At måle Recovery orientering Præsentation af et nyt screeningsværktøj

Præsentationer af emnet: "At måle Recovery orientering Præsentation af et nyt screeningsværktøj"— Præsentationens transcript:

1 At måle Recovery orientering Præsentation af et nyt screeningsværktøj
konsulent Bent Schultz Cand. Psych. Aut

2 Disposition Baggrund Formål Udviklingen af værktøjet Indhold Status
Forståelsen af Recovery-orientering Selve screeningsprocessen Status

3 Baggrund og Kontekst I 2006 besluttede Aarhus Kommune at implementere en recovery-orienteret tilgang i kommunen socialpsykiatri. Efter fem år, var der i Aarhus et ønske om, at kunne vurdere, hvorvidt implementeringen var gennemført i praksis på tilbudsniveau (og på forvaltningsniveau). En lang række andre socialpsykiatriske tilbud i kommunerne og Regionerne, samt behandlingspsykiatriske afdelinger betegner sig som recovery-orienterede

4 Formål med/Krav til værktøjet
Værktøjet skal give et billede at, hvorvidt og i hvilken grad der arbejdes recovery-orienteret på tilbudsniveau. Værktøjet skal udpege områder, hvor organisationen kan udvikle sin praksis i en mere recovery-orienteret retning og give anbefalingen til, hvorledes dette kan gøres. In doing so, the tool must contribute to combining staff-training with higher efficiency thereby using the resources available better

5 Udviklingen af værktøjet
Første skridt bestod af et litteratur studie, der skulle afdække, hvilke metoder eller praksisformer, der kunne siges at understøtte borgernes recovery-proces. Relevansen af de, primært udenlandske, studier i en dansk kontekst blev derefter vurderet af projektets arbejdegruppe, der bestod af medarbejdere med stor erfaring fra det socialpsykiatriske område . Alle de relevante metoder og praksisformer blev herefter brugt til at opstille en omfattede programteori, der viser sammenhængen mellem disse og deres medvirken til at borgerne i sidste ende kommer sig. Dette ledte frem til en række centrale ”nedslagspunkter”, som screeningsforløbene tager udgangspunkt i.

6 www.metodecentret.dk Indsats Deleffekt
Medarbejderne får redskaber til at turde ændre praksis Medarbejderne taler og skriver om brugerne på anden måde Medarbejderne arbejder aktivt med at sikre grundlæggende rettigheder for brugere Kultur Medarbejdere får redskaber og begreber til at kommunikere om faglige spørgsmål. Træning af medarbejdere og ledere i at arbejde recoveryorienteret Medarbejderne trænes i at understøtte brugernes frie valg – rollen som coach Internatilsering af de fire værdier Bevidsthed hos medarbejdere om niveauer/progression i recovery-processer (organisatorisk og individ) Medarbejderne møder brugerne som hele mennesker Recoveryorientering indgår som ansættelseskriterium og som vurderingskriterium i karriereforløb Medarbejdere kan beskrive og er bevidste om rollen som professionel Medarbejderne skaber en sammenhæng, hvor brugerne kan vise deres ressourcer – og får lyst til det Medarbejderne identificerer og anerkender systematisk brugernes ressourcer Den enkelte bruger er informeret og involveret i alle dele af sit rehabiliteringsforløb. Får viden om, hvad der sætter gang i en recovery-proces. Den enkelte bruger tager medansvar for eget rehabiliteringsforløb Risiko-management. Dristige og risikovillige ledere, medarbejdere, brugere og pårørende Brugerinvolvering på alle niveauer Brugerne involveres i og tager medansvar for alle aspekter omkring design, ydelse og evaluering af tilbud (inkl. kriseplan) Commitment Brugerne bliver i stand til at træffe gode individuelle valg Brugernes perspektiv er synligt og værdsat i organisationen. Medarbejderne får øje på andre betydende faktorer end dem de selv ser Ledelsen bakker op og følger aktivt op på indsatserne Ledere og mellemledere tror på, at medarbejdere kan og vil arbejde ud fra recoveryværdierne Medarbejderne tror på, at brugeren kan komme sig – medarbejderen bærer håbet Medarbejdere og brugere er sammen om at sørge for at brugeren kan udfylde nye attraktive roller ude i verden Ledere og medarbejdere i organisationen er opmærksomme på koblinger til andre systemer/ org. og arbejder for at gøre disse recovery-orienterede Kultur: Værdierne. Måske skal vi tale om en. Schein og hans kultur-analysebegreb kunne måske bruges som analyseramme til at folde kassen med kultur mere ud. Kapacitet: Evner og kunnen – Ikke så meget ressourcerne og budgetter? Pårørende og brugere skal som minimum have information om recoverybegrebet og måske også trænes. Tænkes ikke som en del af indsatsen, men som et delresultat, at bruger og pårørende oplever og agerer på en anden måde. Effekterne: ”Resultatmålene skal tones mere subjektivt – Meningsfuld beskæftigelse. Tilfredsstillende bolig. Medarbejderne afgiver magt og kontrol til fordel for brugernes selvbestemmelse og indflydelse på organisationen Indsatsen møder den enkeltes behov bedre Medarbejderne bliver holdt fast i, at de skal ændre praksis Kapacitet Medarbejdere med brugerbaggrund på alle niveauer Indsatserne gives på en måde, så brugerne har valgmuligheder og nye indsatser udtænkes, når der er behov Ledere og medarbejdere formidler viden om recovery og andre indsatser til andre organisationer/systemer for at få forståelse og accept af ændringer Etablering af partnerskaber (inkl. kriseplaner) med tilgrænsende systemer og pårørende Tilgrænsende systemer ændrer adfærd Der etableres beredskaber, så brugerne har let ved at frigøre sig af hjælp med sikkerhed for hurtigt at kunne få adgang til hjælp igen Tilgrænsende systemers grad af recoveryorientering – Beskæftigelses-området, uddannelsessystemer, boligområder, banksektoren , politi, fagforeninger etc. Brugerne stiller krav til organisationen Medarbejdere og ledere er gennem træning og supervision i stand til at arbejde recoveryorienteret Brugeren og de nære pårørende støttes til at genoptage brudte kontakter og bevare kontakt Øget fleksibilitet (kapacitet) i tildelingen af støtte (visiteret, ikke visiteret – vejen ind og i tilbud) Coaching og supervision af brugere og brugermedarbejdere Undervisning udført af brugere med brugerbaggrund Brugerne sikres ”god nok” økonomi uanset funktionsniveau eller tilknytning til besk./udd. Selvhjælpsgrupper – ”peer support” Medarbejderne skal opleve en nødvendighed af at ændre praksis Pårørende internaliserer de fire værdier Dialog/aftaler mellem systemer om udviklingen af recoveryorien-teret organisatorisk praksis Ledere, medarbejdere og brugere kender visionen for arbejdspladsen Pårørendeundervisning Tilbuddene er indrettede, så de fremstår imødekommende og ligeværdige 6 Medarbejderne er opmærksomme på, hvordan deres indsats har betydning for brugernes selvopfattelse

7 www.metodecentret.dk Effekt
Brugeren kommer ud af evt. misbrug Flere brugere bor i alm. boliger, arbejder m løn/på alm. vilkår, er i gang med uddannelse - Brugerne oplever at være i værdifuld rolle (reel inklusion) Effekt Øget livskvalitet for brugerne ? Brugeren kommer i beskæftigelse/uddannelse Brugeren opnår ønsket funktionsniveau, psykologisk, fysisk og socialt At komme sig helt Brugerne opnår høj grad af at kunne forstå, håndtere og opleve mening i hverdagsliv (Antonovski) Færre symptomer Fremgangen varer i længere tid Det gode liv Inklusion Brugeren oplever øget mestring i eget liv (empowerment) Kultur: Værdierne. Måske skal vi tale om en. Schein og hans kultur-analysebegreb kunne måske bruges som analyseramme til at folde kassen med kultur mere ud. Kapacitet: Evner og kunnen – Ikke så meget ressourcerne og budgetter? Pårørende og brugere skal som minimum have information om recoverybegrebet og måske også trænes. Tænkes ikke som en del af indsatsen, men som et delresultat, at bruger og pårørende oplever og agerer på en anden måde. Effekterne: ”Resultatmålene skal tones mere subjektivt – Meningsfuld beskæftigelse. Tilfredsstillende bolig. Tilfredsstillende bolig Brugernes aktionsradius øges At komme sig socialt Forbedret fysisk og psykisk helbredstilstand, forbedret netværk, økonomi og familieforhold Kontakt til familie og venner Brugerne lever et selvstændigt liv Brugerne oplever signifikant fremgang i forhold til evt. udvalgte individuelt definerede mål Empowerment Meningsfuld beskæftigelse Brugerne oplever sig som et ligeværdigt individ i relation til andre mennesker Farvekode til mekanismerne bag pilene på side 1: Grøn : Oprigtig tro på recoveryværdierne hos medarbejdere og ledere  Vi omlægger fordi det er det rigtige at gøre Rød: Ledelsen er villig til at sætte ledelsesmæssig kraft bag implementeringen  Vi omlægger fordi vi skal Lilla: Brugerne får mere magt og indflydelse Orange: Systemerne indrettes anderledes med vægt på valgfrihed, oprettelse af akut og tilbagefalds-beredskaber samt en vilje til at acceptere, at der en gang imellem sker fejl, når vi skal være mere modige Blå: Pårørende internaliserer recoveryværdierne og støtter op om den nye tilgang 7

8 At indfange kompleksiteten - Hvordan måles recovery-orientering?
Flere data-kilder er en forudsætning for at få et dækkende billede af organisationen the “præ-screening”. Spørgeskemaer til borgere, medarbejder og ledelse Centrale dokumenter Tæt dialog med organisationen Audit møde Café-seminar Screeneres observationer

9

10 Præ-screening Analyse: sammenligning af spørgeskema-svar fra hhv. borgere, medarbejdere og ledelse og de indsamlede centrale dokumenter. Hvordan forholder organisationen sig til den centrale nedslagspunkter. Opstilling af en række hypoteser omkring grad af recovery-orienteret praksis i organisationen. Disse danner grundlaget for Audit mødet.

11 Screening Audit: på auditmødet diskuterer borgere, medarbejdere og ledelse de opstillede hypoteser, som de er blevet præsenteret for på forhånd, så de har haft mulighed for at forholde sig til dem. Formålet er ikke at opnå konsensus (som ved traditionel audit), men at høre alles stemme. På baggrund af audit-mødet udvælger screenerne en række temaer, som organisationen skal fokusere på i det videre forløb. På café-mødet er opgavet at diskutere, hvorledes organisationen kan ændre praksis indenfor de temaer, således at praksis fremadrettet i højere grad bliver recovery-orienteret. Dette skal efterlade organisationen med konkrete planer om eller inspiration til videre udvikling af praksis.

12 Tilbage-rapportering til Organisationen
En opsummering af de data, som hypoteserne fra auditmødet byggede på. En kort gennemgang af resultatet fra auditmødet Redegørelse for valget af tema for organisationens videre udvikling En status for organisationens grad af recovery-orientering. En liste over organisationens udviklingsområder og anbefalinger til videre udvikling.

13 Afprøvning af værktøjet
I foråret 2011 gennemførtes første runde af pilot-afprøvninger med tre forløb. Herefter blev program-teorien gennemgået af et panel af nationale recovery-eksperter som en form for peer-review. I efteråret 2011 gennemførtes anden runden af pilotafprøvninger også med tre forløb. 13

14 Foreløbige erfaringer
Værktøjet har vist sig at være et virksomt udviklingsredskab, der giver organisationen et billede af egne styrker og svagheder i forhold til at arbejde recovery-orienteret. Tilbagemeldingerne fra de screenede organisationer har været at forløbene har inspireret både borgere, medarbejdere og ledelse at forsætte med at ændre praksis i en recovery-orienteret retning.

15 Screeningsværktøjet i dag
Manual-baseret værktøj – der anvendes løbende i socialpsykiatrien i Aarhus kommune og som er blevet brugt af flere andre kommuner og Region Midt i 2012. Involvere borgerne i evalueringen og udviklingen af de socialpsykiatriske tilbud. Giver viden om, hvor tilbuddene med fordel kan fokusere deres videre udviklingsarbejde. Er i høj grad mede til at udfordre forståelsen hos mange medarbejdere af, hvad der understøtter recovery hos brugerne. 15

16 Videre udvikling af værktøjet
Revidering af spørgeskemaer for at forbedre deres validitet. Uddannelse af screenere – hvilke forudsætninger kræves og hvilken uddannelse er nødvendig? Anvendelse af screeningens kvantitative data i Aarhus Kommunes arbejde med resultatdokumentation, i takt med at screeninger anvendes regelmæssigt for at understøtte implementeringen af kommunens masterplan for recovery. Anvendelse af værktøjet på andre områder indenfor det specialiserede socialområde.

17 Tak for jeres opmærksomhed