Oplæg CEPOS´ Vækstkonference 2015 Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier

Vækstudsigter frem mod 2030

Svagt dansk vækstpotentiale Sverige står til en betydelig højere vækst end DK frem mod 2030 Sverige vil i 2030 pr. capita være 9 pct. rigere end DK ekstra i job via NYE reformer, hvis gab skal lukkes via øget arbejdskraft Øget produktivitet kan også bidrage Finansministeriet vurderer, at væksten bliver lavere end det OECD forventer frem mod 2030

Produktivitet Potentiale via øget produktivitet Aktionærskat, selskabskat, marginalskat på arbejde og deregulering (f.eks. ved at åbne op for hypermarkeder) CEPOS’ bud på erhvervsbeskatningsreform: Reduktion i aktie- og kapitalindkomstbeskatning fra 42 til 25 pct. finansieret ved at sænke skatteværdi af rentefradrag til 25 pct. for alle Bedre uddannelse (f.eks. øg incitamentet for unge til at tage uddannelser der giver en høj løn = høj produktivitet)

Risiko for flaskehalse Vi ser begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet Bruttoledighed på personer – strukturledighed på personer Vi oplevede i 00’erne, at virksomheder måtte takke nej til ordrer Det skal undgås, og reformer skal gennemføres nu Desuden har dansk økonomi et svagt vækstpotentiale => Flere reformer

Bekymrende lille beskæftigelseseffekt Løkkes reform-konto: Ca ekstra i arbejde via reformer (indtil videre) er ikke meget Lidt bekymrende, da man har været gennem 3 store reform-områder: Kontanthjælp, dagpenge og integration Men der er 2 store reformer tilbage Trepartsdrøftelser og skattereform (30.000) Risiko for reform-hængekøje: Beskæftigelsen vokser med personer frem mod 2020 UDEN nye reformer

Skattereformen Skattereform: Stort potentiale bør give minimum i øget beskæftigelse Afvikling af topskat giver alene personer Når man ser på råderum (ca. 8-9 mia. kr.) og regeringsgrundlag (topmarginalskat skal reduceres med 5 pct. point + øget jobfradrag) => personer 5½ point lavere topskat giver personer og provenutab på 2,6 mia. kr. 6 mia. på jobfradrag giver personer Risiko for den mindste skattereform siden 1998 Sådan bør det ikke ende – gode muligheder for yderligere finansiering

Dagpenge Dagpengereform Dagpengemodtagere er blandt de mest arbejdsmarkedsparate overførselsindkomstmodtagere Utilfredsstillende at den seneste dagpengejustering reducerer beskæftigelsen med 800 personer Gevinst ved at tage et lavtlønsjob for personer på maks. dagpenge uden børn: -300 kr. om måneden Reducer dagpengesats med 10 pct. => ekstra i arbejde Budgetforbedring på 3½ mia. kr.

Dimittendsats Dimittendsats: kr. om måneden Blev reduceret med kr. for ikke-forsørgere ved dagpengeforliget til kr. For forsørgere var der ingen ændring SU-sats er på kr. om måneden Fortsat stort potentiale beskæftigelsesmæssigt CEPOS-forslag: Reducer sats fra til kr. => ekstra i job og 1,9 mia. kr. i budgetforbedring 1,9 mia. kr. kan finansiere 4 point lavere topskat

Efterløn Stop tilgangen til efterløn i 2018 Øger beskæftigelse med i 2020 og i 2025 Løfter BNP med 30 mia. kr. i 2025 Forbedrer de offentlige finanser varigt med 3,3 mia. kr. 75 pct. af efterlønsmodtagerne kommer direkte fra job

Ikke-vestlig indvandring Ikke-vestlige indvandrere medfører et varigt negativt nettobidrag til de offentlige finanser på ½ pct. af BNP eller 11 mia. kr. Såfremt det skal gå i nul, skal beskæftigelsen øges med personer blandt ikke-vestlige indvandrere

Indslusningsløn DK har problemer med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet Skyldes i høj grad høj mindsteløn CEPOS har anbefalet at arbejdsmarkedets parter aftaler indslusningsløn startende på 70 kr. i timen Det øger beskæftigelsen med personer 20 * effekten af integrationsydelsen Også andre tiltag, f.eks. skal kommunerne være mere effektive til at få flygtninge i job