Faglige begreber – faglige redskaber, fra hverdagssprog til fagsprog

Præsentationer af emnet: "Faglige begreber – faglige redskaber, fra hverdagssprog til fagsprog"— Præsentationens transcript:

1

2 Faglige begreber – faglige redskaber, fra hverdagssprog til fagsprog
Hvordan kan vi undervise, så eleverne udvikler deres hverdagssprog til fagsprog? Med udgangspunkt i: Grubletegninger, 3 kolonne notat, klassifikation og foldebøger arbejder vi med elevernes sproglige udvikling. Maria Wandahl & Michael Stender Lotte Ellegaard Fryndesholm Skole Anette Petersen Hørup Centralskole Bo Johannsen Sønderskov-Skolen Malene Meier Anne T. Novrup Katrine Ardal Anette O. Jäger Gråsten Skole Laila Hellesøe Ahlmann Skolen Susanne M Hansen

3 Når eleverne begynder i skole, bliver de flersprogede
Når eleverne begynder i skole, bliver de flersprogede. Hverdagssprog og fagsprog. ”At bruge sproget i skolens fag er fundamentalt forskelligt fra at bruge sproget i relationer hjemme og i fritiden” – Ruth Mulvad, sprogpædagog. ” Der er ingen, der vokser op med fagsprog som modersmål” – Helle Tobiasen, lærer Lillebælt-Skolen ”Fagsprog er fremmedsprog, som eleven udvikler fra deres hverdagssprog” – Mette Mellerup, Sølyst-Skolen

4 Eleverne skal opnå sproglig bevidsthed
vha. lærerens sproglige opmærksomhed Sproglig opmærksomhed er en forudsætning for faglig læsning – skrivning Faglig læsning – skrivning er alle læreres ansvar, så eleverne bliver kompetente sprogligt, føler sig dygtige i fagene og kan lide at lære

5 Det er faglærerens opgave at kende de sproglige træk, der er kendetegnende for faget, for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster. faglæreren skal være inde i: fagets kernestof fagets sprog, ordforråd og begreber teksttyper, der optræder i faget læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante og understøtter en sproglig udvikling i fagene Faglæreren skal kunne. hjælpe eleverne med at udvikle et mundtligt og skriftligt fagligt ordforråd. være en støtte i elevernes sprogtilegnelse. hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål. tydeliggøre for elever, hvilke ord og begreber der er centrale og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng

6 Pyh 1

7 4 fra Lærerens fagsproglige værktøjskasse
Før-faglige ord og Fagbegreber Klassifikationer Sprogbrugstavler Nominaliseringer FØR – UNDER – EFTER – (kopiark)

8 1. Før-faglige ord og faglige begreber
Eks.: ”Enzymer spalter og nedbryder maden” Snak lige: Hvad er hvad i fht. klassetrin?

9 ”Enzymer spalter og nedbryder maden”
”Spalter og nedbryder maden” er førfaglige ord. Enzym er et fagord. Førfaglige ord er ikke en ordgruppe, men et ordforråd, som eleven skal kende betydningen af for at kunne arbejde tilfredsstillende med fagordene og fagterminologien. Førfaglige ord er ikke fagbundne. Hvis læreren antager, at eleverne kender de førfaglige ord, og de ikke gør det, vil det gå ud over elevernes læring. De vil ikke forstå undervisningen.

10 Fagbegreber - Faglærerens domæne 
Eks. Aktantmodel, Trigonometri, Energiomsætning, biotop, fotosyntese, Kovalent binding, Intertropiske konvergenszone, Tallinje, spejlning, chance, hypotese, brøk, ligning, Antonym, tillægsord, adjektiv, eventyr, sprogligt virkemiddel, personkarakteristik.... Elev Strib Skole – FFF-prøven - Michael Stender: ”Den Intertropiske Konvergenszone, som også kaldes ITK, ITCZ eller Kalmebæltet, dannes i området omkring ækvator, hvor Nordøstpassaten fra den nordlige halvkugle møder Sydøstpassaten fra den sydlige halvkugle. I dette område vil det være udbredt med regn- og tordenbyger pga. den kraftige opvarmning”.

11 Eks. på Redskaber i fht. før-faglige ord og Fagbegreber
To-kolonne og 3 kolonne notater Viklekort Ordkendskabskort, FagOrd-bøger Eva-krydsord Concept cartoon – grubletegning Mindmap og begrebskort Foldebøger

12 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber To-kolonne og 3-kolonne notater

13 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Viklekort

14 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Ordkendskabskort, FagOrd-bøger
Øvelse Ordkendskabskort materiale-ordkendskabskort/ Ordbog

15 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Eva-krydsord

16 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Concept cartoon – grubletegning
Forklaring og eksempler:

17 Udleveres

18 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Mindmap og begrebskort

19 Kilde: Clio.online Program til at lave mindmap/begrebskort digitale: Skoletube, mindmeister

20 Redskaber – før-faglige ord og Fagbegreber Foldebøger

21

22

23

24 Øvelse Husbogen m. klassifikation

25 2. Klassifikationer Elev 5. kl. – Mette Mellerup: ”Er hvor man har et overordnet ord i den øverste kasse. som for eksempel kunne være muskler og så skriver man i de nederste kasser, hvad ordet kan opdeles i. Under de nederste kasser kan man skrive flere stikord til ordet i kassen”. Elev 7. kl. – Mette Mellerup: ”Den nemmeste måde at få overblik over sin viden”. Program til at lave klassifikation: Skoletube, mindmeister:

26 hierarkisk gruppering af ikke faglige ord og fagbegreber (baseret på fælles træk).
Skaber overblik og gør notatmængde mindre. Eksempel: Natur & teknologi – dyr, planter Matematik – geometriske Figurer Dansk - ordklasser

27 Øvelse: Foldebog – Husbogen m. klassifikation

28 PYH 2

29 3. sprogbrugstavler Eleverne skal med faglærerens hjælp flytte sig fra hverdagssproget til fagsproget. Faglæreren skal strække elevernes sprog - både det mundtlige og skriftlige sprog

30

31 Elev, 4. klasse - Mette Mellerup:
”Se der kommer underafkølet nedbør ned fra skyerne. I hverdagssprog kalder vi det regn”.

32 Tilrettelæggelse af dialoger i klasserummet
faglæreren skal give mulighed for at ”strække” elevernes sprog i klasserumsdialoger HVORDAN ? Sæt tempoet ned- så den enkelte elev får tid til at tænke LYT til det, eleven siger, tag tråden op og omformuler, så sproget trækkes i en mere faglig retning Hæng sprogbrugstavler op i klassen – med hverdagssprog og fagsprog

33 Øvelse: UV-idé – fra hverdagssprog til fagsprog
Prøv i dit næste emne-forløb at hænge en ”sprogtavle” op i faglokalet. Præsenter forløbet/emnet og lad eleverne skrive ord, de forbinder med emnet på kort. Præsenter igen med et par eksemplariske hverdags- og fagord. Sæt dem på tavlen. Lad eleverne placere deres ord på tavlen. (deres sproglige førfaglige billede). Undervisning (sproglig opmærksomhed undervejs) Senere i forløbet og/eller til sidst – skal eleverne forholde sig ordene på tavlen. Er de placeret rigtigt? Kan man blive enige om at flytte nogen? (Deres nu faglige billede). Denne sproglige evaluering kan laves som en kombination af CL-strukturen ”quiz og byt” og en klassegennemgang. danne grundlaget for at eleverne laver et skriftligt produkt.

34 4. Nominaliseringer ”Nominaliseringer er verber, som skifter ordklasse til substantiver eller adjektiver, ofte ved tilføjelse af endelserne –ing,-ion eller –else, som fx udvandring, affolkning, forstørrelse, elektrificering eller befolkningstilvækst. Man kan sige, at nominaliseringer er ord, som indeholder ”en hel sætning”, i et enkelt ord, som en ”ting” eller et begreb. Samtidig sker der det, at begrebet bliver abstrakt og den/de konkrete aktør(er) bliver ”usynlig” (hvem har fx gjort hvad, og hvilke processer gemmer sig i:”afvanding af vådområder”?)”.

35 Pyh 3 Ovenstående indgår i arbejdet med faglig læsning og skrivning Kontakt for at få et oplæg på skolen