Nye perspektiver på stresshåndtering Temadag med nye tanker fra forskning og praksis om arbejdsstress hos individer og organisationer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykisk arbejdsmiljø.
Advertisements

En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Psykoedukation til unge i OPUS
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Det der med mennesker, - kan det nu betale sig ?
Stress og ledelse på sygehuset
Vold - et fælles anliggende
TERM modellen Introduktion til øvelse
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Overvej spørgsmålet. Interview en makker
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Tema 5 Hverdagsliv i familien
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Cand. scient. Soc. Charlotte Vincent
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Syg, stresset eller bare pjæk? Danske Risikorådgiveres konference den 23. april 2009 Afdelingschef Mikala Kreiser, KL.
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Stress En folkesygdom?.
Søskende til børn med AD/HD
Videncenter for Arbejdsmiljø
Styrk robustheden - forebyg stress Hvorfor og hvordan? Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Syd Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent Yngre Læger.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Dias om psykisk arbejdsmiljø Følgende dias beskriver, hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse. Der findes også en række dias, der beskriver, hvad.
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Vidensarbejderens særlige arbejdssituation - forebyggelse af arbejdsrelateret stress Oplæg i IDA, fredag, 27. april 2007 Christine Ipsen, Ph.d.
Workshop 2 De usynlige organisatoriske barrierer for stresshåndtering v/ Tanja Kirkegaard.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Et suppleringskursus til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
Stressmanagement En ledelsesopgave
Spot og håndtér stress - før medarbejderen bliver sygemeldt
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
At motivere til forandring
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
1 1.
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Lederlivsundersøgelse 2015
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Værktøj 10: Forandringer og stress - Arbejdsgruppen
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Nye perspektiver på stresshåndtering Temadag med nye tanker fra forskning og praksis om arbejdsstress hos individer og organisationer

Formålet med dagen Give jer nye perspektiver og praktiske redskaber til at forebygge og håndtere stress på både individuelt, kollektivt og organisatorisk niveau.

Kvinde r Mænd KvinderMænd Udbredelse af stress

”Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste to uger”? beskæftigede har svaret – 15 % føler sig ofte eller hele tiden stressede – Arbejdet blev angivet som hovedkilde til stress hos ca. 68 % af deltagerne Jobgrupper – Over gennemsnit: Psykologer, Gymnasielærere, Læger, Undervisere og forskere ved universiteter – Under gennemsnit: Tømrere og snedkere, malere, Militærpersonale, Brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter, Murere, Vvs’ere, Smede Lille fald i graden af stress fra 2012 til 2014 (1.37-> 1.34) Kilde: NFA ”Arbejdsmiljø og helbred” 2012 og 2014

Andel af patienter henvist til Arbejdsmedicinsk klinik med psykiske belastningsreaktioner

Anmeldte arbejdsbetingede psykiske lidelser Kilde: Arbejdsskadestyrelsens årsopgørelser

Så er vi blevet mere stressede? Data tyder på: – At flere og flere rapporterer, at de føler sig stressede – Et stigende antal mennesker bliver sygemeldt på grund af stress – Flere anmelder stress som arbejdsbetinget lidelse – Flere og flere søger behandling for stress

Men der er uklarheder Hvad er stress? – Stress defineres ofte gennem det spørgsmål, der stilles Forståelsen af stress ændrer sig gennem tiden – Diskursen omkring stress har ændret sig siden 1987 – Er der prestige i at have et arbejde som omtales som værende stressende? Medier omtaler (og overdriver) kun negative nyheder om stress Forhåbentlig kan dagen i dag være med til at give lidt mere klarhed over stress og stresshåndtering

Dagens program – 09.45: Velkomstoplæg: Konkurrerende forståelser af stress (KN) – 10.40: Stress som et kollektivt fænomen (TK) – 11.50: Workshop-runde 1 1.Hvordan kommer man godt tilbage efter en stresssygemelding? (PP) 2.De usynlige organisatoriske barrierer for stresshåndtering (TK) 3.Lederens rolle ved stress-sygemelding (LN + OBK) 4.Det stresse(n)de samfund – er vi bare pylrede (AE) – 12.30: Frokost – 13.00: Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arb.rel. stress (AE) – 14.10: Workshop-runde – 14.30: Kaffe og kage – 15.00: Hvordan forebygges stress i organisationen? (CAG) : Opsummering, afrunding og spørgsmål (KN) 15.30: Dagen slutter

Konkurrerende forståelser af stress

Hvorfor fokus på stresshåndtering? “Tanke- og adfærdsmæssige forsøg på at håndtere specifikke eksterne eller indre krav som bliver vurderet til at overstige personens ressourcer”

Nye perspektiver på stresshåndtering Stresshåndtering Individ Samfund KollektivOrganisation

Kliniske symptomer på stress Fysiske symptomerPsykiske symptomerAdfærdsmæssige symptomer HjertebankenAnspændtKritisk og irritabel HovedpineTræthedUbeslutsom SvedetureSøvnproblemerMangler overblik Indre uroHukommelsesbesværTaler hurtigere MavesmerterKoncentrationsbesværAfbryder andre MuskelsmerterUtålmodigØget brug af stimulanser AppetitløshedRastløsKlat-fravær Nedsat immunforsvarDeprimeretManglende engagement

Forskellige forståelser af stress Belastningsorienteret teori: Stress som påvirkninger fra arbejdsmiljøet Individualistisk teori: Stress som sårbarhed hos den enkelte Transaktionel teori: Stress som samspillet mellem den enkelte og arbejdsmiljøet

Stress som påvirkninger fra arbejdsmiljøet Hvilke skadelige forhold i arbejdsmiljøet kan medføre belastninger? - uanset hvem man er! Fokus er på arbejdspladsen og organisering af arbejdet – ikke individet Fokus på identificere risikofaktorer Anviser hvilke arbejdsforhold som skal minimeres på arbejdspladsen

Den belastningsorienterede tilgang Ubalance mellem krav/ressourcer Manglende indflydelse Uforudsigelighed Manglende støtte Usynlig ledelse Lavt informationsniveau Manglende mening i arbejdet Forandringer Manglende anerkendelse StressArbejdskarakteristika

Belastningsorienteret fortælling Fokus på – Årsagsforhold mellem ændringer i arbejdet, oplevelsen af stress og negative effekter på helbredet – Interventioner som ændrer de skadende faktorer i arbejdet Individet bliver et passivt objekt

Individualistisk forståelse af stress StressArbejdskarakteristika

Er det truende for mig? Truende Kan jeg håndtere det? Kan ikke håndtere det Stress Kan godt håndtere det Ikke truende Ingen stress Individualistisk forståelse af stress Perfektionisme Ansvarsfuldhed Psykisk sårbarhed Kontrolorienteret

Hvilke forhold hos den enkelte kan medføre en belastning? – specifikt for denne person Fokus på hvorledes individet bedre kan håndtere belastninger – ikke organisationen eller arbejdsmiljøet Fokus på individuelle håndteringsstrategier Anviser hvilke håndteringsstrategier man skal lære individet Individualistisk forståelse af stress

Individualistisk fortælling Fokus på: – Stress som en uundgåelig del af det moderne liv, som man skal lære at håndtere. – Individet har ansvaret for at håndtere stressorer effektivt Hvert individ er et aktivt subjekt, der har unikke sårbarheder ift stress

Forståelser af stress i praksis Individualistisk forståelse ’Jeg tænkte måske bare, at stress det var, hvis de kom med for mange opgaver til mig. Så blev jeg stresset, punktum. Så enkelt tror jeg jo ikke det hænger sammen i dag i hvert fald. Jeg tænker nok meget mere stress som en individuel ting. Så selvfølgelig med nogle ydre faktorer, men lige så meget også med ens egen personlighed!’. Belastningsorienteret forståelse ‘Jamen stress udvikles når du ikke har nok tid til at lave de ting du gerne vil. De ting du havde forestillet dig, at du havde tid til at gøre. Så må man forsøge at informere de mennesker som uddeler arbejdsopgaverne om at man ikke kan nå det. Og få et realistisk billede af hvor lang tid ting tager. Og hvis de mennesker som fordeler arbejdsopgaverne tænker at du burde lave mere, så bare tag dem med til laboratoriet så de kan se, hvor travlt der er’.

’En proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred’ Prof. Bobby Zachariae Stress som samspil

Arbejdskarakteristika Er det truende for mig? Truende Kan jeg håndtere det? Kan ikke håndtere det Stress Kan godt håndtere det Ikke truende Ingen stress Stress som samspil

Hvorfor er dette vigtigt? Vores teorier om årsager og konsekvenser af stress indvirker på, hvordan vi håndterer stress Organisationer vælger den forskningsmæssige viden som støtter deres egne overbevisninger Ledere og medarbejdere har forskellig forståelse af årsager til stress Forskel mellem medarbejdere i forståelse af stress

Hvordan kan arbejdspladsen håndtere stress? Primære interventioner (undgå stress opstår) – Reducere antallet eller intensiteten af stressorer – Fokus på arbejdsmiljøet og den organisatoriske struktur – Gennem ledelsesudvikling, reduktion af arbejdspres, øge medarbejdernes indflydelse osv. Sekundære interventioner (undgå stress udvikler sig) – Ændre individets måde at håndtere stress – Fokus på individet – Stresshåndteringstræning, trivsels-programmer Tertiære interventioner (minimere skaden af stress) – Minimere de skadelige konsekvenser af stressorer ved at hjælpe individet til at cope mere effektivt i forhold til oplevelsen af stress – Fokus på individet – Rådgivning, terapi

Ledere og medarbejdere Ledere Individualistisk forståelse af stress Privatliv og sårbarheder Årsagen til stress ligger hos medarbejdere, der derfor har ansvaret for at håndtere det => Medarbejderen skal tilpasse sig Medarbejdere Belastningsorienteret forståelse af stress Arbejdsfaktorer Årsagen til stress ligger i arbejdsvilkår og –miljø, derfor har ledelsen ansvaret for at håndtere det => Arbejdsmiljøet skal forandres

Konsekvenser Ensidig håndtering – fra begge sider – Mindfullness, robusthed >< Tidspres og urimelige krav Problematisk kommunikation mellem ledelse og medarbejdere – Før, under og efter en sygemelding

Tilpasningsorienteret håndtering Øger arbejdstiden Øger arbejdshastigheden Øger effektiviteten Øger egne ressourcer Adresserer ledelsen individuelt for at ændre på arbejdsbetingelser Tager arbejdsbetingelser man oplever som stressende op med medarbejdergruppen Man forsøger som medarbejdergruppe at hjælpe hinanden med arbejdsopgaver Man giver hinanden social og faglig støtte Adresserer ledelsen kollektivt for at ændre på arbejdsbetingelser Holder møder internt i medarbejdergrupper for at lave en strategi Forandringsorienteret håndtering Kollektiv håndtering Individuel håndtering

Opsamling Stress er et komplekst fænomen, der kan forstås på forskellige måder og niveauer Måden vi forstår stress på, indvirker på den måde vi tænker, det skal forebygges og håndteres – Stress = Individuel sårbarhed => Individuel håndtering – Stress = Farligt arbejdsmiljø => Reducere risici Effektiv stresshåndtering kræver nuancerede og komplementerende håndteringsstrategier – Individ, kollektiv, organisation, samfund