Den traumatiserede flygtning Undervisning - praktiserende læger København Fredag d. 7. februar 2014 Charlotte Sonne Læge, ph.d.-studerende Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Program  Flygtninge i Danmark  Den traumatiserede flygtning – en case  PTSD symptomer  Andre traumerelaterede problematikker  Børns reaktioner  Hvordan møder man patienten?  Behandlingstilbud i Region H

Flygtninge i Danmark  Den danske flygtningepopulation - ca personer  30-50% dvs flygtninge lider af PTSD (+ en del af depression/angst)  Derudover findes der ca familiesammenførte, hvoraf en del har været udsat hvor samme traumer som flygtningene (hvor mange vides ikke)

Case  Du er lige startet i en ny praksis og skal i dag se en 45 årig mand fra Bosnien som kommer med kommer med ondt i knæ og ryggen.  Manden fortæller at han er kommet som flygtning fra Bosnien i for 15 år siden efter at have været blevet såret som soldat.

Case fortsat  Da du spørger ind til hans helbred generelt kommer det frem at han sover dårligt, har svært ved at koncentrere sig og lige har fået en advarsel på sit job fordi han laver for mange fejl  Direkte adspurgt fortæller han at han ofte tænker på fortiden og mange ting i hverdagen ”sætter gang i film inde i mit hoved”

PTSD  Engelsk : Post Traumatic Stress Disorder  Dansk : Posttraumatisk belastningsreaktion (ICD-10 : F43.1)

PTSD symptomer Undgåelsesadfærd -  Forsøg på at undgå alt hvad der kan minde én om traumerne  Man isolerer sig  Man kan følelsesmæssigt ”lukke sig inde” i sig selv

PTSD symptomer Påtrængende erindringer -  Tilbagevende genoplevelser af traumerne – kører som ”en film” for ens indre blik  Flashbacks – helt livagtigt som om man var midt i traumerne igen  Mareridt med dårlig søvn  Ubehag ved ting der minder én om traumerne

PTSD symptomer Psykisk overfølsomhed & alarmberedskab -  Irritabilitet  Vredesudbrud  Koncentrationsbesvær  Hukommelsesbesvær  Kronisk anspændthed  Følelse af at ”være på vagt”  Farer sammen ved mindste lyd

Får man altid PTSD efter et traume?  Risiko ved: Arbejdsulykker - 3% Naturkatastrofer % Brandsårsofre – 20-40% Krigsveteraner % Krigsfanger – 50-70% Flygtninge % (DK: 34%)

Ud over traumer før flugt -  Emigrationstraumet  Belastningen ved at leve i en fremmed kultur  Socioøkonomiske forhold + manglende forståelse af/fra ”systemet”  Nye traumer f.eks. borgerkrig i hjemlandet, døde familiemedlemmer etc.

Yderligere belastninger for trauma- tiserede flygtninge – socialt tab af:  familie og venner  arbejde  status  bolig og personlige ejendele  nærmiljø og land  sin kultur og historie

immigrant Despite all your first rate fantasies you will always be second rate – that is what is so hard about being an immigrant

Yderligere belastninger for trauma- tiserede flygtninge – psykisk tab af :  tryghed  mening med tilværelsen  selvfølelse og selvrespekt  identitet  tillid til andre  kontrol

Yderligere belastninger for trauma- tiserede flygtninge – fysisk tab af :  energi og overskud  normal kropsfølelse  normal smerteoplevelse  normal fordøjelse  normal seksualitet  normalt immunforsvar

Comorbiditet  Depression evt. med suicidalitet  Akut krise evt. med svær angst  Somatisering evt. med dissociation  Psykotiske symptomer  Adfærdsforstyrrelser  Misbrug

Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (F.62.0)  Fjendtlig eller mistroisk holdning  Social isolationstendens  Tomheds- eller håbløshedsfølelse  Kronisk anspændthed eller vagtsomhed  Følelse af fremmedgjorthed OBS – kan mistolkes som en paranoid tilstand!

Børns reaktioner på tortur og krig!  Ængstelig  Indadvendt og trist  Søvnforstyrrelser med mareridt  Koncentrations- og indlæringsproblemer  Tisser i sengen om natten  Fysiske symptomer som hoved- og mavepine  Leg med voldelige temaer  Aggressiv adfærd

Traumatiseret flygtning i det danske sundhedsystemet  Opfarende, har svært ved at vente, klarer dårligt at være i blandt andre patienter  Ofte multiple somatiske klager  Kronisk smertesyndrom og diffuse smerter  Sexuelle problemer (underrapporteres!)

Mødet mellem 2 lige elendige strategier  Den usikre, utrygge, mistroiske flygtning med sparsomt dansk sprog og manglende forståelse for det danske sundhedssystem  Den professionelle der er irriteret, mangler viden, mangler tid, mangler redskab

Obs på overgange  Systemer der ikke taler sammen => PTSD patienter med både hukommelses- og sprogproblemer i højrisiko for at blive ”tabt”

HUSK HUSK  Selvom man ofte ser somatiske symptomer ved PTSD er det vigtigt at udelukke at der er tale om anden somatisk lidelse (Pt kan fejle mere end én ting)  Hertil kommer problemer med sprog og kulturel udtryksform som ofte gør det svært at få klar fornemmelse af pt’s symptomer

Hvad gør man?  Vær lyttende og empatisk – giv nogle minutters ro til at forklare  Spørg hvordan patienten ellers har det  Spørg til patientens forestilling om sygdomme og sammenhænge (den kulturelle spørgeguide)  Forklar patienten om sammenhængen – den kognitive diament tanker – følelser – krop – handling  Giv små afgrænsede opgaver med hjem

Hvordan lærer man at leve med det?  Alle har deres egen personlige måde at ”leve videre med traumerne” på  Vende vreden udad – fremfor at bebrejde sig selv  Bryde isolationen (tilbud til flygtninge på CTP’s hjemmeside)  Foretage sig ting – aflede tankerne  Afgrænsede målsætninger (+/- ved aktiviteterne)  Motion – vigtigt at blive fysisk træt – mindsker depression  Afspænding - mindfullness  Vær opmærksom på livsstil – alkohol, tobak, usunde spisevaner

Psykoedukation  Behandlingen  Sygdomsforståelse  Kognitive problemer  Søvn  Smerter – enkle øvelser  Livsstil – motion – kost – etc.  Afspænding / vejrtrækning

Medicinsk behandling  Antidepressiv medicin Sertralin 25 – 200 mg til natten Mianserin 10 – 30 mg til natten  OBS. Compliance, økonomi

Medicinsk behandling  Benzodiazepiner og sovemedicin dårlig idé - udtrappes vanedannende, sløvende  Antipsykotisk medicin 10-20% af Traumeklinikkens patienter får antipsykotika. Vi Quetiapin (Seroquel) som førstevalg. Ofte dyrt, sløvende, bivirkninger & uden effekt

Behandlingstilbud generelt  Privat praksis Praktiserende læge Psykiater Psykolog Fysioterapeut  Sygehus Psykiatriske afdelinger Psykiatriske ambulatorier Distriktspsykiatri Somatikken  Specialcentre (

Specialtilbud i Region H  Kompetencecenter for Transkultural Psykiatri  Dignity (Tidligere RCT)  OASIS, behandling og rådgivning for flygtninge

Kompetencecenter for Transkultural Psykiatri  Behandlingstilbud i Region Hovedstadens Psykiatri siden foråret 2008  Aktuelt Behandler ca. 250 patienter årligt Forholdsvis kort venteliste ift andre steder (pt. 6 måneder)  Henvisning fra egen læge privat praktiserende psykiater læger fra de psykiatriske centre

Personale  7 læger  7 psykologer  2 socialrådgivere  2 sygeplejsker  4 sekretariatsmedarbejdere  3 ph.d.-studerende  1 forskningskoordinator  studentermedhjælpere  timelønnede tolke

Manualiserede behandlingsforløb  Visitation (læge)  Fase 1 – to måneder social udredning (socialrådgiver) ugentlig lægesamtale – 6 konsultationer:  medicinsk behandling – antidepressiva  støttende, ressourceorienterede samtaler  psykoedukation – søvn, smerter, PTSD, depression, fysisk aktivitet  Fase 2 – fire måneder kognitiv adfærdsterapi (psykolog) – 16 sessioner (hver uge) lægesamtaler – 4 konsultationer (hver måned) afsluttende evalueringsmøde med læge, psykolog og socialrådgiver  Efter ½ år - opfølgende evalueringssamtale

Mål for behandling  Gøre det nemmere for pt. at leve med sin kroniske lidelse via -  Bedre funktionsniveau i dagligdagen  Bedring af livskvalitet  Mindskning af symptomer

Spørgsmål? eller Linkedin