betalt af én eller flere af de hæftende virksomhedsejere. Pro-rata hæftelse: Hver enkelt skyldner hæfter kun for en på forhånd fastsat andel af gældsforpligtelsen. Man kan kalde det forholdsmæssig hæftelse, hvor hver enkelt skyldner kun er forpligtet til at indfri egen andel af gælden og ikke kan forpligtes til at betale de andres.

1. Hæftelse Direkte hæftelse: Kreditorer, som har penge til gode, kan rette pengekravet direkte mod selskabsdeltagerne og forlange betaling hos dem, uden først at skulle rette kravet mod selskabet. Indirekte hæftelse: Kreditorer kan ikke rette kravet direkte mod selskabsdeltagerne, men må først rette kravet mod selskabet. Viser det sig, at selskabet ikke kan betale, kan kravet så rettes mod selskabsdeltageren, der fx har kautioneret for selskabets kassekredit.

2. Virksomhedsformer 2.1 Enkeltmandsvirksomhed Ejes af én ejer, og han tager alle nødvendige beslutninger om virksomhedens drift alene. Enkeltmandsvirksomheden tegnes af ejeren, men der kan udstedes prokura og fuldmagt til ansatte eller andre, der herefter kan handle og indgå aftaler på virksomhedens vegne. Eneejeren bærer tabet eller gevinsten alene. Virksomhedens navn er navneretligt beskyttet, jf LEV § 6, stk. 2 Hæftelse: Personligt, ubegrænset og direkte, med alt hvad han ejer Lovgivning: Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV).

2.2.1 Interessentskab I/S Definition I/S: En virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk over for selskabets kreditorer, jf. LEV § 2, stk. 1. ”En for alle og alle for en”: Interessenterne har hver for sig påtaget sig at hæfte for hele kreditors tilgodehavende, uanset gældens størrelse. Regres: En interessent som har måttet betale hele kreditors tilgodehavende, har efterfølgende et regreskrav mod de øvrige interessenter. Ved udtræden/indtræden af I/S, hæfter interessenten kun for den gæld, som interessentskabet havde på udtrædelsestidspunktet/indtrædelsestidspunktet. Beslutninger: Skal ske i enighed, medmindre andet aftales.

2.2.1 Interessentskab I/S Interessentskabskontrakten, fx Selskabets navn (i overensstemmelse med LEV § 6) Selskabets adresse, formål, hjemsted Ejerforhold og arbejdsindsats Loyalitetspligt, tavshedspligt, konkurrenceklausul, erhvervshemmeligheder osv. Ledelsesstruktur og beslutninger Overskuds- og underskudsdeling Kapitalkonti/økonomiske mellemværende med selskabet Hæftelse – eksternt solidarisk, men hvad med internt? – pro- rata, regres, hæftelse ved indtræden/udtræden osv. Overdragelse af ejerandel, salg af andel (internt eller til 3M?), overtagelse af andel fra dødsbo Opsigelse af partnerskab, samarbejdsumulighed Tvister og værneting

2.2.2 ApS og A/S (kapitalselskaber) Stiftelse: Erhvervs- og selskabsstyrelsen Stiftelsesdokument, vedtægter, tegning af selskabskapital Kontant indskud - kapitalkrav: ApS: kr. A/S: kr. Apportindskud – andre værdier end kontanter: Revisorvurdering af aktiver der indskydes Værdier – minimum svarende til kapitalkravet Til gengæld for kapitalindskud modtager selskabsdeltagerne: ApS: Anparter - anpartshaver A/S: Aktier – aktionær

2.2.2 ApS og A/S (kapitalselskaber) Ledelsesstruktur og beslutninger: Bestyrelse direktion Tilsynsråd direktion Generalforsamlingen: Et kapitalselskabs øverste myndighed. Kredsen af kapitalejerne træffer beslutning om de overordnede forhold i selskabet, herunder valg af medlemmer til bestyrelse/tilsynsråd i selskabet. Tegningsret: Hvilke personer kan handle og indgå aftaler på selskabets vegne? En tegningsudskrift eller et sammenskrevet resumé fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejeraftale: Regulerer det interne forhold mellem kapitalejerne (aktionær- overenskomst/anpartshaveroverenskomst)

2.2.2 ApS og A/S (kapitalselskaber) Koncern (se fig. 14.7) : Et moderselskab er karakteriseret ved at selskabet ejer en stor del af aktierne eller anparterne i et andet selskab, som kaldes et datterselskab. Hvert selskab inden for koncernen er en juridisk person, som har sit ”eget liv”. Koncernsforbundne selskaber kan indgå aftaler og handle med hinanden på sædvanlige vilkår.

2.2.3 Kommanditselskab K/S (se fig. 14.8) Ejerne og hæftelse: Ejerne i et K/S kan både være virksomheder (juridiske personer) og enkeltpersoner (fysiske personer). Komplementar: Hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Kommanditist: Hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser og kommanditisten kan ikke miste mere end det beløb der er indskudt i kommanditselskabet.

2.2.3 Partnerselskab P/S Kaldes også kommanditaktieselskab 2 typer selskabsdeltagere: Mindst én komplementar og mindst én kommanditist Kommanditisterne har indskudt kapital, som er fordelt på aktier. Både fysiske og juridiske personer kan være komplementar i et partnerselskab. Hæftelse: Komplementaren hæfter personligt og direkte, og hvis der er flere komplementarer hæfter de solidarisk. Kommanditaktionæren hæfter begrænset. Partnerselskabet adskiller sig blandt andet fra et K/S ved at der skal indbetales selskabskapital. Kommanditaktionærerne skal som minimum tegne kommanditaktier for kr

2.2.4 Partrederi og partselskab Partrederi: Særligt inden for småskibsfarten, hvor 2 eller flere ejer et skib. Partrederne hæfter personligt, direkte og pro-rata for partrederiets gæld, dvs. i forhold til deres andel i skibet Partselskab: Ikke særlig udbredt, men ses dog særligt inden for tidsbegrænsede projekter, fx byggeprojekter, hvor der er et tidsbegrænset samarbejde mellem de involverede håndværkere. Partselskabsdeltageren hæfter pro-rata med hele sin formue, men kun for sin egen del af selskabets gæld.

2.2.5 Andelsselskab A.M.B.A Formål: At fremme deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast fordeles blandt medlemmerne eller forbliver indestående i virksomheden, jf. LEV § 4. Ses inden for landbrug, indkøbs- og brugsforeninger, vandværk, varme- og elforsyningsselskaber mv. Hæftelsen i et andelsselskab er ikke lovreguleret. Hæftelsesformen fremgår af selskabets vedtægter. Oftest er der begrænset hæftelse for ejerne, som er subsidiær eller indirekte, dvs. at kreditorerne først skal have udtømt alle muligheder for inddrivelse hos andelsselskabet, før de kan gå efter andelshaverne.