”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være

Præsentationer af emnet: "”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være"— Præsentationens transcript:

1 ”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
”Hvad skal man gøre? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten – spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd.” (Giddens, 1996,) Formel og uformel læring eller Mediers betydning for identitetsdannelsen, som socialiseringsfaktor og for kulturel betydningsdannelse

2 I FINK U FREEKY

3 Dannelse? Kultur? Medier? Læring?
Fokus på dannelsesprocessen som en dynamisk, kontekstbetinget, livslang kollektiv og social proces Skolens rolle at støtte barnet i At blive subjekt for ansvarlige handlinger med indsigt i forskellige måder at leve på og forståelse for forskellige livsstiles forudsætninger og konsekvenser (TV på tavlen, 2007)

4 Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

5 Identitetsdannelse To teoretiske modpoler:
den psykodynamiske og den socialkonstruktionistiske. Identitet som en forholdsvis fast kerne mennesket selv udvikler i løbet af livet; noget biologisk og indre psykologisk Identitet som noget samfundsmæssigt og socialt konstrueret

6 Et narrativt perspektiv
Vores identitet er sammensat af de historier vi fortæller om os selv, vores liv, vores forhold til andre mennesker og vores forhold til os selv Ziehe: medieanvendelsen i det kulturel frirum Børns (og voksnes?)medieanvendelse er vævet tæt sammen med ovenstående perspektiv Mac-brugere er vegetarer og pc-brugere spiser McDonalds-pomfritter!

7 Hvor ligger jeres faglige fokus?
Mediepædagogikken som overbegreb for: Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

8 Mediekultur og mediesocialisation
Kan skolen matche medieudviklingen og elevernes tilsvarende multimediale udvikling? Hvordan styrker vi skolens læringsmiljø så vi kan gå fra at servicere 'industrisamfundets' brugere og i stedet rette fokus mod 'oplevelses- og videnssamfundets' brugere (tweenies, remixere)? Mediekultur, skolekultur, medialisering og muligheder? Hvordan kommer vi ”op ad stigen”? Rum, roller og relationer Samfunds- og kulturperspektiv

9 Didaktik, vejledning og design
Medieundervisning Udvikling af 'kritisk literacy’ Vejledningsfunktioner i relation til mediepædagogik Hvordan kan skolen være med til at støtte, at børn udvikler sig til kompetente og kritiske mediebrugere? Medieplaner, hvordan og hvorfor? Hvordan skabe fælles fodslag ift at udvikle elever til mere kompetente og kritiske brugere af medier? Medieproduktion: spil, SNS, m.m. Skal/skal ikke? Medier og læringsstile Vejledning ift mediers mange muligheder? Medier og informationskompetence? Didaktik, vejledning og design

10 Undervisningsmedier I-Pads (tablets) i undervisningen
Faglig (multimodal) læsning på skærm Kollaborative processer og ressourcer Problemstillinger omkring IAW Hvordan opbygge læringsmiljøet så det favner medialiseringen? E-learning (learning on demand) Læringsressourcer

11 Kompetente eller sårbare elever?
Kløft mellem brugen af medier i fritiden og i skolen Kompetente mediebrugere Mangler analytiske færdigheder, tolkningskompetencer og evnen til at anlægge et kritisk perspektiv Levende billeder, Mediapro-undersøgelsen (2006)

12 Panik eller god anderledeshed?
Forskellige perspektiver på børns mediebrug Medier indgår i komplekse samspil med andre sociale, psykologiske og kulturelle faktorer Fra mediepanik til receptionsforskning Vanskeligt at tale om effekt og identitetsdannelse i relation til det enkelte medie/program Mediebrugen indgår i hverdagslivet, i identitetsformationen, i den uformelle erfaringsdannelse og i den formelle læring

13 Produsers Begrebet skal forstås i relation til både at producere indhold til medierne og i relation til at bruge medierne Kollaborativ og fortløbende konstruktion og forbedring af indhold The right to be passive! Axel Bruns (2008): Blogs, Wikipedia, Second life and Beyond

14 Dimensions of participatory media

15 Find stof til denne…

16 Diskussion i studiegrupper
Kvalificering af praksis? Roller og funktioner? Fra praksisviden til professionsviden Teoretiske knager jeg kunne tænke mig! Praktiske forløb der skal prøves af? Legitimering af forandringstiltag? Strategier og muligheder?