Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer

Præsentationer af emnet: "Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer"— Præsentationens transcript:

1 Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer
Analyse og udvikling af pædagogisk praksis Dit navn Din titel Din institution

2 Disse slides fungerer som inspiration til undervisningsmateriale om faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer. Som underviser er du naturligvis fri til at redigere og tilpasse indholdet så det passer bedst muligt til konteksten. Du kan downloade en vejledning med refleksionsspørgsmål og øvelser.

3 Læs om de to ledelsespositioner, læringsmiljøbegrebet, modellen med strukturer, processer, læreplan og børneperspektiv, analyseeksempel, eksempler på lokalt forankret pædagogisk udvikling i tråd med Masteren... Jensen, A. S. (2018). Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer. I T. H. Mortensen & T. Næsby (Red.), Den styrkede pædagogiske læreplan: Grundbog til dagtilbudspædagogik (s. 63–75). Frederikshavn: Dafolo.

4 Nedslag i Master for en styrket pædagogisk læreplan.
To ledelsespositioner: Organisatorisk og/eller faglig ledelse, inkl. case. Et læringsmiljø: Strukturer, processer, læreplan og børneperspektiv, inkl. case.

5 Master nedslag 1 National læreplan Lokal læreplan Leder Pædagogisk personale Læreplanen kan være et redskab, der understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer i daginstitutioner. Vekselvirkninger, lokal forankring og udvikling, dømmekraft ... ikke ensrettet implementeringskæde. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016)

6 Master nedslag 2 ”Det pædagogiske personale har til opgave at arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring hver dag, og af den grund er det vigtigt, at de har en skarp opmærksomhed på deres egen professionelle refleksions- og læreproces.” Der peges på vigtigheden af at skabe- og vedligeholde en stærk og systematisk refleksions- og evalueringskultur i personalegruppen. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016), s. 18 ... (også) en ledelsesopgave!

7 inspireret af (Albrechtsen 2013; Qvortrup et al., 2016)

8 Professionelt læringsfællesskab
Organisatorisk ledelse Faglig ledelse Det pædagogiske personale motiveres af en fælles læringsvision. reflekterer over børnenes udvikling og læring. reflekterer over personalets egen (professionelle) udvikling og læring. inspireret af (Albrechtsen 2013; Qvortrup et al., 2016)

9 Sparringssessionen. Som en del af et udviklingsprojekt har to pædagoger video-optaget elementer af deres praksis i vuggestuen. Per er leder i institutionen, og sammen med to konsulenter fra kommunen, og en gruppe ledere fra andre institutioner i distriktet, har han udarbejdet et papir med værdier og principper, som skal fungere som grundlag for den pædagogiske praksis. Per har formidlet dette grundlag til pædagogerne på et personalemøde. Som planlagt kommer konsulenten forbi for at medvirke i en sparringssession, med udgangspunkt i det videoklip som pædagogerne har valgt ud. Per har sørget for vikardækning. Konsulenten sidder sammen med pædagogerne omkring et bord, hvor videoklippet ligger på en tablet. Konsulenten har ‘grundlagspapiret’ med. Per sætter sig ved et bord i den anden ende af lokalet, og tjekker sine mails.

10 Sparringssessionen. Per skaber plads og rum til pædagogernes egne refleksioner. Det er deres praksis på videoen, og sparringssessionen er derfor også deres refleksionsrum, som han ikke skal forstyrre som leder. Selvom Per ikke medvirker direkte ved sparringen, er det i høj grad et refleksionsrum han har rammesat gennem papiret med værdier og pædagogiske principper. Et professionelt læringsfællesskab er betinget af en organisatorisk leder, her Per, som prioriterer personalets muligheder for refleksion over egen praksis. Faglig ledelse i et professionelt læringsfælleskab handler bl.a. om at rammesætte og retningsbestemme den pædagogiske praksis, her gennem papiret på bordet. Proces: De to statements bringes op og læses højt en af gangen. Derefter summe 2-4 minutter på de to statements. De to blå statements gør brug af det teoretiske perspektiv på lederpositioner i et professionelt læringsfællesskab. Disse bringes nu op og læses højt. Evt. kort summe-session, hvor makkerparrene reagerer på de nye statements og begrebernes rolle mht. at tilbyde forklaringer på lederens handlinger i situationen. Reaktioner i plenum. Som underviser plukker du 3-5 reaktioner fra holdet. Handleperspektiv: Summe 2-4 minutter på spørgsmålet ”Hvordan ville du som leder håndtere situationen?” Plukke handleforslag fra plenum. Når en studerende/kursist fortæller hvordan han/hun ville gøre, så kan du som underviser relatere elementer i handleforslaget til hhv. organisatorisk og faglig ledelse. Evt. afsluttende refleksioner i plenum, bl.a. over spørgsmålet om magt: Hvad kan det betyde at det er konsulenten (der normalt udfører en kontrolfunktion gennem tilsyn) der foretager sparringen?

11 Læringsmiljø Definition: Et læringsmiljø er de sammenhænge i daginstitutionen som udgør rammen om børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse – især strukturelle forhold og interaktionsprocesser, men også læreplanens indhold og anvendelse, samt det pædagogiske personales inddragelse af børneperspektivet. Educare: Education + care.  Omsorgsfulde dannelsesprocesser! Læringsfuld omsorg ... omsorgsfuld læring. Dannelsesfuld omsorg ... omsorgsfulde dannelsesprocesser. Forpligter daginst. på omsorgsfulde dannelsesprocesser. (Broström, 2006; Jensen, 2018)

12 Alle fire kategorier spiller med og mod hinanden
Alle fire kategorier spiller med og mod hinanden. Påvirker direkte hinanden – betinger direkte hinanden. Processer: Stimulerings- og relationsaspekt. Strukturer: Hårde strukturer (normering, uddannelse, fysiske rammer), bløde strukturer (hverdagens organisering, indretning, materialer, osv.) Læreplan: Intentionerne – på kort og lang sigt. Forhold mellem plan og praksis. (begge yderpunkter er betænkelige). Børneperspektiv: Hvordan inddrages børnene som deltagere? medskabere af pæd. praksis. Warming, tre kilder til børnepersp., voksne trækker på: Udefra-persp., tilstræbt indefra (voksne forsøger at sætte sig i de konkrete børns sted, situation, evt. med redskaber), og børnene egne artikulerede holdninger/ytringer. (EVA, 2017; Lekhal et al., 2016; Warming 2011)

13 Ind fra legepladsen (1/2 - indenfor).
Udenfor er det en kold januareftermiddag. I garderoben i børnehaven Mosehuset er Tobias på 3 år netop kommet ind i varmen til pædagogen Mai, som sidder klar til at hjælpe med det våde og kolde tøj. I Mosehusets læreplan har pædagogerne skrevet, at de vil bruge garderoben som læringsrum mht. barnets selvhjulpenhed. Tobias bakser med at få sin flyverdragt af. Han læner sig lidt opgivende tilbage mod væggen, og kigger på Mai. ”Driller flyverdragten?”, spørger Mai og ser på ham med et smil. ”Mmm”, siger Tobias. Mai foreslår Tobias at tage støvlerne af først – så bliver det meget nemmere at få hele flyverdragten af. Mai hjælper Tobias med nogle elastikker der holder flyverdragtens bukser fast omkring støvlerne, og opfordrer så Tobias til selv at gøre resten. Først er han lidt modvillig, men så går han i gang, og det lykkes ham at tage alt overtøjet af. Mai lægger støvler, huer og vanter i tørreskabet, imens hun snakker med Tobias om den gemmeleg han har været med til ude på legepladsen.

14 Ind fra legepladsen (2/2 - udenfor).
Det er en kold januareftermiddag på legepladsen ved børnehaven Mosehuset, og børnene skal snart ind og have frugt og deltage i eftermiddagssamling. Nogle børn rydder legetøj op ved sandkassen; imens er andre ved at forme en kø ved døren ind til huset. Der står mellem 6-12 børn i køen – nogle går lidt til og fra. Med nogle minutters mellemrum lukker en pædagog døren op, og vinker det næste barn ind. De fleste af børnene står stille i køen – pakket ind i huer, vanter og flyverdragter. Enkelte gange er der lidt optræk til konflikt mellem to børn i køen, og en pædagog – som står ved siden af køen – træder til og maner til ro. Fra børnene begynder at forme køen, til det sidste barn er inde i huset, går der over 20 minutter.

15 Køen. Pædagogerne sikrer sig de nødvendige betingelser for at kunne tilgodese det enkelte barns behov og læringsmuligheder i garderobesituationen inde i huset. Pædagogerne skaber en længerevarende – dagligt tilbagevendende – situation, hvor en større gruppe børn er pacificeret. Proces: De to statements bringes op og læses højt en af gangen. Derefter summe 2-4 minutter på de to statements. Reaktioner i plenum. Som underviser plukker du 3-5 reaktioner fra holdet, og forsøger du så vidt muligt at bringe reaktionerne fra de studerende sammen med modellen og de fire dimensioner (du laver analyse on-the-spot): ”Så det du mener er at pædagogerne har skabt en STRUKTUR omkring overgangen fra legepladsen som måske nok tilgodeser nogle interaktionsPROCESSER indenfor (i garderoben), men skaber nogle begrænsninger for PROCESSERNE udenfor? Og hvad mon børnene tænker? (BØRNEPERSPEKTIV). Handleperspektiv: Summe 2-4 minutter på spørgsmålet ”Hvordan ville du praktisere inde/ude overgangen?” Kan man forestille sig en justering af praksis, som ville adressere nogle af de problemer som de studerende har peget på ovenfor? Evt. inddrage praksis/praktikerfaringer. Plukke handleforslag fra plenum. Når en studerende/kursist fortæller hvordan han/hun ville gøre, så kan du som underviser relatere elementer i handleforslaget til de fire dimensioner i modellen. Særligt vigtigt (bl.a. fordi det måske ikke kommer naturligt til de studerende) er det at bringe læreplansdimensionen eksplicit i spil: Personalets fælles refleksioner over-, mål for- og løbende evaluering af læringsmiljøet – herunder overgangen til/fra legepladsen – bør være et omdrejningspunkt i læreplansarbejdet, og kan løfte praksisændring fra at være et spørgsmål om hvad pædagogerne hver især synes og gør, til personalegruppens samlede, aftalte arbejdsgrundlag. Husk BØRNEPERSPEKTIVET her.

16 (EVA, 2017; Lekhal et al., 2016; Warming 2011)

17 (EVA, 2017; Lekhal et al., 2016; Warming 2011)

18 Dagtilbudsdidaktik (Broström, Hansen, Jensen & Svinth, 2016)
Interaktioner: Barn-voksen og barn-barn Langsigtede formål Planlægning Pædagogiske principper og værdier Evaluering (Broström, Hansen, Jensen & Svinth, 2016)