Omsorgsmagt og jura cand. jur. Susanne B. Holm

Præsentationer af emnet: "Omsorgsmagt og jura cand. jur. Susanne B. Holm"— Præsentationens transcript:

1 Omsorgsmagt og jura cand. jur. Susanne B. Holm

2 Dokumentation af socialpædagogik som metode til at forebygge magtanvendelse
Rapport fra Muusmann Research & Consulting 2006. evaluering af et projekt, som arbejdede målrettet med socialpædagogisk indsats for at undgå magtanvendelse - forløber for SPiDO Fra rapportens anbefalinger (s. 65ff): anvendelse af socialpædagogiske metoder har en positiv effekt på personalets adfærd i forhold til arbejdet med demensramte dette har bevirket en ændring i de demensramtes adfærdsmønstre og har ført til en reel nedbringelse af omfanget af magtanvendelse samt forekomsten af voldslignende situationer mod personalet der foreligger med denne rapport således klar dokumentation for, at der med en forholdsvis begrænset ressourceindsats kan opnås betydelige effekter på plejen af demensramte, som kan føre til nedbringelse af omfanget af magtanvendelse. ”Det skal understreges, at undervisningsaktiviteten i forhold til de her gennemførte forløb bør suppleres med emner omkring de nuværende regler på området samt grundlæggende forståelse af magtanvendelse og reglerne herom.”

3 Hvad er så en grundlæggende forståelse for juraen?
SPiDO = Socialpædagogisk Praksis i Demensomsorg Hovedfokus er på den socialpædagogiske indsats i demensomsorgsarbejde hvad er så juraens rolle i et SPiDO-forløb? Juraens intention er at: angive nogle grænser for, hvordan social og sundhedsmæssig omsorg kan og skal foregå angive nogle grundprincipper, som udgør det værdimæssige grundlag for udøvelse af omsorgen

4 Grænser for, hvordan social omsorg kan og skal foregå
Lidt om reglernes baggrund Institutionsbegrebet ophæves i 1998 Servicelovens regler om magtanvendelse 1. januar 2000 hovedformålet er at minimere anvendelse af tvang i socialt omsorgsarbejde Reglerne skulle styrke retssikkerheden for psykisk svage borgere ved at præcisere det offentliges aktive omsorgspligt også ved manglende samtykke præcisere det retlige grundlag for magtanvendelse i omsorgen i ganske få situationer betingelser for indgreb samt særlige krav til procedurer

5 Nogle relevante grundlæggende retlige og etiske principper:
Det retlige og etiske udgangspunkt i omsorgen for psykisk svage personer Nogle relevante grundlæggende retlige og etiske principper: selvbestemmelsesret respekt for den personlige integritet (Grundlov, primært konventioner, formålsbestemmelser i dansk lovgivning) Det betyder groft sagt: det er ikke lovligt at gøre indgreb i disse rettigheder, med mindre der er regler, som fastsætter noget andet !! Regler er regler fra Folketinget! Obs. et lille område for husregler!

6 Regler, som fastsætter noget andet - som blander sig!
Servicelovens regler om offentlig omsorgspligt Servicelovens regler om tvang i forbindelse med omsorg Straffelovens regler om nødret og nødværge Psykiatrilovens regler om tvang i forbindelse med behandling Arbejdsmiljøregler Værgemålslovens regler om fratagelse af den retlige handleevne

7 Det retlige og etiske dilemma - selvbestemmelse kontra omsorgssvigt
Kommunens pligt til at undgå omsorgssvigt, Servicelovens § 82. Nogle mennesker skal tilbydes hjælp, selv om de ikke beder om den eller ikke vil modtage den. Hvem: personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan tage vare på deres egne interesser Hvilken hjælp: den nødvendige hjælp efter Serviceloven – ret til handleplan for indsatsen MEN der må ikke bruges fysisk tvang til hjælpen.

8 Hvad skal alle professionelle som minimum vide om magtanvendelse i forbindelse med omsorg? Servicelovens kap. 24 Udgangspunkt: der må ikke bruges magt i omsorgen magt må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk indsats!! Undtagelser i visse tilfælde efter forudgående formel tilladelse fra kommunen - en afgørelse! og efter lovbestemte betingelser Hvilke former for magtanvendelse: alarm- og pejlesystemer, særlige døråbnere tilbageholdelse i og tilbageførsel til boligen fastholdelse i akutte farlige situationer fastholdelse i forbindelse med hygiejne fastspænding med stofseler flytning uden samtykke

9 Retlige krav til en afgørelse om magtanvendelse
Sagen skal være tilstrækkeligt oplyst Der skal muligvis partshøres Der skal tages stilling til evt. inddragelse af pårørende eller andre nærtstående Afgørelsen skal begrundes og vedlægges klagevejledning Afgørelsen skal sendes til hovedpersonen eller dennes repræsentant Krav til begrundelsens indhold, Forvaltningslovens § 24 henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet ud fra angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, hvis det er en skønsmæssig afgørelse om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen

10 Hvornår skal magtanvendelsesreglerne anvendes?
Der skal træffes afgørelse om tilladelse til at anvende magt i omsorgen, når en person ikke samtykker i den påtænkte foranstaltning. Hvad er et samtykke? en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages Hvornår er der ikke et samtykke? ved modstand ved passivitet Passivitet er ikke et stiltiende samtykke!! NB. Skærpede krav til samtykke ved flytning til plejebolig NB. Der skal ikke træffes forudgående afgørelse i disse situationer: § 126, stk.1 - fastholdelse og føren til andet rum i akutsituationer § 126, stk.2 - passivitet i forbindelse med hygiejne

11 Registrering og indberetning af magtanvendelse Servicelovens § 136
Begrebet magtanvendelse i Servicelovens forstand Magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 omfatter fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. ( § 1 i magtanvendelsesbekendtgørelsen) Magtanvendelse er ikke et præcist definerbart begreb. Det beror især på den enkelte eksempelvis udviklingshæmmedes personlige grænser for, hvornår motivation, overtalelse, guidning og et let pres går over til at være et fysisk overgreb. Den enkeltes subjektive opfattelse af at gå over stregen kan være en udmærket rettesnor i situationen. (Fra forarbejderne til LF 136 i 2002/03)

12 Registrering og indberetning af magtanvendelse Servicelovens § 136
Registrering hver gang magtanvendelse finder sted, og faste tidsintervaller for indberetning er forudsætningen for, at der kan ske en løbende vurdering af, hvordan indsatsen i forhold til den enkelte bedst muligt kan tilrettelægges. Det er også en forudsætning for løbende udvikling af alternative og mindre indgribende metoder, og for at personale kan rustes bedst muligt til at tackle konfliktsituationer. (Fra forarbejderne til LF /99)

13 Registrering og indberetning af magtanvendelse Servicelovens § 136
Indberetningspligt er med til at skabe synlighed, både i forhold til medarbejdere, forvaltning og politikere. (Fra forarbejderne til LF /99) Det er således også væsentligt, at der løbende er politisk bevågenhed om disse forhold, og at problemer og metoder kan indgå i dialog mellem (amtet) eller kommunen og brugerorganisationer og pårørende. Kommunalbestyrelsen følger udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. (Bekendtgørelse om magtanvendelse, § 15, stk.1)

14 Myndighedsrollen i magtanvendelsessager
Ansvarlig for udarbejdelse af handleplaner Ansvarlig for at træffe afgørelse i sager om magtanvendelse Ansvarlig for opfølgning i sagerne Ansvarlig for behandlingen af modtagne indberetninger der skal både tages stilling til lovligheden af indgrebet og til den pleje-/omsorgsmæssige og socialpædagogiske tilgang for derefter at kunne give respons og sparring til frontpersonalet der skal udarbejdes beretning til kommunalbestyrelsen

15 Kortlægning af demensindsatsen i kommunerne KL, november 2008
Spørgeskemaundersøgelsen (besvaret af 74 kommuner) Undersøgelsen viser, at kommunerne har stort fokus på demensindsatsen kommunerne prioriterer generelt kompetenceudvikling på demensområdet meget højt kommunerne har også fokus på at etablere særlige tilbud målrettet demente borgere samarbejdet mellem regioner og kommuner fungerer godt MEN…….

16 Svært at implementere reglerne om magtanvendelse - selv om viljen er der!
Mulige årsager - ifølge KLs kortlægning: For det for det første er der en markant fagkulturel barriere, idet sundhedsfagligt personale har det meget svært med fagligt at anvende begrebet magt, da de ikke ser deres faglige indsats som udøvelse af magt, men som nødvendig omsorg. For det andet opleves regelsættet at være urimeligt administrativt tungt at anvende. For mange medarbejdere er skemaerne svære at læse og vanskelige at udfylde i en travl hverdag. For det tredje opleves nogle af reglerne ikke at være meningsfulde. For det fjerde opleves reglerne om flytning at være for firkantede, og den omfattende sagsbehandling på flere administrative niveauer er meget tidskrævende. Det betyder igen, at reglerne ikke opleves at være anvendelige i praksis, hvor der ofte er behov for at kunne agere på akutte situationer.

17 Mulige årsager til manglende regelimplementering - fortsat
For det femte er der et indbygget dilemma i, at regelsættet er skabt ud fra et ønske om, at den omfattende dokumentation og sagsbehandling skal styrke det faglige fokus og positivt medvirke til læring og dermed kvalitetsudvikling. Den umiddelbare logik kunne være, at jo flere indberetninger, jo bedre læring og dermed mere kvalitet. I praksis sker der dog det modsatte, idet flere indberetninger lang fra altid giver ros til fagpersonerne - tværtimod oplever omverdenen, at en stigning i antallet af indberetninger er udtryk for faldende kvalitet. Gentagne evalueringer af magtanvendelsesreglerne peger på problemer med implementeringen af reglerne. Hvordan kan disse barrierer overvindes?

18 En særlig udfordring - sundhedsområdet!
Problem, når en person med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne nægter at modtage behandling! Behandling - Sundhedsloven undersøgelse, diagnosticering, medicinering, operation mm. Borgeren kan selv tage stilling er der givet informeret samtykke? Borgeren er passiv er der givet stedfortrædende samtykke? Patienten gør modstand mod behandling ingen mulighed for at behandle! Undtagelse i Psykiatrilov (og epidemilovgivning)