Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Advertisements

Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
19.01Energivejleder – klimaskærm
Varmeteori.
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Sådan energitjekkes klimaskærmen
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Energirammer i nybyggeri
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
5 gode råd, når man skal skifte opvarmningssystem 5 gode råd – – Lars Kristensen.
Aalborg Kommune, Peter Freuchens vej, Alabu Bolig, afd
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. – 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BEK 1314 af ) Formål: - Gennemføre regelforenklinger.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Klima og miljø fremtidssikring Klima og miljøstrategi Energi og miljøkonsulenten, Udviklings og bygge afdelingen Jane G. Hansen (JHA), cand. Polyt i Energiteknik,
Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Projekteringsomkostninger f.eks. Udarbejdelse af projekt Byggepladsomkostninger f.eks.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
BARRIERER OG MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGERIET ENERGIRIGTIGE BOLIGER – FRA AMBITION TIL FORRETNING HOS DE PRIVATE UDLEJERE FÆLLESSALEN PÅ.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Energioptimering af boliger
Ændring i og af brandbestemmelserne i BR15
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Energiselskabernes udvidede spareforpligtelse - og indsatsen i bygninger Jens Gorm Hansen, Chefkonsulent.
Del 2 Bygningsarealer.
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Huset er opført 1926 Huset er opført 1926.
Tagformer i forskellige lande
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Ny lokalaftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i BUF
Varmeteori.
Boligforeningsprojekt
Erfaringer fra energirenoveringen i Toftebo 1 v
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
Resultater af BedreBolig Bornholm opgjort februar 2016
4. Indsamling og behandling af oplysninger
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Spørgsmål til og svar fra TBST.
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Bygningsreglement 2015 BR15 Ikrafttræden 1. januar 2016 – Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger.
De nye krav til byggeriet
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
BR15.
BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Sven Jon Jonsen Arkitekt maa a/b Andel
Varmetillæg Folkepension.
Erfaringer fra nyere bæredygtige bebyggelser
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Tunge gulvkonstruktioner på træbjælkelag – den klassiske opbygning
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
De offentlige grundværdier og plandata
BR10 Opgave Kapitel 5 Brand Anvendelseskategorier
BR10 Energiforbrug.
Præsentationens transcript:

Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen, der bygges efter de kommende bygningsreglementer BR 2010 har medført 25 % reduktion af energiforbruget ift. BR08 Lavenergi 2015 medfører yderligere 40 % reduktion af energiforbruget

Energioptimering af boliger

Energiramme for boliger BygningstypeEnergiramme Boliger/kollegier, hoteller BR0870 kWh/m kWh/A pr. år BR 10 for boliger, kollegier hoteller52,5 kWh/m kWh /A pr. år Lavenergiklasse 2015 for boliger, kollegier hoteller Samt forventet krav for BR15 30 kWh/m kWh /A pr. år Lavenergiklasse 0 for boliger, kollegier hoteller samt forventet krav for BR i omkring kWh/m kWh /A pr. år

Energioptimering af boliger Beregning af energiramme BR 10 og lavenergiramme 2015 Opvarmet etageareal 140 m 2 Energiramme 64,3 kWh/m 2 pr. år Lavenergiramme 37,1 kWh/m 2 pr. år

Energioptimering af boliger

5.2 Hvordan finder du energibesparelsespotentialet? Hvor kan man spare? Hér er metoder til at lokalisere de bygningsdele, som har størst mulighed for at give energibesparelser. Nedenfor henvises til forskellige værktøjer til at lokalisere energibesparelserne: Tjeklister – hvornår skal bygningsdelen renoveres Energiløsningerne Varmetab i danskernes bygninger Energimærker - tilstandsrapporter

Energioptimering af boliger Tjekskemaet indeholder gennemgang af: Tagkonstruktion Ydervægge og vinduer Varmeinstallationer

Energioptimering af boliger Tagkonstruktionen

Energioptimering af boliger Levetider på tage

Energioptimering af boliger Ydervægge vinduer og døre

Energioptimering af boliger Levetider på vinduer

Energioptimering af boliger Levetider på facader

Energioptimering af boliger Eller benyt registreringsskemaet Udfyld hele eller dele af registreringsskemaet i bilag Her kan også bygningsdelens tilstand registreres Efter registreringen benyttes energiløsningerne til beregning af energibesparelserne

Energioptimering af boliger Energiløsningerne. Energiløsninger indenfor alle bygningsdele, som er relevante for parcelhuse fra 60'erne og 70'erne. En energiløsning er et klart defineret og hyppigt forekommende sparetiltag. Anbefalinger til løsningens omfang og udførelse Energibesparelsens størrelse Energiløsningerne udbygges løbende Energiløsninger og de er basale for metodikken i denne håndbog. I dette kapitel gennemgås kun selve energibesparelserne Energiløsninger gennemgås grundigt i kapitel 6,7 og 8.

Energioptimering af boliger Efterisolering af loft

Energioptimering af boliger

Efterisolering af skunk

Energioptimering af boliger Efterisolering af skråvæg og loft til kip Tæt Åben

Energioptimering af boliger Efterisolering af tagrem

Energioptimering af boliger Udvendig efterisolering af tung ydervæg

Energioptimering af boliger Udskiftning af vinduer

Energioptimering af boliger Udskiftning af termoruder

Energioptimering af boliger I finder energiløsningerne på eller under faneblad 8 (en del af løsningerne) Eller få i 2011 tilsendt katalog med energiløsninger (så længe lager haves)

Energioptimering af boliger Pakkeløsninger Pakkeløsningerne består af flere energiløsninger, som det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre i en sammenhæng. pakkeløsningerne sikrer, at alle relevante forbedringer kommer på tale i forbindelse med en given renovering. Hvis tagbelægningen fx skal udskiftes bør man overveje samtidig at gennemføre en efterisolering og tætning af tagkonstruktionen. Ventilationsanlæg bør også overvejes. Se pakkeløsninger i kapitel 10.

Energioptimering af boliger Varmetab i danske bygninger På hvilke bygningsdele findes de store ”energisyndere”? Hvilke bygningsdele har størst mulighed for at give energibesparelser. Det fremgår af skemaerne nedenfor: varmetab i danskernes bygninger. Hér kan du finde varmetab på bygningsdele på tidstypiske bygninger, og sammenligne varmetabet fra dem.

Energioptimering af boliger Følgende tidstypiske huse vises i det følgende: HUSE FRA 1900-TALLET – DET LILLE BYHUS OG BYGGEFORENINGSHUSET HUSE FRA 1920’ERNE - BYGMESTERHUSE HUSE FRA 1930’ERNE – BUNGALOWS HUSE FRA 1940’ERNE – STATSLÅNSHUSE MV. HUSE FRA 1950’ERNE – DEN LILLE HAVEBOLIG – RÆKKE / KÆDEHUSE I 1 PLAN HUSE FRA 1960’ERNE – TYPEHUSE HUSE FRA 1970’ERNE – ELEMENT-TYPEHUSE HUSE FRA 1980’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE HUSE FRA 1990’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE

Energioptimering af boliger Tommelfingerregel Årligt energiforbrug gennem 1 m 2 af den pågældende bygningsdel = U-værdien gange 100, Dvs. gennem en kvadratmeter bindingsværk tabes årligt: 2,8 *100 = 280 kWh/år

Energioptimering af boliger Byg-nings-delKonstruktionOprindelig isolering U- værdi W/m 2 K Energiløsninger Lofter og etageadskillelse Høj rejsning. 1½ etage Bjælkeloft med 6” bjælker og 28 mm loftbrædder uden isolering 1,9 Etageadskillelse 1. Sal /stue. Skråvæg/loft Bjælkelag med gulvbrædder, lerindskud og loft af forskalling, rør og puds (ingen isolering) 1,5 Loftsvægge af forskalling, rør og puds uden isolering 1,9 Som ovenfor men med fx 7 mm tæppebelægning 1,5 Yder-vægge Massive mure Bindingsværk: 11 cm mur, 15 % træ 2,8 Sokkel Tyng ydervæg Væg indvendig ­ Hulmursisolering Væg indvendig 1 stens massiv mur (ca. 24 cm)2,1 1½ stens massiv mur (ca. 36 cm)1,5 2 stens massiv mur (ca. 48 cm)1,2 2½ stens massiv mur (ca. 60 cm)0,79 3 stens massiv mur (ca. 72 cm)0,69 Hule mure. Evt. kanalmure med faste bindere 1½ stens hul mur (36 cm) af mangehul sten, 1800 kg/m 3 for teglmassen, med faste binderkolonner, fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,5 30 cm hul mur af tunge, massive teglsten, 1800 kg/m 3 fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,6

Energioptimering af boliger Energimærker Energimærket indeholder både oplysninger om klimaskærmen og installationer En energikonsulent gennemgår bygningen for at fastlægge bygningens energibehov, og for at angive besparelsesforslag Bygningen klassificeres efter dens faktiske energimæssige egenskaber på klimaskærm og installationer Dette beregnede forbrug ligger til grund for bedømmelsen af bygningen (bogstav) og energimærkningens anbefalinger.

Energioptimering af boliger

A1 svarer omtrentligt til lavenergi A2 svarer omtrentligt til BR10 B svarer til BR 08. Eksisterende bygninger vil således normalt have skalatrin B til G.

Energioptimering af boliger Se opgave 5 i kap. 14

Energioptimering af boliger Oprindeligt eternittag. Loft m. gitterspær Isoleret m. 100 mm 30 m² to-lags termoruder fra m² dobbeltmur ca. 300 mm med 75 mm isolering Gulv over ventileret krybe- rum, i alt: 130m 2 U-værdi dør: 2,0 I alt: 2 m 2 Opgave til kap 5 Oliekedel- unit fra 1973 U-værdi termovindue 2,7

Energioptimering af boliger Opgave 5 til kap. 5 Hus opført i ) Udregn ved hjælp af varmetabstabellerne i dette kapitel husets omtrentlige energibehov i kWh. 2) Udregn varmetabet (energibehovet) ved renovering op til minimumsanbefalingerne (ca. BR 10 – se skema). Benyt skemaerne i opgaven i kap (I denne opgave tages ikke hensyn til gratisvarme, varmeanlæggets virkningsgrad m.m.)